CASEINTERVIEW
Vær original i koncept og konsortium
Interview med Efthymios Altsitsiadis, CBS
Internationale forskningsprojekter er for den græskfødte professor Efthymios Altsitsiadis uløseligt forbundet med tværfagligt samarbejde. Det gælder, når han deltager som partner i et projekt, er koordinator eller bedømmer ansøgninger. ”99 % af tiden arbejder jeg sammen med partnere i multidisciplinære projekter. Jeg husker ikke, at jeg de sidste syv år har været med i et monodisciplinært projekt, hvor jeg kun arbejdede sammen med forskere inden for mit eget forskningsfelt,” fortæller professoren. Han hilser derfor det øgede fokus på integration af samfundsvidenskab og humaniora (SSH) i Horizon Europe-projekter velkommen. SSH-forskere bliver mere eftertragtede, og det betyder, at Efthymios Altsitsiadis’ mailboks bugner med invitationer fra andre forskere om at deltage i deres ansøgninger.
Om Efthymios Altsitsiadis
Efthymios Altsitsiadis har deltaget i mere end 20 EU-projekter både som deltager og koordinator. Herudover har Efthymios Altsitsiadis også været evaluator for Europa-Kommissionen. Hans forskning har fokus på beslutningstagning og menneskelig adfærd i krydsfeltet mellem psykologi, økonomi og teknologi.
Forstå begreberne
1.
Topic: Forsknings- og innovationsemner beskrevet i opslaget.
2.
Scope: Rammesætter, hvad projektet forventes at handle om.
3.
Workpackage/Arbejdspakke: Beskriver, hvordan projektet struktureres og gennemføres.
Vær modig og ambitiøs
”The game changer i Horizon Europe er paragraffen om integration af samfundsvidenskab og humaniora i projektansøgningen. Det opfordrer ansøgere til at tænke det aspekt ind i deres ansøgning,” siger Efthymios Altsitsiadis. Han fraråder dog, at man bruger en standardtekst, som er så udvandet, at den kunne indgå i en vilkårlig ansøgning.
Det centrale er idéen og konceptet, understreger Efthymios Altsitsiadis: ”Idéer vinder bevillinger, ikke konsortier. Konsortiet skal servicere idéen. Tænk på et multidisciplinært koncept og konsortium, der overrasker og vækker opsigt. Det er ofte det, der vinder.” Og han fortsætter: ”Spild ikke din tid med et traditionelt og forudsigeligt samarbejde – men vær modig og ambitiøs, når du udvælger de partnere, der kan understøtte idéen.”
Dog skal man ikke sætte lighedstegn mellem multidisciplinært samarbejde og videnskabelig kvalitet, forklarer Efthymios Altsitsiadis: ”Et multidisciplinært konsortium er ingen garanti for, at projektet er fremragende. Det er vigtigt, at du sammensætter konsortiet eller deltager i et konsortium, hvor der er mod til at tænke nyt. En umiddelbar sammensætning med f.eks. en adfærdsforsker, en ingeniør og en IT-forsker er ofte ikke nok til at overbevise evaluatorerne. Der skal mere til.”
Selvom man er kreativ, kan ansøgningen blive afvist. Det gælder også ansøgninger, hvor afsenderen har mange EU-projekter på CV’et. ”Jeg var med i en ansøgning om, hvordan mennesker skaber innovation. Idéen var at belyse emnet ud fra et psykologisk, økonomisk og filosofisk perspektiv. Jeg inviterede derfor en forsker i pingviner med i projektet, da pingviner også laver små innovationer. Pingviners adfærd er på det punkt ikke er så forskellig fra menneskers. Men den idé fløj desværre ikke,” fortæller Efthymios Altsitsiadis.
Altid koncept før konsortium
Ét er at få idéen til ansøgningen, noget andet er at implementere projektet. Og det er især en udfordring, hvis integration af de involverede videnskabelige discipliner ikke er så veletableret, forklarer Efthymios Altsitsiadis, som råder til, at det tværfaglige aspekt er indtænkt i idéen fra begyndelsen.
”Det hele starter med konceptet og behovet for interdisciplinære kompetencer. Hvis forsknings- eller innovationsspørgsmålet i opslaget kræver flere discipliner for at tackle problemet bedre, så skal man gå den vej. Og hvis koordinatoren, der er pennefører på ansøgningen, virkelig opfatter og har en basal forståelse for, hvordan de forskellige discipliner ’taler’ sammen, så er der større sandsynlighed for, at det afspejler sig i selve ansøgningen og i arbejdspakkerne.” Har man lavet det forarbejde, er der større sandsynlighed for, at det multidisciplinære samarbejde lykkes i selve implementeringen af projektet.
”Det er derfor væsentligt at være tydelig omkring konceptet og dets multidisciplinære aspekter før sammensætning af konsortiet,” forklarer Efthymios Altsitsiadis og fortsætter: ”Ellers havner du i en situation, hvor konsortiet skal passe til konceptet.”
