Missionsby: Aarhus

Ingeborg Jacobsen, strategisk projektudvikler og specialkonsulent, Aarhus Kommune

Hvad er baggrunden for Aarhus’ deltagelse i bymissionen?

”Klima har været på dagsordenen i Aarhus i mange år. Vi ser missionsbyarbejdet som et naturligt næste skridt i at styrke det arbejde og samtidig belyse nogle nye indsatsområder.

Siden 2008 har vi allerede halveret byens CO2-udledninger bl.a. ved at omlægge vores energisystem til bæredygtig biomasse. Nu er vi der, hvor de tilbageværende CO2-reduceringer i høj grad ligger ude i bysamfundene. Her skal kommunen i højere grad spille en faciliterende rolle, hvor vi bidrager til at skabe gavnlige strukturer og samarbejde mellem de aktører, som har beslutningskompetencen over de sidste udledninger. Klimaalliancen Aarhus er et godt eksempel på den slags samarbejde."

Hvad håber I at opnå ved at være en del af bymissionen?

”Vi ser i høj grad samskabelsen med bysamfundet om fælles løsninger som en del af missionsgrundlaget i bymissionen. Hvor skal vi hen i 2030? Vi ved, at vi skal være en klimaneutral by – men det kan jo se ud på mange måder. For os er samskabelse at finde ud af, hvordan byen så ser ud, og hvilke løsninger vi hver især kan byde ind med. I Aarhus har vi mange virksomheder, der allerede har ambitiøse programmer for at omdanne deres produktion og nedbringe deres udledninger. Nogle virksomheder lever endda af at udvikle grønne løsninger for andre. Så hvordan kan kommunen gøre det nemmere for virksomheder og borgere at vælge og agere grønt."

Hvorfor er det vigtigt, at Aarhus er med?

"I Aarhus har vi halveret vores CO2-udledninger siden 2008, så vi er allerede nået langt, men der ligger mange svære opgaver foran os endnu. Så vi har brug for et skub det sidste stykke.

Ingen byer kan komme i mål alene."

Missionsby: Sønderborg

 Allan Pilgaard Jensen, vicedirektør, ProjectZero

Hvad er baggrunden for Sønderborgs deltagelse i bymissionen?

”Vi har sat os det mål, at vores energisystem skal være CO2-neutralt i 2029. Vi nåede 50% i 2020.  Helt overordnet arbejder vi efter tre målsætninger: At minimere den mængde energi, vi bruger. At udnytte den energi, vi allerede har brugt, én gang til. Og at producere vores energi grønt

Samtidig er det en mulighed for at komme i dialog med andre byer, så vi kan lære noget af hinanden.”

Hvad kan I bidrage med?

”Organisering er et af fokusområderne i bymissionen, og det er vi gode til. Vi har hele tiden arbejdet med en meget stor grad af inddragelse af borgere, erhvervsliv og organisationer. Alle, der bidrager til et område og som har betydning for at nå målet, skal være med. Borgerne kan ikke gøre det alene. Når det f.eks. gælder ejerboliger, er vores fokus at få gassen ud, at få fjernvarmen ind, og at få lavet flere energirenoveringer. For at det sker, har vi en arbejdsgruppe med håndværkere, banker, forsyningsselskaber, rådgivere osv. De har alle forskellige interesser i projektet, og de har forskellige snitflader til boligejerne. På den måde får vi et samspil omkring at sikre, at det kommer til at ske. Og det er principielt den måde, vi organiserer det hele på.”

Hvorfor er det vigtigt, at Sønderborg er med i bymissionen?

”Det, at vi gør noget i Danmark og i Sønderborg, har isoleret set kun en lille effekt globalt.

Derfor er det vigtigt, at nogen viser vejen og udvikler modeller og løsninger, der kan eksporteres. Som missionsby håber vi, at vi kan være med til at gøre verden og byerne grønnere, øge tempoet på den grønne omstilling – og samtidig skabe vækst i danske virksomheder.” .

Missionsby: København

Charlotte Korsgaard, Enhedschef, Klima, Københavns Kommune

Hvorfor valgte I at søge om at blive missionsby?

”Med Københavns klimaplan fra 2012 var der et ønske om at vise andre byer, at man kan omsætte grønne visioner til handling. Bymissionen giver os et forum at dele erfaringerne i. København vedtog sin klimaplan med et mål om, at København skal være CO2-neutral i 2025. Det er fem år før bymissionens eget mål. Vi må erkende, at vi ikke når CO2-neutralitet i 2025, men vi når langt, og i 2021 havde vi reduceret udledningerne med 72 % i forhold til 2010."

Hvorfor er det vigtigt, at København er med i bymissionen, og hvad kan I bidrage med?

”En del af tanken bag bymissionen er, at den skal involvere både foregangsbyer, der allerede er nået langt, og byer, der starter på et andet niveau, men hvor ambitionerne om forandring er store.

København har gennem årene delt erfaringer og idéer med mange andre byer. Vi modtager ofte delegationer, der er interesserede i at se på vores grønne løsninger. Det er især helhedsløsningerne, der interesserer dem. Et eksempel er den måde, vi i Danmark udnytter affald på til at producere varme og elektricitet. Et andet er biogasproduktion på spildevandsanlæggene, som går ind i bygasnettet. Københavns cykelkultur interesserer også mange andre byer.”

Hvad er Københavns forhåbninger for bymissionen?

”I København begynder vi nu at se på forbrugsbaserede udledninger – dvs. udledninger fra det vi bruger i København, som er produceret i andre lande. Her er der helt klart noget at kigge på. Der skal etableres et begrebsapparat og defineres nye opgørelsesmetoder. Det er også noget, EU skal interessere sig for. En anden forhåbning til missionsarbejdet er, at vi kan indlede en dialog med EU og medlemsstaterne om, hvordan staterne kan skabe bedre mulighed for, at byerne kan agere. Vi kan jo ikke lovgive selv. Så bymissionen kan måske give anledning til en snak om byernes arbejdsbetingelser.”