FAKTA

Sådan klarer virksomheder og forskere sig i Det Europæiske Innovationsråd

Det Europæiske Innovationsråd (EIC) er en nyskabelse i Horizon Europe. De første år med EIC viser, at der er stor konkurrence om midlerne blandt ansøgere.

Ud af rådets 838 bevillinger i 2021-23 går 26 bevillinger til ansøgere i Danmark. Danske ansøgere har størst succes med at søge ’Accelerator’, hvor de opnår 19 ud af 474 bevillinger. Succesraten varierer fra år til år og fra ordning til ordning. For ’Pathfinder’ var succesraten for danske ansøgere i 2021-22 lavere end succesraten for alle ansøgere. I 2023 er den foreløbig en lille smule højere. Interessen for at søge ’Transition’ har været begrænset i Danmark. Succesraten for danske ansøgere til ’Accelerator’ har i 2021-22 været lavere end eller på niveau med succesraten for alle ansøgere. I 2023 er den foreløbig højere.