Appetit for flere discipliner fik Danielle Wilde allerede som ung forsker. I sin ph.d.-afhandling kombinerede hun fænomenologi, design, menneskelig computerinteraktion, materialevidenskab og teknik. Det tværfaglige mindset har siden været en styrke i hendes forskerkarriere, og i dag høster hun frugterne af det. Som humanistisk forsker samarbejder hun med gastro-fysikere, biologer og ingeniører inden for Life Science. Og nu omfatter samarbejdet også embedsmænd m/k fra Kolding Kommune i EU-projektet FUSILLI, hvor der etableres et ’Living lab’ om fødevarer i Kolding by. Laboratoriet samler aktører fra hele fødevareværdikæden – fra lokale fødevareproducenter til de koldingensiske forbrugere.

Komplekse udfordringer

De samfundsmæssige udfordringer og menneskeskabte kriser, som forskersamfundet skal bidrage med løsningerne til, er mere og mere komplekse. Det kræver løsninger, der ikke kun udspringer fra den hårde videnskab, understreger Danielle Wilde: ”Det er så komplekst, at den eneste måde at løse det på er, at vi engagerer os i tværfagligt samarbejde og inkluderer forskellige discipliner og aktører i og uden for universitetsverdenen. Det kan ikke lade sig gøre på anden vis. Fødevarer er et oplagt eksempel. 1/3 af CO2-udledningen kommer fra fødevareproduktionen, og mad er ikke blot kalorier, det er i høj grad også kultur. Mad handler i høj grad om vaner, og hvad vi kan lide og ikke lide. Hvem vi er, og hvordan vi opfatter os selv. Og at svare på disse spørgsmål kræver en forsker med en baggrund fra samfundsvidenskab og humaniora.”

Bæredygtighed handler derfor også om at undersøge, hvad det egentlig vil sige at spise bæredygtigt. I FUSSILI-projektet skal Danielle blandt andet forske i social udvikling og forandringer. Hvad skal der til, for at vi kan forandre måderne, vi spiser og producerer mad på? Hvorfor erstatter vi ikke bare frikadellen med en kødfri en af slagsen? Hvad er barriererne, og hvad er mulighederne? Her kan hendes perspektiver på adfærd og forandringer hjælpe producenter med at producere bæredygtigt mad, der nemmere finder vej ned i indkøbskurven eller til kokkens køkkenbord.

Forskere fra forskellige discipliner stiller forskellige spørgsmål

I dag oplever Danielle Wilde, at opdelingen i adskilte faglige siloer stadig lever i bedste velgående på universiteterne, i måden videnskabelige resultater opgøres på og til dels også i de programmer, der støtter forskning og innovation. Men siloerne kommer ifølge Danielle Wilde i den grad til kort, når det gælder udviklingen af løsningerne på de store samfundsudfordringer, mens det tværfaglige er vejen frem: ”Det tværfaglige er berigende, fordi det udvider din horisont som forsker. Forskere fra forskellige discipliner stiller forskellige spørgsmål. Den type samarbejde åbner op for, hvordan du forstår din egen forskning og den rolle, som din forskning og din ekspertise kan spille – i samspil med andre.”

Svært men nødvendigt

Selvom Danielle Wilde meget tidligt har insisteret på det tværfaglige samarbejde, erkender hun også, at det kan være svært: ”Det kan være udfordrende at samarbejde på tværs – og også at få det tværfaglige samarbejde anerkendt i de videnskabelige miljøer. Dog er det med tiden blevet nemmere at publicere, og der kommer flere tværvidenskabelige tidskrifter, f.eks. inden for bæredygtighed. Til gengæld er den samfundsmæssige effekt tydelig. Derfor er det værd at gøre og værd at insistere på.”

Øvelse gør mester

Danielle Wilde håber, at FUSILLI vil bane vejen for flere tværfaglige EU-projekter. Kravet i Horizon Europe om at integrere samfundsvidenskabelig eller humanistisk forskning i f.eks. naturvidenskabelige projekter skubber også i samme retning: ”Det krav er nyt, og det vil tage tid at vænne os til det. Vi skal øve os, og med tiden bliver vi forhåbentlig rigtigt gode til det.”

