FAKTA
Sådan klarer organisationer sig i Marie Skłodowska-Curie-programmet
Særligt for Postdoctoral Fellowships, hvor en forsker sammen med en dansk værtsorganisation søger om et postdocstipendie, og for Doctoral Networks, hvor en dansk koordinator eller partner i et internationalt konsortium søger om midler til ph.d.-programmer, er der høj dansk deltagelse. Her ligger den danske succesrate også generelt noget højere end den samlede succesrate. Den højeste danske succesrate i MSCA-programmet findes imidlertid inden for Staff Exchanges, der støtter udveksling af videnskabeligt, teknisk og administrativt personale. Her modtager over halvdelen af de danske ansøgere midler til udveksling.
VIDSTE DU
Ny webguide til europæiske partnerskaber
Ny side på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside guider dig rundt i de forskellige partnerskaber i Horizon Europe og de støttemuligheder, som partnerskaberne tilbyder.
Lyt til et webinar om Horizon Europe, når det passer dig
På Uddannelses- og Forskningsstyrelsens YouTube-kanal er der fri adgang til webinarer om f.eks. Det Europæiske Forskningsråd, Marie Skłodowska-Curie-programmet og Det Europæiske Innovationsråd. Rigtig god fornøjelse!
Få feedback på din Horizon Europe-ansøgning
Ny pjece fortæller om præevalueringsordningen, hvor du kan få feedback af uvildige eksperter på din Horizon Europe-ansøgning. Ordningen er for dig, der koordinerer en ansøgning til et samarbejdsprojekt eller er ansøger til udvalgte bevillingstyper i Marie Skłodowska-Curie-programmet eller hos Det Europæiske Forskningsråd.