#1 Kan du præsentere dig selv og fortælle om din rolle i ERC?

Jeg er professor og viceinstitutleder på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, ICMM, og samtidig direktør for et nyt grundforskningscenter (centerets forskningsområde er DNA-afkodning, også kaldet genekspression). Begge stillinger er på Københavns Universitet.

Jeg har siddet i ERC’s bestyrelse siden efteråret 2019 og har siden januar 2023 været vicepræsident med ansvar for biologi og sundhedsvidenskab, som er et af tre videnskabelige domæner i ERC, der også støtter fysik, kemi og ingeniørvidenskab samt samfundsvidenskab og humaniora.

#2 Hvad er ERC’s fornemmeste rolle?

Det er at sikre, at den allerbedste grundforskning støttes i Europa, så forskningen kan udføres på meget højt niveau.

#3 Hvad er visionerne for ERC?

Det er faktisk et svært spørgsmål. Faktum er, at da ERC blev etableret i midten af 2007, var der ikke en vision, blot en mission: at styrke europæisk forskning. Men man kan sige, at ERC’s vision er konstant at skubbe frontlinjen for europæisk forskning fremad. Vi må aldrig stå stille og være tilfredse, men skal konstant forbedre forskningen og dens vilkår.

#4 Hvor ser du ERC i dag?

Stærkere end nogensinde – men derfor også under konstant politisk pres. Dels fordi ERC har haft midler til at støtte den bedste forskning, og dels fordi der er kolossal prestige forbundet med at modtage ERC-støtte. Det gør, at der er større og større konkurrence om midlerne fra flere og flere gode ansøgere. Vi er til en vis grad ofre for vores egen succes. Det er således i mange paneler blevet næsten for svært at få en bevilling. ERC kunne således uddele mange flere midler til fremragende forskning, hvis bare vi havde flere penge.

Det er dog samtidig en stigende tendens, at ERC skal retfærdiggøre sig selv: bevise, hvad EU-landene får for pengene. Det er totalt oplagt for alle os eksperter og forskere, men det kan faktisk være en udfordring at overbevise politikere og offentligheden.

#5 Hvorfor er den frie forskning så nødvendig?

Fordi den frie forskning virkelig lægger grunden for al opdagelse, innovation og udvikling. Uden en stor base at arbejde ud fra er der ingen strategisk eller styret forskning, hvor man for eksempel udvikler et produkt. Hvis man fortsætter den nuværende trend med at investere flere og flere penge i innovation uden at øge bevillinger til den frie grundforskning, så kreerer man en gigant på lerfødder. Vi ser allerede en flugt fra de dårligt finansierede universiteter til firmaerne, men firmaers forskning og udvikling kommer altså fra universiteterne og lignende organisationer, så det kan ikke fortsætte på den måde. ERC står udelukkende for fri forskning, og vi vil kæmpe hårdt for, at alle de innovationstiltag, der er skudt milliarder af kroner i, ikke kan fortsætte, uden at vi også styrker den frie forskning.

#6 Ofte går politikerne efter at støtte konkret, samfundsanvendelig forskning, der hellere skal kunne bruges i morgen end i overmorgen. Hvordan fastholder man den politiske interesse for den frie forskning?

Det er en konstant udfordring for ERC. Vores bestyrelse, der udelukkende består af videnskabsfolk, bruger faktisk mere og mere tid på at forklare vigtigheden af fri forskning til politikerne. Et af de spørgsmål, vi for nylig stillede vores ERC-administratorer, var derfor, hvor ofte den forskning, vi støtter, bliver citeret i patentansøgninger. Det er jo det, vi håber, sker på lang sigt. At den grundforskning, vi støtter, giver ophav til ny innovation, der patenteres.

Det viste sig faktisk, at hele 44 procent af alle ERC-bevillinger fører til resultater, der senere citeres i patentansøgninger. I Life Sciences var tallet helt oppe på 61 procent. Det er i sandhed fantastisk. Ikke bare opdager ERC-bevillingshavere vigtige ting om naturen og verden omkring os – deres opdagelser bliver også til nye patenter. Den slags burde jo uomtvisteligt overbevise enhver politiker om, at den frie forskning er vigtig og skal støttes.

#7 Kan du give nogle eksempler på banebrydende forskning, der har fået ERC-bevilling?

Heldigvis er der så mange eksempler, at det næsten synes forkert at udpege nogle og ikke andre. Men for eksempel støttede ERC jo den grundforskning, der gav ophav til de første billeder af et kosmisk sort hul. ERC har også støttet et vigtigt projekt, der med stor detaljeringsgrad har kortlagt, hvordan vores kromosomer af molekylære maskiner bliver kopieret inden celledeling, såkaldt DNA-replikation. Det var faktisk et projekt, drevet af en af mine nære kolleger i London, som jeg personligt altid har været fascineret af. Det er måske værd lige at understrege, at jeg jo altså ikke personligt har haft noget at gøre med at uddele midler. Det har vi mere end 30 ekspertpaneler – med 15-20 topforskere i hver – til at gøre hvert år. Bestyrelsen sætter så reglerne for, hvordan den uddeling foregår mest retfærdigt.

