Cookies

Den tværfaglige forskning er en svær størrelse. Men det er samtidig også muligt at opnå langt stærkere resultater, når flere discipliner arbejder sammen og skaber fælles resultater. Nina Bonderup Dohn, professor ved SDU, har i løbet af hele sin forskerkarriere arbejdet med den tværfaglige forskning, hvor særligt naturvidenskab og humaniora i fællesskab har løftet hendes forskning. Hun ved om nogen, hvordan den tværfaglige tilgang kan lykkes – og hvad der kan stå i vejen.

Med en kandidat i filosofi med bifag i fysik og en senere ph.d. om læring og læringsteori fandt Nina Bonderup Dohn tidligt forståelse for og interesse i den tværfaglige tilgang: ”Jeg søgte mod fysikken og naturvidenskaben som grundlag for at kunne arbejde med og forstå filosofien. Koblingen mellem humanistiske spørgsmål om viden og naturvidenskabelige praksisser har på den måde været grundlæggende for hele mit virke,” fortæller hun. Senere har Nina Bonderup Dohn, både som centerleder og som partner i flere EU-projekter, oplevet, hvordan der ofte er ambitioner om netop den tværfaglige tilgang, der sætter borgere og brugere i centrum, men at det er svært at sikre, at den tværfaglige forskning i projekter virkelig lykkes i praksis.

Udfordringen med den tværfaglige forskning i Horizon Europe-projekter skyldes ifølge Nina Bonderup Dohn særligt to ting: 1) at der fortsat er langt imellem opslag med krav om en reel holistisk tværfaglig tilgang, og 2) at projekterne kræver tæt samarbejde og en forståelse for andre forskningsdiscipliner, hvilket ultimativt kræver tid, som ikke altid er tilgængelig.

“Min erfaring er, at hvis det skal lykkes med tværfaglighed, så er det helt afgørende med en fælles forståelse.”

Professor Nina Bonderup Dohn, Syddansk Universitet.

Om Nina Bonderup Dohn

Nina Bonderup Dohn er professor i læring og IKT ved Institut for Design og Kommunikation på Syddansk Universitet. Hun er bl.a. leder af Center for Learning Computational Thinking, et tværfagligt center, der involverer forskere fra Det Humanistiske Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet. Hendes forskning fokuserer på epistemologi, læringsteori og kognitiv teori samt udvikling og afprøvning af konkrete designs for læring. Tværfaglighed er nøglen i hendes arbejde.

Tværfaglighed fra opslag til projekt

Hvis opslag i Horizon Europe ikke formår at beskrive, hvordan den tværfaglige forskning skal danne grundlag for projektet, kan det være svært at undgå, at SSH-integrationen begrænses til et add-on til selve projektansøgning og gennemførelse. Nina Bonderup Dohn forklarer, at for at sikre, at EU-projekter bliver fuldt tværfaglige fra ansøgning til gennemførelse, er det vigtigt, at opslagsteksten klart beskriver, hvor og hvordan SSH-discipliner som psykologi, etnologi eller filosofi skal gå hånd i hånd med naturvidenskab og teknologi. Mange opslag er i dag fokuseret på udvikling af en specifik teknologi, uden at der er er krav om analyse af, hvorvidt den udviklede teknologi reelt er den, brugerne efterspørger eller har behov for. Til denne første indledende brugerinddragelse og brugerafklaring er SSH-ekspertiser afgørende, og det mener Nina Bonderup Dohn i større grad bør reflekteres i EU-opslagene: ”Det at opslagene mangler konkrete beskrivelser af den tværfaglige tilgang understreger, at det er svært at samtænke disciplinerne, men det er uagtet nødvendigt, hvis vi skal i mål med ambitionerne om den tværfaglige forskning i EU-projekter,” forklarer hun.

“Jeg vil kæmpe for, at der i højere grad tages afsæt i SSH-forskningen som selve udgangspunktet for udviklingen.”

Det tætte samarbejde

Nina Bonderup Dohn anerkender, at det grundlæggende er svært at træde ud af sin egen faglighed og få forståelse for andres faglige perspektiver. Ikke desto mindre er det helt afgørende for at sikre, at tværfaglige projekter formår at skabe fuld integration af både SSH, naturvidenskab og teknologi. Tæt samarbejde mellem forskellige projektpartnere fra start til slut af projekter er vigtigt, og særligt i starten af samarbejdsprojekter bør der ifølge Nina Bonderup Dohn allokeres tid og midler til at etablere den fælles forståelse, som skal bære tværfagligheden i projektet: ”Indkøringsfasen, hvor projektpartnere lærer hinanden at kende og får forståelse for hinandens faglige perspektiver, bør i de fleste tilfælde være meget længere, end det er tilfældet. Min erfaring er, at hvis det skal lykkes med tværfagligheden, så er det helt afgørende med denne fælles forståelse,” forklarer hun.

