CASEINTERVIEW

Sådan tackler du en to-trins-ansøgning

Interview med Anders Kjellow, seniorprojektleder, Teknologisk Institut

For nogle opslag i Horizon Europe gælder det, at ansøgningsprocessen er delt i to trin. Men er det godt eller skidt for ansøgerne, og hvordan skal man gribe ansøgningsprocessen an?

På Teknologisk Institut i Taastrup venter seniorprojektleder, Anders Kjellow, spændt på svar fra Horizon Europe. Som koordinator på projektet ’Woodcircles’ har han været omdrejningspunkt, drivkraft og retningssætter for et tværeuropæisk konsortiums ansøgning om godt 60 mio. kr. i EU-støtte. Ansøgningsprocessen har været delt op i to faser, og det er trin-to-ansøgningen, de nu venter svar på. Den første ansøgning havde deadline i februar 2022, og midt i maj fik de besked om, at de var gået videre til runde to, der havde deadline i september. Anders Kjellow har erfaring med ansøgninger i både et og to trin og mener, at to-trins-processen er en fordel for ansøgerne, fordi man sparer tid, hvis ens ansøgning ikke går videre. Ifølge ham er nøglen til en succesfuld ansøgning et grundigt forarbejde og et godt overblik over indholdet af arbejdspakkerne fra første færd.

Grib det an, som var det én ansøgning

”Fra det øjeblik, hvor vi besluttede os for at gå efter den her bevilling, har jeg grebet opgaven an som en ansøgning i ét trin. Jeg tror ikke på at lave en hurtig 10-siders ansøgning, og så se hvad der sker og først gå i gang for alvor, hvis man går videre,” forklarer Anders Kjellow.

“Når vi vælger at gå ind i processen, er det fordi, vi har en klar idé om, hvad det er, vi vil lave.”

"Og så kan man lige så godt beskrive det ordentligt fra starten. I den her proces havde vi allerede inden første trin klarlagt vores struktur for arbejdspakkerne. Vi havde også sat navn på lederne af hver pakke og bedt dem komme med en kladde til indholdet af dem”, siger han og fortsætter: ”Indholdet af arbejdspakkerne kommer ikke med i første trin, men vi er nødt til at tænke hele processen igennem helt fra start, ellers bliver der for mange ubesvarede spørgsmål.”

Et eller to trin?

Adspurgt om han foretrækker en ansøgningsproces i et eller to trin, er han ikke i tvivl: ”Jeg foretrækker helt klart en to-trins-ansøgning. Jeg kan ikke forstå, at EU ikke bruger dem mere,” slår Anders Kjellow fast, og forklarer: ”Med en to-trins-ansøgning undgår man, at folk bruger en masse tid på noget, der kunne have været udelukket eller afvist tidligere.”

”En kollega har lige vist mig et opslag, der har fået over 300 ansøgninger. Der var penge til to projekter. Og det var én stor ansøgning fra starten. Hvis du opgør, hvor meget arbejdstid, der er blevet spildt over hele Europa på det opslag, så er det betragtelige ressourcer,” fortæller han.

Ifølge Anders Kjellow giver processen i to trin ansøgere sikkerhed for, at de er på rette spor med en kortere ansøgning, inden de går videre med den endelige ansøgning på 45 sider.

”I ’Woodcircles’ har vi valgt at arbejde med træ. Det står der ingen steder i opslaget, at vi skal. Men vi har valgt at fokusere på træ, så vi kan gøre en stor forskel på lige præcis det område. Og der tænker man jo, ’er det så noget, de vil synes om eller ej?’ Når vi går videre, ved vi, at det ikke er helt skævt.”

Anders Kjellow, seniorprojektleder, Teknologisk Institut

Tre gode råd til en to-trins-ansøgning

Anders Kjellow har tre gode råd til organisationer, der står overfor at skulle deltage i en ansøgning i to trin.

