CASEINTERVIEW

Konference om innovation i Horizon Europe den 11. november 2024 i København

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inviterer alle med interesse for innovation og internationalt samarbejde i EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon Europe til en spændende dag om dansk innovation i europæisk sammenhæng.

Danmark er igen i år kåret som det mest innovative medlemsland i EU, men har Danmark også førstepladsen, når det glæder deltagelse i europæisk innovation. Konferencen sætter fokus på potentialer og perspektiver for virksomheders og videninstitutioners deltagelse i europæisk innovationssamarbejde i Horizon Europe, herunder samspillet mellem dansk støtte til innovation fra Innovationsfonden og EU-støtte til innovation i Horizon Europe.

Konferencen byder på oplæg fra danske og europæiske ledere, præsentation af en dugfrisk rapport, paneldebat og indsigter fra førende innovatører.