#8 Er ERC fortsat en succes?

Ja, bestemt. Hele idéen og bevæggrunden for ERC – nemlig at sikre, at EU’s medlemslande er på forkant med al forskning og innovation – er jo stadig lige relevant og vigtig. ERC’s succes med at støtte banebrydende forskning er indiskutabel. Uden ERC har vi ikke en chance i konkurrencen med gamle kæmper som USA og nye, fremadstormende nationer såsom Kina og Sydkorea, der investerer langt mere, end vi gør.

#9 Hvordan ser du den frie forsknings rolle i fremtiden?

Den frie forskning er vigtigere end nogensinde. Den underbygger al ny innovation. De seneste år har der været megen diskussion om, hvorvidt vi overhovedet behøver den frie forskning, når der nu er så mange områder, hvor strategiske tiltag er nødvendige.

Men vi kan jo alle se, hvorfor det er en god idé at lave mere forskning i virussygdomme efter COVID-19. Det er faktisk et godt eksempel på, hvor vigtig grundforskningen er. I tiden op til COVID-19 var det nemlig overhovedet ikke på mode at støtte virusforskning. Hvad skulle man lige bruge det til? Det har nu pludselig ændret sig i en grad, hvor støtten til forskning i virusser muligvis sker på bekostning af anden grundforskning, vi pludselig får brug for om et par år, når den næste uforudsigelige, eller måske netop ikke så uforudsigelige, katastrofe rammer os.

Faktum er, at det ikke er politikerne eller bevillingsgiverne, men forskerne, der ved, hvad de store, ubesvarede spørgsmål er. De ved, hvor de store basale opgaver ligger, og forskerne vil i processen med at besvare dem altid gøre store opdagelser, der så kan få praktisk og direkte konsekvens for menneskeheden.

Tænk bare på Paul Diracs rent matematiske opdagelse af antistof, positroner. Det var jo ikke noget, han gjorde for at udvikle praktiske tiltag i sygdomsdetektion, men uden hans grundlæggende opdagelse i fysik ville vi ikke have PET-scanninger, så læger kan opdage og diagnosticere sygdomme. Eller Alexander Flemings opdagelse af en bakteriehæmmende substans fra svampe, der senere blev til penicillin. Det var jo ren grundvidenskab. Den slags opdagelser – opdagelser, der virkelig betyder noget for menneskeheden – kommer altid fra grundvidenskab, aldrig fra strategisk forskning, der jo kun udvikler noget, vi fra grundvidenskaben ved kan lade sig gøre. Misforstå mig ikke: Strategisk forskning er vigtig, men man kan ikke have strategisk forskning uden grundforskning, og man skal sørge for, at de proportionelt er rigtigt budgetteret. Det er jeg ikke sikker på, de er i dag. Den frie forskning er simpelthen ikke tilstrækkeligt understøttet.

#10 Hvor ville den europæiske forskning være uden ERC?

Ja, uheldigvis har vi ikke kontrolleret eksperimentet, altså en verden uden ERC, men jeg kan sige, at vi med ERC er blevet langt mere konkurrencedygtige i Europa. For at give en illustration af den ændring i magtforholdet, der er sket i forhold til USA: Tidligere flyttede europæiske forskere til USA – nu er strømmen vendt. Der kan argumenteres for, at forskningsklimaet i Europa faktisk er bedre her end på den anden side af Atlanten. Det er i høj grad ERC’s fortjeneste.

Den usædvanlige – og næsten usandsynlige – baggrundshistorie for ERC er, at ERC i høj grad var en forskeridé. At lave ét stort, ambitiøst bevillingsorgan – ledet af forskere, der ved, hvad forskere har brug for. Alt for ofte bliver den slags initiativer styret politisk og udvandet, så det kun på overfladen ser godt ud.

ERC er stadig en kæmpestor bevillingsgiver. Over en syvårig periode uddeler vi cirka 120 milliarder kroner til fri forskning. Og det er faktisk stadigvæk os aktive forskere i bestyrelsen, der bestemmer, hvad reglerne er, og hvordan ERC organiseres. Det har så den omkostning for os, at vi ikke selv kan søge om penge, men det betyder, at vi som aktive forskere hele tiden lytter til, hvad der er brug for blandt vores kolleger. Vi har ikke en politisk agenda, der får forskerne til at gå i en anden retning. Det er forskerne, der får os til at flytte tingene.