FUSILLI står for Fostering the Urban Food System Transformation through Innovative Living Labs Implementation. SDU Kolding og Kolding Kommune er en del af FUSILLI. De har fået ca. 8 mio. kroner i støtte fra Horizon 2020 til projektet Food2030. En væsentlig del af projektet er at forvandle Kolding til et ’living lab’, et fødevarelaboratorium, der inddrager aktører fra hele fødevareværdikæden – fra producenter over forskere til forbrugere. 11 andre byer i Europa har fået i alt ca. 91,5 mio. kroner i støtte til tilsvarende indsatser.

Læs mere på www.koldingfood2030.dk

Med en kandidat i filosofi med bifag i fysik og en senere ph.d. om læring og læringsteori fandt Nina Bonderup Dohn tidligt forståelse for og interesse i den tværfaglige tilgang: ”Jeg søgte mod fysikken og naturvidenskaben som grundlag for at kunne arbejde med og forstå filosofien. Koblingen mellem humanistiske spørgsmål om viden og naturvidenskabelige praksisser har på den måde været grundlæggende for hele mit virke,” fortæller hun. Senere har Nina Bonderup Dohn, både som centerleder og som partner i flere EU-projekter, oplevet, hvordan der ofte er ambitioner om netop den tværfaglige tilgang, der sætter borgere og brugere i centrum, men at det er svært at sikre, at den tværfaglige forskning i projekter virkelig lykkes i praksis.

Udfordringen med den tværfaglige forskning i Horizon Europe-projekter skyldes ifølge Nina Bonderup Dohn særligt to ting: 1) at der fortsat er langt imellem opslag med krav om en reel holistisk tværfaglig tilgang, og 2) at projekterne kræver tæt samarbejde og en forståelse for andre forskningsdiscipliner, hvilket ultimativt kræver tid, som ikke altid er tilgængelig.

Professor Nina Bonderup Dohn, Syddansk Universitet.

Tværfaglighed fra opslag til projekt

Hvis opslag i Horizon Europe ikke formår at beskrive, hvordan den tværfaglige forskning skal danne grundlag for projektet, kan det være svært at undgå, at SSH-integrationen begrænses til et add-on til selve projektansøgning og gennemførelse. Nina Bonderup Dohn forklarer, at for at sikre, at EU-projekter bliver fuldt tværfaglige fra ansøgning til gennemførelse, er det vigtigt, at opslagsteksten klart beskriver, hvor og hvordan SSH-discipliner som psykologi, etnologi eller filosofi skal gå hånd i hånd med naturvidenskab og teknologi. Mange opslag er i dag fokuseret på udvikling af en specifik teknologi, uden at der er er krav om analyse af, hvorvidt den udviklede teknologi reelt er den, brugerne efterspørger eller har behov for. Til denne første indledende brugerinddragelse og brugerafklaring er SSH-ekspertiser afgørende, og det mener Nina Bonderup Dohn i større grad bør reflekteres i EU-opslagene: ”Det at opslagene mangler konkrete beskrivelser af den tværfaglige tilgang understreger, at det er svært at samtænke disciplinerne, men det er uagtet nødvendigt, hvis vi skal i mål med ambitionerne om den tværfaglige forskning i EU-projekter,” forklarer hun.

Det tætte samarbejde

Nina Bonderup Dohn anerkender, at det grundlæggende er svært at træde ud af sin egen faglighed og få forståelse for andres faglige perspektiver. Ikke desto mindre er det helt afgørende for at sikre, at tværfaglige projekter formår at skabe fuld integration af både SSH, naturvidenskab og teknologi. Tæt samarbejde mellem forskellige projektpartnere fra start til slut af projekter er vigtigt, og særligt i starten af samarbejdsprojekter bør der ifølge Nina Bonderup Dohn allokeres tid og midler til at etablere den fælles forståelse, som skal bære tværfagligheden i projektet: ”Indkøringsfasen, hvor projektpartnere lærer hinanden at kende og får forståelse for hinandens faglige perspektiver, bør i de fleste tilfælde være meget længere, end det er tilfældet. Min erfaring er, at hvis det skal lykkes med tværfagligheden, så er det helt afgørende med denne fælles forståelse,” forklarer hun.