Indflydelse som national ekspert og referencegruppemedlem

Som Uddannelses- og Forskningsministeriets nationale ekspert for klyngeprogrammet Kultur, kreativitet og inkluderende samfund og SSH-repræsentant i referencegruppen for klyngeprogrammet Det digitale område, industri og rummet under Horizon Europe har Nina Bonderup Dohn særlig indflydelse på, hvordan Europa-Kommissionen arbejder med den tværfaglige forskning og særligt integrationen af SSH. Som national ekspert sidder hun med, når programkomitéen for klyngeprogrammet Kultur, kreativitet og inkluderende samfund diskuterer indholdet i de kommende arbejdsprogrammer. Her har Nina Bonderup Dohn fokus på at kæmpe for de reelle tværfaglige muligheder: ”På trods af ambitionen om, at SSH integreres i alle klynger, ser jeg alligevel størstedelen af SSH-forskningen placeret i klyngen Kultur, kreativitet og inkluderende samfund. Og selv her tager mange af opslagene udgangspunkt i udvikling af en specifik teknologi eller et produkt. SSH-forskningen kommer derfor ikke til sin ret som fundament for projekterne. Der vil jeg gerne kæmpe for, at der i højere grad tages afsæt i SSH-forskningen som selve udgangspunktet for udvikling af en konkret teknologi, et produkt eller service,” fortæller hun om sin rolle som national ekspert og referencegruppemedlem.

Tværfagligheden som det naturlige udgangspunkt

Horizon Europe er fortsat i sin spæde start, og det er arbejdet i programkomitéerne dermed også. Nina Bonderup Dohn håber, at vi, som programmet udvikler sig, vil se opslag, som mere tydeligt beskriver den nødvendige tværfaglige tilgang. Det vil helt naturligt skabe bedre rammer for den reelle tværfaglighed i projekterne – både i klyngeprogrammet Kultur, kreativitet og inkluderende samfund og i de andre mere naturvidenskab- og teknologifokuserede klynger. Udviklingen i den retning ser Nina Bonderup Dohn allerede, og hun er ikke i tvivl om, at Europa-Kommissionen ønsker den fulde SSH-integration og de reelle tværfaglige projekter, men det tager tid at nå helt i mål. ”Udviklingen er på rette vej, og vi ser flere tværfaglige projekter, men det er en lang proces at nå derhen, hvor tværfagligheden er det naturlige udgangspunkt i projekter,” afslutter hun.

Tre facts om Europa-Kommissionens programkomitéer og Uddannelses- og Forskningsstyrelsens (UFS) Horizon Europe referencegrupper

1.

Horizon Europe implementeres med inddragelse af en række programkomitéer, som består af repræsentanter fra EU-medlemslandene. For hver programkomité er der nedsat en dansk delegation ledet af UFS. Deres opgave er at varetage interesser til gavn for forsknings- og innovationsmiljøer i Danmark. Den danske delegation har en eller flere nationale eksperter tilknyttet, der bistår med faglig sparring.

2.

For en række programkomitéer har UFS sammensat referencegrupper bestående af specialister, der kommer med faglige input til den danske delegation ifm. varetagelsen af arbejdet i programkomitéerne.

3.

Der er nedsat en SSH-ekspertgruppe på tværs af klyngerne, som varetager danske SSH-interesser.

VIDSTE DU

img

Besøg det nye web-univers om Horizon Europe

På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside finder du det nye web-univers om Horizon Europe. Her får du et overblik over de forskellige programmer, information om den gode ansøgning samt aktuelt stof. Indholdet er tilgængeligt på både dansk og engelsk.

img

Så er ‘Den lille uundværlige’ tilbage

Vi gentager successen med de små uundværlige pjecer om forskellige aspekter i Horizon Europe. Emnet i det første nummer i den lille uundværlige-serie er Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Pjecen gennemgår de forskellige bevillingstyper i ERC, evalueringsprocessen, giver gode råd til ansøgere og meget andet.

 

img

Stor eller lille konkurrence

Efter ansøgningsfristen kan du på ansøgningsportalen ’Funding & Tender’ under hvert opslag se, hvor mange ansøgninger Europa-Kommissionen har modtaget. Find det opslag, du vil undersøge (nu angivet som Closed) og gå ned i bunden af siden. Under ’Call updates’ fremgår antal ansøgninger. Det varierer meget, om der er få eller mange ansøgninger.

img

Nyt videns- og innovationspartnerskab for de kunstneriske og kreative industrier

Partnerskabet skal bringe europæiske virksomheder, sammenslutninger, foreninger, klynger, kultur-, forsknings- og uddannelsesinstitutioner m.m. sammen med det formål at understøtte innovation, videndeling og netværksdannelse inden for det kunstneriske og kreative felt. Partnerskabet er netop lanceret af European Institute of Technology (EIT).

Partnerskabet skal træne fremtidens kreative iværksættere og styrke innovative, kreative miljøer på tværs af regioner. På den måde bidrager det nye samarbejde til at cementere Europas kulturelle betydning og kreative kapacitet.

Opslaget er åbent og har deadline den 23. marts 2022.

img

New European Bauhaus er et tværfagligt initiativ

Formålet er en fælles indsats i Europa, hvor vi fremmer bæredygtig og inkluderende levevis og balancen og mangfoldigheden mellem bebyggede miljøer og naturen omkring os. Vi skal tænke design, arkitektur og æstetik, når vi renoverer bygninger, skaber nye energieffektive bygninger og byrum. Og vi skal tale sammen om, hvordan vi helst vil bo i fremtiden. Initiativet blev lanceret af Europa-Kommissionen i september 2021.

Bauhaus–opslag optræder på tværs af Horizon Europe i klyngeprogrammer, missioner og partnerskaber.

New European Bauhaus har sit navn fra 1920’ernes og 30’ernes Bauhaus-skole i Tyskland, hvor arkitektur og kunsthåndværk tog afsæt i æstetiske værdier i feltet mellem industrisamfund og det levede liv. Således bygger New European Bauhaus bro mellem videnskab, teknologi, kunst og kultur.