Cookies

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har tre videnskabelige domæner, som ansøgere kan søge indenfor. Dette webinar er del af en webinarrække, som dækker de tre videnskabelige domæner: Fysik og Ingeniørvidenskab, Life Sciences, og Samfundsvidenskab og Humaniora.

På webinaret vil vi tage udgangspunkt i ansøgningsprocessen for Fysik og Ingeniørvidenskab-ansøgninger til ERC.

Du vil få viden om og tips til at skrive en succesfuld ERC-ansøgning samt brugbar viden fra to ERC-modtagere indenfor Fysik og Ingeniørvidenskab. Du vil desuden få mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne og drage nytte af deres erfaring på området.

Du vil kunne høre oplæg fra:

  • ERC bevillingsmodtager, professor Eugene Polzik, Københavns Universitet
  • Head of Sector for Engineering and Computer Science, Dr. Telma Carvalho, ERC’s Agentur
  • ERC bevillingsmodtager, lektor Sophie Beeren, Danmarks Tekniske Universitet

Webinaret bliver afholdt af de danske nationale kontaktpunkter for ERC.