Indflydelse som national ekspert og referencegruppemedlem

Som Uddannelses- og Forskningsministeriets nationale ekspert for klyngeprogrammet Kultur, kreativitet og inkluderende samfund og SSH-repræsentant i referencegruppen for klyngeprogrammet Det digitale område, industri og rummet under Horizon Europe har Nina Bonderup Dohn særlig indflydelse på, hvordan Europa-Kommissionen arbejder med den tværfaglige forskning og særligt integrationen af SSH. Som national ekspert sidder hun med, når programkomitéen for klyngeprogrammet Kultur, kreativitet og inkluderende samfund diskuterer indholdet i de kommende arbejdsprogrammer. Her har Nina Bonderup Dohn fokus på at kæmpe for de reelle tværfaglige muligheder: ”På trods af ambitionen om, at SSH integreres i alle klynger, ser jeg alligevel størstedelen af SSH-forskningen placeret i klyngen Kultur, kreativitet og inkluderende samfund. Og selv her tager mange af opslagene udgangspunkt i udvikling af en specifik teknologi eller et produkt. SSH-forskningen kommer derfor ikke til sin ret som fundament for projekterne. Der vil jeg gerne kæmpe for, at der i højere grad tages afsæt i SSH-forskningen som selve udgangspunktet for udvikling af en konkret teknologi, et produkt eller service,” fortæller hun om sin rolle som national ekspert og referencegruppemedlem.

Tværfagligheden som det naturlige udgangspunkt

Horizon Europe er fortsat i sin spæde start, og det er arbejdet i programkomitéerne dermed også. Nina Bonderup Dohn håber, at vi, som programmet udvikler sig, vil se opslag, som mere tydeligt beskriver den nødvendige tværfaglige tilgang. Det vil helt naturligt skabe bedre rammer for den reelle tværfaglighed i projekterne – både i klyngeprogrammet Kultur, kreativitet og inkluderende samfund og i de andre mere naturvidenskab- og teknologifokuserede klynger. Udviklingen i den retning ser Nina Bonderup Dohn allerede, og hun er ikke i tvivl om, at Europa-Kommissionen ønsker den fulde SSH-integration og de reelle tværfaglige projekter, men det tager tid at nå helt i mål. ”Udviklingen er på rette vej, og vi ser flere tværfaglige projekter, men det er en lang proces at nå derhen, hvor tværfagligheden er det naturlige udgangspunkt i projekter,” afslutter hun.

Horizon Europe sætter streg under tværgående samarbejde

Når vi suser over en bro, smider plastik i én bøtte og papir i en anden eller kontakter kommunen via borgerapps, kan vi glæde os over, at her er teknologi- og ingeniørvidenskab på færde. Men vi ved også, at vejnet, affaldssortering og digitale løsninger ikke blot er teknologiske løsninger, men skal designes, så de fungerer for borgere og samfund. Det kræver indsigt fra eksempelvis økonomer, sociologer eller antropologer.

EU booster i disse år sit fokus på tværfaglig forskning, udvikling og samarbejde mellem naturvidenskab og samfundsvidenskaber, humaniora, kultur og kreativitet (SSH). Den tværsektorielle og interdisciplinære tænkning bliver i høj grad afgørende for, hvilke projekter Europa-Kommissionen sætter i gang under de nuværende og kommende arbejdsprogrammer. Integrationen af SSH står særlig stærkt i de store tekniske og naturvidenskabelige klyngeprogrammer, hvor man efterspørger konkrete løsninger på verdens udfordringer. Det er f.eks. inden for sundhed, bæredygtig fødevareproduktion eller grøn transport.

I arbejdsprogrammet for klyngen Klima, energi og mobilitet ser vi nu i hvert tredje opslag, at tværfaglige ekspertiser skal gå hånd i hånd. Det er blot ét eksempel på, at Europa-Kommissionen konkretiserer og skærper kravene om at tænke på tværs.

