LEDER

Kig op fra egen petriskål

Kontorchef Anders Ødegaard, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

leder
Et mantra i forsknings- og innovationspolitikken i disse år er tværfaglighed. Det gælder både, når vi kigger på emnet i en dansk og europæisk optik. Øget samarbejde på tværs af de våde og tørre videnskaber er vejen til at løse de store udfordringer, som vi som samfund står overfor. Og ansøgere møder i stigende grad kravet hos forskningsråd og -fonde – også når de kigger mod Horizon Europe.

Men hvordan løfter man blikket og bevæger sig uden for sin faglige ekspertzone? For forskere, der bruger år af deres liv på at dygtiggøre sig inden for en videnskabelig disciplin, kan det være udfordrende at spille sammen med videnskabsfolk fra andre discipliner eller aktører uden for universitetsverdenen. Det tager tid, tålmodighed og nytænkning. Men netop mødet med andre perspektiver, teorier, metoder og udvikling af et nyt fælles sprog og referenceramme kan skabe grobund for ny viden og rumme nøglen til at løse de store samfundsmæssige udfordringer.

Klar tendens

En netop offentliggjort kortlægning fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) viser, at danske og europæiske forskningsråd og -fonde i høj grad stimulerer tværvidenskabelig forskning og innovation. Ønsket om at integrere samfundsvidenskab og humaniora (SSH) nævnes eksplicit i mange programmer, og det gælder også for Horizon Europe. Samme tendens ses i Innovationsfonden, som i år afsætter 700 millioner kroner til fire nye forsknings- og innovationspartnerskaber, der skal bane vejen for løsninger på store klimaudfordringer. Partnerskaberne skal samle relevante aktører fra forskning, erhvervsliv og myndigheder. Så her bliver evnen til at samarbejde på tværs også et konkurrenceparameter. Det gælder forskere, virksomhedsansatte og embedsmænd m/k, der alle skal turde bringe deres egen ekspertise i spil i mødet med andre fagligheder.

De hjemmebanefordele kan forsknings- og innovationsmiljøerne i Danmark udnytte til at imødekomme kravet om integration af samfundsvidenskab og humaniora, som ses i de mange opslag om forskning og innovation i Horizon Europe. I knap hvert tredje opslag efterlyser EU nu, at SSH er integreret i forsknings- og innovationsprojektet.

Tværfaglig rådgivning

Tværfagligt samarbejde er også et pejlemærke for Uddannelses- og Forskningsstyrelsens arbejde og interessevaretagelse over for Europa-Kommissionen. I vores tematiske referencegrupper inden for Sundhed, Det digitale område, Klima og Fødevarer indgår forskere fra humaniora og samfundsvidenskab, og samtidig er de samlet i en tværfaglig SSH-ekspertgruppe, der rådgiver styrelsen. Den sammensætning af eksperter giver os et stærkt tværfagligt blik på og input til f.eks. de årlige arbejdsprogrammer i Horizon Europe. Tværfagligt samarbejde mellem forskere og embedsmænd er også en gevinst.

Hvad er god tværfaglighed?

Selvom man fra både dansk og europæisk side uddeler midler, der inviterer til tværfagligt samarbejde og tværvidenskab, er vi endnu ikke helt i mål med, hvordan vi måler kvaliteten. Som DFIR påpeger, er der ikke udviklet en pendant til det monodisciplinære excellencebegreb, og i deres næste rapport ser de nærmere på netop den problemstilling. Herhjemme har Novo Nordisk Fonden undersøgt om en højere grad af tværfaglighed giver større sandsynlighed for at producere videnskabelige tidsskriftartikler, der vil ende blandt de mest citerede inden for deres felt. I deres årlige rapport om Societal Impact fra 2020 fremgår det, at tidsskriftsartikler med forfattere fra mere end ét forskningsfelt har større sandsynlighed for at være blandt de øverste 1 % eller 10 % mest citerede fremfor tidsskriftsartikler, hvor forfatterne kommer fra samme forskningsfelt.

I magasinet kan du møde nogle af de personer, der har haft succes med at hæve blikket fra deres eget forskningsområde, søgt nye samarbejder og skabt ny viden. Det gælder forskere, medlemmer af vores referencegrupper og embedsmænd m/k, som alle arbejder med tværfagligt samarbejde i praksis og i politikformulering.