  1. Angrib det som ét trin. ”Angrib projektet fra start med den samme indstilling, som du ville gå til en ansøgning i ét trin. Sørg for at man kan se den røde tråd fra starten. Projektet, og alle arbejdspakkerne, skal være godt tænkt igennem, og der skal ikke være alt for mange åbne spørgsmål, der flagrer i vinden.”
  2. Styring og retning. ”Som koordinator i en to-trins-ansøgning skal du kunne tage beslutninger og tage styring på konsortiets vegne. Det gælder om at finde den rette balance mellem at sætte en retning for partnerne og lederne af arbejdspakkerne og at lade dem komme til orde. De fleste kan godt lide at få sat lidt retning på, hvad det er, de kan og skal bidrage med. De ved selv bedst, hvad de kan, men man skal ikke være bange for at skære igennem og sige: Vi vil gerne have noget fra jer på det her. På et tidspunkt bliver du tvunget til at tage beslutninger alligevel, så du kan lige så godt sætte retning fra starten.”
  3. Støtte og opbakning. ”Uden nogen, der kan støtte og hjælpe dig i processen, er det vanskeligt at påtage sig koordinatorrollen. Et Horizon Europe-projekt som vores, med 20 partnere, kræver et stærkt team og en klar rollefordeling. På Teknologisk Institut har vi en administrativ afdeling, der tager sig af al administration og organisation, så jeg kan fokusere på det faglige indhold. Det er også vigtigt at have ledelsens opbakning, for det er en enorm arbejdsopgave. Vi vil aflevere en konkurrencedygtig ansøgning, og man skal ikke undervurdere, hvor meget tid den proces kræver.”

Positivt svar til Teknologisk Institut

Teknologisk Institut får svar på deres trin-to-ansøgning

Efter redaktionens afslutning blev projektet tildelt de ansøgte midler fra Horizon Europe.

WOODCIRCLES
60
mio. kr. i EU-støtte
20
partnere
4
års varighed

Woodcircles

Mere genanvendelse af træ

Med projektet Woodcircles vil Teknologisk Institut og deres partnere undersøge, hvordan byggebranchen kan genanvende mere træ. For det første ved at undersøge, hvordan man kan blive bedre til at genbruge træ fra eksisterende bygninger. De bygninger, der allerede står i dag, blev ikke designet og bygget med fremtidigt genbrug i tankerne. For det andet vil de også undersøge, hvordan man kan designe nye bygninger, således at man lettere kan genbruge træet, hvis man river bygningerne ned om 50-100 år. Det handler både om måden, man bygger på, og om materialeudvikling, sortering og digitalisering.

VIDSTE DU

img

Lyt til podcast om Horizon Europe

Tre nye podcast giver forskellige perspektiver på Horizon Europe. Lyt med og hør om Horizon Europe set fra en virksomhed, et medlem af referencegrupperne og en embedskvinde i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Rigtig god fornøjelse!

img

Koordinatorer kan få gratis eksperthjælp til deres ansøgning

Via præevalueringsordningen kan koordinatorer få en grundig og uvildig vurdering af deres udkast til en ansøgning af to eksperter. Læs mere på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

img

Er det første gang, du vil søge Horizon Europe?

Så brug et par minutter på at se vores nye step by step-film om Europa-Kommissionens Funding & Tenders-portal. De tre korte film guider dig rundt på portalen, viser hvordan du finder relevante opslag og hvordan du registrerer dig, når du søger Horizon Europe-midler. Rigtig god fornøjelse.

img

Faktablad: Sådan får du styr på impact i Horizon Europe

Hvad er impact? Og hvordan beskriver du det i din ansøgning? Det kan du nu læse mere om i vores seneste faktablad Sådan får du styr på impact i Horizon Europe. Download faktabladet fra Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside om Horizon Europe.

img

NCP betyder National Contact Point

EU-medlemslande og associerede lande skal tilbyde national rådgivning om Horizon Europe. Ordningen bygger på tæt dialog mellem medlemslandene og Europa-Kommissionen og skal sikre kvalificeret rådgivning af ansøgere. Herhjemme udgør 15 NCP’ere for Horizon Europe kernen i Uddannelses- og Forskningsstyrelsens og EuroCenters rådgivning, og som NCP’er indgår vi i et tæt samarbejde med lokale og regionale EU-rådgivere for at styrke den samlede danske EU-rådgivning. Find NCP’erne for Horizon Europe på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

img

Ny håndbog om Horizon Europe – introduktion til regler om økonomi

Bliv klogere på de økonomiske regler i vores nye håndbog om Horizon Europe: Introduktion til regler om økonomi – budgetlægning og afrapportering. Håndbogen giver overblik over de væsentligste regler om økonomi og henvender sig til alle med interesse for Horizon Europe. Hent håndbogen på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside om Horizon Europe.