Virkningsfulde, vellykkede og slagkraftige EU-projekter

Et centralt begreb i Horizon Europe er impact. Det handler om, hvordan, i hvor høj grad og for hvem et EU-projekt skaber merværdi i samfundet. Og på en mere målbar måde end tidligere. Derfor skal Horizon Europe-projekter, der er vellykkede på papiret, også være slagkraftige i virkeligheden.

Impact er noget andet end den konkrete løsning, som et projekt har sat sig for at udvikle. Måske kan løsningen bruges i en ganske anden innovations- eller forskningssammenhæng? Måske opstår der nye forretningsmuligheder et andet sted i samfundet? Måske skaber løsningen jobs i andre led?

Europa-Kommissionen kobler nu successen med impact tættere til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Europa-Kommissionen vurderer, at projektpartnere med SSH-ekspertiser i de tværfaglige projekter er en stærkere garant for reel impact. Humanister, samfundsforskere og kreative har viden om mennesker, samfund og kultur, som kan sikre, at en ny løsning faktisk dækker et behov, er til at forstå og nem at bruge.

Tippet er at høre borgeren

Langt de fleste EU-projekter er rettet mod mennesker. Enten skal vi betjene, implementere, bruge eller modtage en løsning. Men som det er med affaldssortering, designes og fungerer de bedste løsninger i samspil med brugeren. Inddragelse af borgere og brugere er derfor væsentligt for at få succes i Horizon Europe. Hvordan man gør det, kræver indsigt i menneskelige barrierer og kulturer. Netop det ved SSH-eksperter.

Hvad er europæiske værdier og kultur? Hvordan indfrier vi Europas ambitioner for bæredygtige, demokratiske og rummelige samfund? Sådanne spørgsmål forudsætter historisk viden, kendskab til sprog, tankesæt og traditioner samt ekspertiser, der samarbejder på tværs. Og netop det tværgående samarbejde mellem f.eks. kulturinstitutioner, brugere, kreative virksomheder og forskningsdiscipliner er afsættet for de projekter, der kan opnå støtte gennem klyngeprogrammet Kultur, kreativitet og inkluderende samfund.

Klyngeprogrammet udfolder tre overordnede temaer: 1. demokrati og forvaltning, 2. kulturarv og kunstneriske og kreative industrier og 3. samfundsmæssig, social og økonomisk udvikling. Temaerne har fokus på Europa og rummer en vifte af specifikke udfordringer, som ansøgere skal forholde sig til. Det betyder, at klyngeprogrammets udgangspunkt er strategisk forskning, og at projektresultater derfor skal være målbare, praktisk anvendelige og til gavn for borgere, samfund og myndigheder.

Læs mere på om indholdet i klyngeprogrammet og få en idé om, hvordan tværfaglighed kan se ud i et opslag i:
Dyk ned i temaerne.

I Horizon Europe-programmerne er en række emner markerede med et SSH-flag i Funding & Tenders-portalen, der indikerer, at SSH-bidrag her er særligt vigtige. I disse emner bør SSH-discipliner som eksempelvis antropologi, psykologi, historie og litteraturvidenskab spille en fundamental rolle i projekter, ofte i samarbejde med andre discipliner som natur- og fysikvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknologiudvikling. På tværs af programmerne vil du dog også finde fokus på integrationen af SSH-discipliner i andre emner – hvordan denne integration er beskrevet vil dog variere og det, der indikerer SSH-integration i ét emne, vil ofte være beskrevet anderledes i et andet emne. At identificere SSH-nøgleord kan derfor være lidt af en udfordring.

Vores råd er, at du som udgangspunkt søger efter SSH-nøgleord, som er relevante for netop dit forskningsområde. Derudover kan der være hjælp at hente i følgende SSH-termer:

Det er nogle af de SSH-nøgleord, som vi ofte ser som en del af emneteksterne på tværs af klyngerne. Hold dig endelig for øje, at dit SSH-forskningsområde sandsynligvis er interessant og relevant i flere programmer, opslag og emner, end du måske lige tror.

