Internationale forskningsprojekter er for den græskfødte professor Efthymios Altsitsiadis uløseligt forbundet med tværfagligt samarbejde. Det gælder, når han deltager som partner i et projekt, er koordinator eller bedømmer ansøgninger. ”99 % af tiden arbejder jeg sammen med partnere i multidisciplinære projekter. Jeg husker ikke, at jeg de sidste syv år har været med i et monodisciplinært projekt, hvor jeg kun arbejdede sammen med forskere inden for mit eget forskningsfelt,” fortæller professoren. Han hilser derfor det øgede fokus på integration af samfundsvidenskab og humaniora (SSH) i Horizon Europe-projekter velkommen. SSH-forskere bliver mere eftertragtede, og det betyder, at Efthymios Altsitsiadis’ mailboks bugner med invitationer fra andre forskere om at deltage i deres ansøgninger.

Professor Efthymios Altsitsiadis, CBS

Vær modig og ambitiøs

”The game changer i Horizon Europe er paragraffen om integration af samfundsvidenskab og humaniora i projektansøgningen. Det opfordrer ansøgere til at tænke det aspekt ind i deres ansøgning,” siger Efthymios Altsitsiadis. Han fraråder dog, at man bruger en standardtekst, som er så udvandet, at den kunne indgå i en vilkårlig ansøgning.

Det centrale er idéen og konceptet, understreger Efthymios Altsitsiadis: ”Idéer vinder bevillinger, ikke konsortier. Konsortiet skal servicere idéen. Tænk på et multidisciplinært koncept og konsortium, der overrasker og vækker opsigt. Det er ofte det, der vinder.” Og han fortsætter: ”Spild ikke din tid med et traditionelt og forudsigeligt samarbejde – men vær modig og ambitiøs, når du udvælger de partnere, der kan understøtte idéen.”

Dog skal man ikke sætte lighedstegn mellem multidisciplinært samarbejde og videnskabelig kvalitet, forklarer Efthymios Altsitsiadis: ”Et multidisciplinært konsortium er ingen garanti for, at projektet er fremragende. Det er vigtigt, at du sammensætter konsortiet eller deltager i et konsortium, hvor der er mod til at tænke nyt. En umiddelbar sammensætning med f.eks. en adfærdsforsker, en ingeniør og en IT-forsker er ofte ikke nok til at overbevise evaluatorerne. Der skal mere til.”

Selvom man er kreativ, kan ansøgningen blive afvist. Det gælder også ansøgninger, hvor afsenderen har mange EU-projekter på CV’et. ”Jeg var med i en ansøgning om, hvordan mennesker skaber innovation. Idéen var at belyse emnet ud fra et psykologisk, økonomisk og filosofisk perspektiv. Jeg inviterede derfor en forsker i pingviner med i projektet, da pingviner også laver små innovationer. Pingviners adfærd er på det punkt ikke er så forskellig fra menneskers. Men den idé fløj desværre ikke,” fortæller Efthymios Altsitsiadis.

Altid koncept før konsortium

Ét er at få idéen til ansøgningen, noget andet er at implementere projektet. Og det er især en udfordring, hvis integration af de involverede videnskabelige discipliner ikke er så veletableret, forklarer Efthymios Altsitsiadis, som råder til, at det tværfaglige aspekt er indtænkt i idéen fra begyndelsen.

”Det hele starter med konceptet og behovet for interdisciplinære kompetencer. Hvis forsknings- eller innovationsspørgsmålet i opslaget kræver flere discipliner for at tackle problemet bedre, så skal man gå den vej. Og hvis koordinatoren, der er pennefører på ansøgningen, virkelig opfatter og har en basal forståelse for, hvordan de forskellige discipliner ’taler’ sammen, så er der større sandsynlighed for, at det afspejler sig i selve ansøgningen og i arbejdspakkerne.” Har man lavet det forarbejde, er der større sandsynlighed for, at det multidisciplinære samarbejde lykkes i selve implementeringen af projektet.

”Det er derfor væsentligt at være tydelig omkring konceptet og dets multidisciplinære aspekter før sammensætning af konsortiet,” forklarer Efthymios Altsitsiadis og fortsætter: ”Ellers havner du i en situation, hvor konsortiet skal passe til konceptet.”

Få deltagerne ud af deres bobler

Som koordinator er det vigtigt, at du har nogle greb, der letter samarbejdet mellem forskellige discipliner. Har du f.eks. en arbejdspakke, der adresserer det tekniske, og en om platforme og en tredje om brugeradfærd, så kan de være svære at integrere. Derved er der risiko for, at forskerne forbliver i deres egne bobler. Derfor råder Efthymios Altsitsiadis til, at du designer arbejdspakker, der går på tværs af discipliner, og er tålmodig: ”Du skal skabe anledninger til, at ingeniørerne, sociologerne, adfærdsforskerne og udviklerne kan forstå hinandens arbejde. Det tager tid. Det sker ikke automatisk.”

Mono versus multi

På spørgsmålet om værdien af multidisciplinært samarbejde, svarer Efthymios Altsitsiadis: ”For mig har monodisciplinære projekter ikke samme merværdi som multidisciplinære projekter. De monodisciplinære projekter er ikke på samme måde disruptive og leverer kun små forandringer. De store gennembrud kræver multidisciplinært samarbejde.” Og her er Efthymios Altsitsiadis helt på linje med visionerne bag den tværgående SSH-integration i Horizon Europe.