Forskning og innovation er langt hen ad vejen politiske konsensusområder. Alle 27 medlemslande kan hurtigt blive enige om, at forskning og innovation er en god idé. Men når det kommer til, hvordan vi fordeler forskningsstøttemidlerne i Horizon Europe, starter udfordringerne. De nye EU-lande opnår langt færre bevillinger end de gamle. Der er enighed om, at ambitionen er, at andelen af deres deltagelse og de penge, de får hjem, skal øges. Et princip, der i embedsmandskredse har fået tilnavnet ’widening’. Men hvordan den ambition skal føres ud i livet, og især hvordan det kan gøres uden at sjakre med excellence-princippet, er baggrund for en langvarig og indædt kamp: Widening vs. Excellence – det er spørgsmålet.

Widening vs. Excellence

Slagsmålet handler om, hvorvidt der skal skrues på måden, midlerne fordeles på, så det bliver nemmere for widening-landene at få del i dem. Josephine Them Parnas gør den danske holdning op: “For Danmark giver det absolut ingen mening at give køb på excellence.

Josephine Them Parnas, chefkonsulent, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Det vil være ekstremt problematisk at begynde at skrue på det – for så bliver resultaterne ikke ved at være gode.”

Her vil en typisk indvending fra widening-fronten være, at det heller ikke kan nytte noget, at et land som Danmark hiver mere hjem i forskningsstøtte, end vi betaler ind til Horizon Europe. Det motiverer ikke de andre lande til at blive ved med at betale.

Josephine Them Parnas: ”Det er rigtigt, at Danmark gør det vildt godt. Det gør vi, fordi vi løbende har reformeret vores forskningssystemer, vi har god administration, god løn og gode rammer for vores forskningsmiljøer.

Det tager årtier at bygge sådan et system op – og det er derfor, det er et langt sejt træk for widening-landene at komme op på niveau.”

Samtidig er det Widening-landene, der får langt størstedelen af midlerne fra EU's udviklings- og strukturfonde. Så det kan godt være, at de taber lidt på Horizon Europe. Men de burde bruge de andre penge på at reformere og opbygge deres forskningsmiljøer for at komme mere med.

En indiskutabel forudsætning

”Der er allerede gang i snakken i Bruxelles om næste rammeprogram for forskning og innovation, der skal være på plads i 2028. Midtvejsevalueringen af Horizon Europe kommer til at spille en stor rolle, når det nye program skal designes. Her er vi fra dansk side også stærkt fokuseret på at stå vagt om excellence. Det er det, vi laver i maskinrummet. Skal vi være en forsknings- og videnbaseret økonomi i Europa er excellence en indiskutabel forudsætning.” forklarer Josephine Them Parnas.

”Det er i høj grad også dansk interessevaretagelse: Vi klarer os godt i Danmark, fordi vi har dygtige forskere og innovatører, som er uddannet og hærdet i et excellence-system. Og den position kæmper vi hver dag hårdt for ikke at udvande. Både som forskere og som embedsfolk,” siger Josephine Them Parnas, og slutter: ”Det er derfor, at excellence-princippet er så vigtigt. For det betyder jo bare, at vi får den bedste forskning og innovation for pengene.”

Lyt

Lyt