Når det kommer til hjemtag af midler til forskning og innovation via Horizon-programmet, så klarer Danmark sig godt. Ja, faktisk rigtigt godt, hvis vi medregner, hvor lille et land vi er.

Som en del af Uddannelses- og Forskningsstyrelsens brohoved i Bruxelles arbejder jeg for at styrke danske forsknings- og innovationsinteresser og står vagt om Danmarks interesser i EU. Men hvad skyldes Danmarks gode placering i Horizon-programmet?

Hvis jeg skulle pege på et nøgleelement i den danske succes, så ville jeg udover at nævne vores ansøgeres internationale niveau pege på det succesfulde samarbejde mellem de danske repræsentationer i Bruxelles.

Det tværgående nationale samarbejde giver Danmarks stemme mere fylde i EU. Det tætte samarbejde mellem regionernes EU-kontorer, Danmarks Faste Repræsentation ved EU og vores eget DANRO kontor i Bruxelles betyder, at vi meget ofte står samlet og stærkt i EU.

Så selvom Danmark geografisk set er et lille land på et stort kontinent, så er afstanden mellem de danske aktører meget lille både hjemme og ude. Via et tæt og tværfagligt samarbejde mellem det kommunale, regionale og det nationale niveau i Danmark såvel som i Bruxelles, kan vi agere hurtigt og tale med én samlet stemme i de internationale fora, der er i Bruxelles. Det hjælper os med at fremme danske virksomheders og vidensinstitutioners interesser internationalt. Et kendetegn, der misundes blandt andre medlemslandes delegationer og bekræfter, at størrelse ikke altid er afgørende for forhandlings- og gennemslagskraft.

John F. Kennedys ambition var båret af konkurrencen med Sovjetunionen om overherredømmet i rummet, men også om menneskets stræben efter at udforske det ukendte. Så langt kender vi alle historien. Måske mindre kendt er det faktum, at man også forventede, at det ville skabe en bølge af ny viden, teknologi og innovation til glæde for samfundet.

Europa-Kommissionen besluttede i 2018 at gøre denne tilgang, som er kendt som missionstilgang – altså at arbejde på et yderst ambitiøst, men opnåeligt mål, for at gøre en stor forandring for samfundet – til et værktøj i det nye Horizon Europe-program.

De store udfordringer er i dag ikke den kolde krig, men klimaforandring, sundhed, overbelastning af jordens ressourcer og have m.m. Efter en lang og til tider COVID-udfordret planlægning har Europa-Kommissionen derfor nu lanceret fem missioner inden for cancer, klimatilpasning, klimaneutrale byer, sunde jordbunde og sunde have. Som Kennedy sagde, så skulle man ikke gøre det, fordi det var nemt, men fordi det var svært. Og det er kernen i en mission. Vi ved, at vi vil kunne nå disse mål, hvis vi lægger os i selen. Men løsningerne kommer ikke af sig selv. Alle gode kræfter skal i spil – og i samspil. Missionerne i Horizon Europe skal levere forskningen og innovationen til at løse disse udfordringer.

Men missionerne går meget længere; løsningerne skal også føres ud i livet. Her kommer andre EU-programmer, men også nationale og regionale spillere, slutbrugere, erhvervslivet og mange andre i spil. Kun sammen kan udfordringerne løses. Det betyder også, at Horizon projekter i de fem missioner vil være meget tættere knyttet til de øvrige projekter i deres mission, end man er vant til. For det gælder om at levere den store løsning – Europas manden-på-månen-øjeblik.

Men hvor månen er et koldt og mennesketomt sted, er Europa det modsatte. Inddragelse af civilsamfundet og borgerne spiller derfor en vigtig rolle i missionerne. Løsningerne skal nemlig også være gode for menneskene, for at de virkelig kommer til at batte.

I Bruxelles er troen på og forventningen stærk til, at vi inden for en årrække kan fejre et ”mission accomplished”, når vi alle i fællesskab giver den en ordentlig skalle! Også når vejen er lidt snørklet og ikke lige nem, ligesom den jo heller ikke var for Neil Armstrong og hans medastronauter.