LEDER
Vilde idéer, vilje og vovemod
Af Anders Ødegaard, kontorchef, EU Forskning og Innovation, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Vilde idéer
Den vilde idé opstår ofte i brudfladerne mellem fagområder, bringer ny erkendelse frem og kan potentielt skabe videnskabelige gennembrud. Den frie forskning og innovation kan flytte vores viden ud over kanten af, hvad vi ved i dag, skabe nye opdagelser, udvikle nyt eller udforske det ukendte.
Vilje
Ét er idéen, noget andet er viljen til at forfølge sin forskningsidé og bevæge sig på kanten af det kendte. Det kræver store ambitioner, og det kræver, at man er stålsat, når man stiller op i konkurrencen om de europæiske forsknings- og innovationsmidler i Horizon Europe. Her dyster mange talenter og idéer om pengene – og ofte er lykkens gang ikke første gang. Konkurrencen er mellem de allerbedste på et felt, så ansøgerne skal være knivskarpe på, hvad de vil, hvordan de vil gøre det, og hvad de potentielt kan opnå.
Vovemod
Ansøgningerne kræver også modet til at kaste sig over ny, risikovillig forskning eller innovation. Her er der ingen garantier for, at det lykkes. Der er en hårfin balance mellem at fejle og opnå det allersværeste. Men lykkes det, kan det blive et vendepunkt for ens videnskabelige karriere eller virksomhedens udvikling.
Europæisk væksthus for fri forskning og innovation
Næsten hver tredje krone i Horizon Europe går til fri forskning og innovation, hvor ansøgerne frit vælger, hvad de vil forske eller innovere i. Det er det såkaldte bottom-up-princip. Midlerne kommer fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC), Det Europæiske Innovationsråd (EIC) og programmet Marie Skłodowska-Curie Actions (MSCA). Ansøgerne kan frit vælge forsknings- eller innovationsemne, og de mødes ikke af politiske krav om, at forskningen eller innovationen skal løse en bestemt problemstilling. EIC uddeler imidlertid også midler efter det såkaldte top-down-princip, hvor innovationen skal løse specifikke og allerede kendte udfordringer.
Ansøgere i Danmark er sammenlignet med andre lande dygtige til at opnå midler fra Det Europæiske Forskningsråd, som er velkendt i forskningskredse. Det samme gælder Marie Skłodowska Curie-programmet, hvor universiteter i Danmark blandt andet formår at tiltrække forskertalenter fra udlandet. Danske ansøgere til Det Europæiske Innovationsråd, som så dagens lys i 2021, har endnu ikke samme træfsikkerhed med deres ansøgninger sammenlignet med de bedste lande. De foreløbige tal for 2023 rummer positive takter, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ønsker at være med til at omsætte læring fra de første ansøgningsrunder til gavn for andre danske ansøgere.
I magasinet kan du møde forskere og virksomheder, der med EU-støtte forsker i blandt andet kvindelige intellektuelle i oplysningstiden, udvikler ny teknologi til celleanalyse og forsker i kvanteteknologi. Læs deres fortællinger om, hvor de gode idéer kommer fra, hvordan vejen ind i Horizon Europe var for dem, og bliv selv inspireret til at kigge nærmere på mulighederne i Horizon Europe.
God læselyst!