PODCAST

Ny sæson af podcastserien ‘EU-kampen om de kloge milliarder’

Vært: Tor Arnbjørn, Rakkerpak Productions

Tre nye podcast giver dig tre perspektiver på Horizon Europe. Lyt med og hør om Horizon Europe set fra en medarbejder i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, et medlem af styrelsens referencegrupper og en virksomhed.

Anden sæson af podcastserien 'EU-kampen om de kloge milliarder' er produceret af Rakkerpak Productions. Tor Arnbjørn er vært og Rene Slott står for teknik og lyd.

Første afsnit: Excellence er afgørende for dansk forskning

Selvom ikke alle er enige, er excellence princippet afgørende for dansk forskning, hvis vi skal holde niveauet. Det fortæller Josephine Them Parnas, der de sidste mange år har arbejdet med forskningsstøtte i EU. I dag er hun chefkonsulent i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Lyt til podcast:

 

Andet afsnit: Referencegrupper - en undervurderet mulighed for at præge fremtidens forskning

Når fremtidens rammer for den europæiske forskningsstøtte skal besluttes, er det med referencegrupperne på første parket. Hør professor Marit Solveig Seidenkrantz fortælle, hvorfor referencegrupperne har kæmpe potentiale for at præge dansk forskning

Lyt til podcast:

 

Tredje afsnit: Sådan får du EU-støtte

Joachim Bachmann er CEO i virksomheden Kvasir Technologies og har fået næsten 20 millioner kroner i EU-støtte fra Det Europæiske Innovationsråd. I denne episode fortæller han, hvad han mener er vigtigst for at opnå støtte.

Lyt til podcast:

 

VIDSTE DU

img

Lyt til podcast om Horizon Europe

Tre nye podcast giver forskellige perspektiver på Horizon Europe. Lyt med og hør om Horizon Europe set fra en virksomhed, et medlem af referencegrupperne og en embedskvinde i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Rigtig god fornøjelse!

img

Koordinatorer kan få gratis eksperthjælp til deres ansøgning

Via præevalueringsordningen kan koordinatorer få en grundig og uvildig vurdering af deres udkast til en ansøgning af to eksperter. Læs mere på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

img

Faktablad: Sådan får du styr på impact i Horizon Europe

Hvad er impact? Og hvordan beskriver du det i din ansøgning? Det kan du nu læse mere om i vores seneste faktablad Sådan får du styr på impact i Horizon Europe. Download faktabladet fra Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside om Horizon Europe.

img

NCP betyder National Contact Point

EU-medlemslande og associerede lande skal tilbyde national rådgivning om Horizon Europe. Ordningen bygger på tæt dialog mellem medlemslandene og Europa-Kommissionen og skal sikre kvalificeret rådgivning af ansøgere. Herhjemme udgør 15 NCP’ere for Horizon Europe kernen i Uddannelses- og Forskningsstyrelsens og EuroCenters rådgivning, og som NCP’er indgår vi i et tæt samarbejde med lokale og regionale EU-rådgivere for at styrke den samlede danske EU-rådgivning. Find NCP’erne for Horizon Europe på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

img

Ny håndbog om Horizon Europe – introduktion til regler om økonomi

Bliv klogere på de økonomiske regler i vores nye håndbog om Horizon Europe: Introduktion til regler om økonomi – budgetlægning og afrapportering. Håndbogen giver overblik over de væsentligste regler om økonomi og henvender sig til alle med interesse for Horizon Europe. Hent håndbogen på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside om Horizon Europe.