Tre gode råd til ansøgningen
1.
Vær opmærksom på, at du forstår topic og alle dets aspekter. Dermed overser du ikke væsentlige krav.
2.
Vær også opmærksom på scope, så du ikke overser væsentlige krav her. Og genbesøg scope undervejs i ansøgningsprocessen.
3.
Undgå at udarbejde arbejdspakker, der er opdelt efter discipliner. Det tværfaglige skal gennemsyre ansøgningen.
Tre gode råd til multidisciplinært samarbejde
1.
Vær åben i diskussionerne.
2.
Vær lydhør og oversæt problemstillingen til andre discipliner
3.
Mød hinanden og forstå hinandens arbejde.
Få deltagerne ud af deres bobler
Som koordinator er det vigtigt, at du har nogle greb, der letter samarbejdet mellem forskellige discipliner. Har du f.eks. en arbejdspakke, der adresserer det tekniske, og en om platforme og en tredje om brugeradfærd, så kan de være svære at integrere. Derved er der risiko for, at forskerne forbliver i deres egne bobler. Derfor råder Efthymios Altsitsiadis til, at du designer arbejdspakker, der går på tværs af discipliner, og er tålmodig: ”Du skal skabe anledninger til, at ingeniørerne, sociologerne, adfærdsforskerne og udviklerne kan forstå hinandens arbejde. Det tager tid. Det sker ikke automatisk.”
Mono versus multi
På spørgsmålet om værdien af multidisciplinært samarbejde, svarer Efthymios Altsitsiadis: ”For mig har monodisciplinære projekter ikke samme merværdi som multidisciplinære projekter. De monodisciplinære projekter er ikke på samme måde disruptive og leverer kun små forandringer. De store gennembrud kræver multidisciplinært samarbejde.” Og her er Efthymios Altsitsiadis helt på linje med visionerne bag den tværgående SSH-integration i Horizon Europe.
VIDSTE DU
Besøg det nye web-univers om Horizon Europe
På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside finder du det nye web-univers om Horizon Europe. Her får du et overblik over de forskellige programmer, information om den gode ansøgning samt aktuelt stof. Indholdet er tilgængeligt på både dansk og engelsk.
Så er ‘Den lille uundværlige’ tilbage
Vi gentager successen med de små uundværlige pjecer om forskellige aspekter i Horizon Europe. Emnet i det første nummer i den lille uundværlige-serie er Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Pjecen gennemgår de forskellige bevillingstyper i ERC, evalueringsprocessen, giver gode råd til ansøgere og meget andet.
Stor eller lille konkurrence
Efter ansøgningsfristen kan du på ansøgningsportalen ’Funding & Tender’ under hvert opslag se, hvor mange ansøgninger Europa-Kommissionen har modtaget. Find det opslag, du vil undersøge (nu angivet som Closed) og gå ned i bunden af siden. Under ’Call updates’ fremgår antal ansøgninger. Det varierer meget, om der er få eller mange ansøgninger.
Nyt videns- og innovationspartnerskab for de kunstneriske og kreative industrier
Partnerskabet skal bringe europæiske virksomheder, sammenslutninger, foreninger, klynger, kultur-, forsknings- og uddannelsesinstitutioner m.m. sammen med det formål at understøtte innovation, videndeling og netværksdannelse inden for det kunstneriske og kreative felt. Partnerskabet er netop lanceret af European Institute of Technology (EIT).
Partnerskabet skal træne fremtidens kreative iværksættere og styrke innovative, kreative miljøer på tværs af regioner. På den måde bidrager det nye samarbejde til at cementere Europas kulturelle betydning og kreative kapacitet.
Opslaget er åbent og har deadline den 23. marts 2022.
New European Bauhaus er et tværfagligt initiativ
Formålet er en fælles indsats i Europa, hvor vi fremmer bæredygtig og inkluderende levevis og balancen og mangfoldigheden mellem bebyggede miljøer og naturen omkring os. Vi skal tænke design, arkitektur og æstetik, når vi renoverer bygninger, skaber nye energieffektive bygninger og byrum. Og vi skal tale sammen om, hvordan vi helst vil bo i fremtiden. Initiativet blev lanceret af Europa-Kommissionen i september 2021.
Bauhaus–opslag optræder på tværs af Horizon Europe i klyngeprogrammer, missioner og partnerskaber.
New European Bauhaus har sit navn fra 1920’ernes og 30’ernes Bauhaus-skole i Tyskland, hvor arkitektur og kunsthåndværk tog afsæt i æstetiske værdier i feltet mellem industrisamfund og det levede liv. Således bygger New European Bauhaus bro mellem videnskab, teknologi, kunst og kultur.
VIL DU VIDE MERE
Efthymios Altsitsiadis
Professor
CBS