Engang i begyndelsen af 1900-tallet var der en mand, som fandt ud af, at negative elektroner kredser om atomkernen, som er positivt ladet. Mandens navn var Niels Bohr. Hans atommodel og tanker om kvantemekanikken siges at være bagtæppet for 30 procent af verdens bruttonationalprodukt. En anden dansker er H.C. Ørsted, der med elektromagnetismen i bogstavelig forstand satte strøm til fremtiden.

Begge danske forskere havde deres rødder i grundforskningen.

- Der skal hele tiden kæmpes for den frie forskning. Det er investeringer i den frie forskning, der giver det bedste afkast både i form af publikationer og citationer, men endnu mere vigtigt er det, at grundforskning er af den største betydning for samfundet. Den rigtige transformative forskning, der ændrer livet og verden, opstår gerne i kølvandet på nye opdagelser fra den frie forskning, siger Liselotte Højgaard.

- Hvis vi kun har anvendt forskning – det vil sige forskning, hvor målet er en konkret løsning og en brugbar anvendelse – så mangler fødekæden for de nye, banebrydende opdagelser, der kan styrke samfundet fremover og være grundlaget for den næste generations anvendte forskning. Samtidig skal der være plads til begge typer af forskning. Det skal være en god balance, og det er der heldigvis bred anerkendelse af, siger Liselotte Højgaard.

At Liselotte Højgaard sidder i ERC’s Videnskabelige Råd sammen med 22 andre topforskere fra Europa, blandt andet danske Jesper Svejstrup, der er vicepræsident i Det Europæiske Forskningsråd, er ikke en tilfældighed. Ikke alene i Danmark, men også på den internationale scene, regnes hun for at være en kapacitet.

Hun er læge på Rigshospitalet og er professor på KU SUND og DTU. Speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, har været cheflæge i 25 år (er lige trådt tilbage) og formand for bestyrelsen i Danmarks Grundforskningsfond, chefredaktør for Ugeskrift for Læger, formand for EMRC, The European Medical Research Councils, sammenslutningen af de medicinske forskningsråd i Europa med fælles budget på 190 milliarder kroner pr. år samt Chair for EU SAB for medicinsk forskning gennem 10 år. Aktuelt er Liselotte Højgaard medlem af Novo Nordisk Fondens bestyrelse og Die Robert Bosch Stiftung i Tyskland – og så altså i denne her forbindelse medlem af ERC’s Videnskabelige Råd siden januar 2021.

Forskerens egen idé
I bund og grund er det enkelt, hvilke forskningsprojekter ERC støtter. Én forsker, én institution, ét projekt, ét evalueringskriterium. Det er altid projekter, der er styret af forskerens egen idé og hypotese. Og så er det begrebet excellence. Forskningen skal gerne have potentiale til at lave banebrydende gennembrud. Det betyder, at forskerne med ERC-bevillinger skal turde gå nye veje med høj risiko, men også med muligheden for at ramme plet, så vi får ny viden og indsigt. ERC skal være frontlinjeforskning på øverste hylde. Det er den absolutte elite indenfor grundforskning, der er med. Succesraten for at få en bevilling er på ca. 10 procent. Det fortæller en del. Så vi arbejder i rådet på at gøre hele processen mindre bureaukratisk. Forskerne skal bruge deres tid på forskning, ikke på at udfylde papirer. Det skal være frihed under ansvar. Min fornemmelse er, at der ikke er nogen dovenlars, men mange
ambitiøse folk med etikken og ordentligheden på plads, siger Liselotte Højgaard.

Det Europæiske Forskningsråd blev dannet i 2007 og bygger på fire programmer med Starting Grants til unge forskere, Consolidator Grants til forskere i midten af deres karriere, der skal konsolidere og udbygge egen forskergruppe, og Advanced Grants til etablerede forskere på højeste niveau meddokumenteret signifikant forskning gennem 10 år. Og så Synergy Grants mellem flere parter af sidstnævnte kategori. Den fornemmeste rolle for ERC er at sige ja til fri, forskerinitieret forskning, hvor excellence og frontlinje er grundlaget. Før ERC blev dannet i 2007, var den europæiske forskning ikke i lige så høj grad præget af en dagsorden om excellence, men mere om netværk og samarbejde. Det er godt med begge dele. ERC er stærk, fordi programmet giver plads til de skæve idéer, der kan ende med at være banebrydende, siger Liselotte Højgaard. Vi har et dansk eksempel på sådan et Synergy Grant. Det er et projekt med professor Jørgen Arendt Jensen på DTU i samarbejde med professor Michael Bachmann på Rigshospitalet, KU, om deres nye, banebrydende ultrahurtige og højtopløselige ultralyd til avanceret medicinsk billeddiagnostik, fortsætter Liselotte Højgaard

Forskning for fremtiden og samfundet

Siden 2007 er ERC vokset, så fonden i dag er den største og vigtigste fælles europæiske fond for grundforskning udsprunget af forskernes egne idéer. Og heldigvis er der bred politisk opbakning og forståelse fra medlemslandene, fortæller Liselotte Højgaard.

- ERC har haft afgørende betydning for den kvalitetsdagsorden, der nu hersker på forskningsområdet i Europa, siger Liselotte Højgaard, der også påpeger forskningens her og nu-betydning.

- Der er flere nye og betydningsfulde ERC-projekter med stor samfundsmæssig betydning. Blandt de 100 projekter relateret til COVID-19 er den mest kendte vel ERC-støtten til Ugur Sahin. Hans ERC-projekt var grundlag for de første effektive vacciner. Der er 12 ERC-støttede forskere, der har fået Nobelprisen. Blandt andet May-Britt og Edvard Moser fra Trondhjem i Norge, der har opdaget neuronerne i hjernen, der har ansvar for dyr og menneskers evne til at orientere sig og finde vej – vores indre Google Maps. Ligesom Ben Feringa, min sidekammerat til ERC-møderne, der fik Nobelprisen i kemi i 2016 for design og syntese af molekylære maskiner, siger Liselotte Højgaard.

Hun tror, det er vigtigt at huske at formidle, kommunikere, rapportere og dokumentere, at den frie forskning har samfundsmæssig betydning. Når man husker det, og gør sig umage med det, forstår alle det – politikere og befolkning.

- Grundforskning med excellente resultater giver mere innovation end noget andet. Som sagt kommer mange patenter fra grundforskningen. Det giver afkast mange steder i samfundet, også økonomisk, siger Liselotte Højgaard.