I 2019 startede virksomheden GO-Pen ApS. med et stort smil og en powerpoint.

De to grundlæggere Ole Kjerkegaard Nielsen og Michael Ejstrup Hansen skulle overbevise investorer om, at deres idé om en ny type insulinpen, som alle har råd til, var værd at investere i.

Fire år efter har de rejst over 40 mio. kr. og er i dialog med de amerikanske sundhedsmyndigheder om en godkendelse, der giver adgang til det amerikanske marked for den første insulinpen, som kan spare brugerne for mange penge. CE-mærket til det europæiske marked er også på vej. Disse to forhold vil lette vejen til det internationale marked.

”Det er ret dyrt at udvikle et produkt som vores. Her har bevillingen fra Det Europæiske Innovationsråd betydet virkeligt meget. Vi har rejst meget privat kapital i Danmark fra nogle meget gode investorer, men måske kunne de havde mistet modet, hvis de skulle have betalt hele rejsen selv,” fortæller Ole Kjerkegaard Nielsen.

Diabetes kan ramme alle – især de fattigste

Så hvordan opstod idéen om en ny insulinpen? Der produceres i forvejen milliarder af insulinpenne fra store etablerede virksomheder med Novo Nordisk i spidsen.

Men insulinpenne kan være en stor udgift for personer i lande, hvor der ikke er tilskudsforhold som i Danmark. Mennesker med diabetes, som lever under fattige vilkår, bruger i stedet insulin fra hætteglas. Insulinen suges op i en sprøjte, og de skal selv dosere korrekt. Det er en billigere løsning, men de kan have dårligt syn og manglende fingerfærdighed, som gør, at doseringen bliver mere besværlig at gøre korrekt hver gang.

”Der er 15 millioner mennesker, der bruger insulin i hætteglas og indsprøjter sig selv flere gange hver dag. De bruger insulin fra hætteglas, fordi de ikke har råd til andet. Med krig og høj inflation ser vi, at fattigdom udvikler sig negativt, og der er desværre en negativ sammenhæng mellem udvikling af fattigdom og diabetes,” fortæller Ole Kjerkegaard Nielsen.

Han ved, hvad han taler om. Efter at have arbejdet med diabetes og fedme over en årrække og bl.a. boet fem år i Nigeria, har han haft rig mulighed for at observere, hvad der også er videnskabelig evidens for: Jo fattigere man er, jo mere usundt spiser man. De billigste fødevarer indeholder ofte masser af stivelse, salt og fedt, og det er derfor ikke billedet af udmagrede mennesker, som vi kender fra hunger-katastrofer, der dominerer i ressourcesvage områder. Det er den usunde type overvægt.

”Vi så, at der var et hul i markedet. Der fandtes simpelthen ikke en insulinpen, som alle har råd til. Så vores udgangspunkt var at skabe en løsning, der er inden for det økonomiske råderum for alle mennesker i hele verden,” fortæller Ole Kjerkegaard Nielsen.

Store spillere skal bruge kræfterne på store innovationer

Så hvordan kan det være, at de store farmaceutiske virksomheder, der udvikler insulinprodukter, ikke for længst har skabt denne pen?

”Jeg skal jo ikke forklare, hvorfor de store virksomheder gør, som de gør, men vi regner med, at vores produkt får en omsætning på 100 mio. euro om året. Det er, hvad store virksomheder sælger for på en formiddag. Og det er godt, at vi har nogle virksomheder, der ikke lader sig distrahere af små forretninger. De store virksomheder skal virkelig tænke sig om, når de sætter deres forsknings- og udviklingsmaskine i gang, for den er dyr. Men det er også dem, der kan komme med de store gennembrud,” mener Ole Kjerkegaard Nielsen.

For en mindre virksomhed er en forventet omsætning på 100 mio. euro en god præstation. Derudover er eksemplet GO-Pen også vigtig set ud fra et humanistisk synspunkt, fordi det bidrager til at sikre bedre livsvilkår for nogle af dem, som ikke har de samme muligheder som flertallet.

”Jeg forestiller mig, at der ligger meget guld og venter i randen af store virksomheder. Det er måske ikke det indtjeningspotentiale, som en stor virksomhed skal gå efter, men mindre agile virksomheder kan bruge den teknologi, der allerede findes, til at gå målrettet efter nogle mindre markeder,” pointerer Ole Kjerkegaard Nielsen.

Vigtigt at få EU med

Et produkt som GO-Pen skal kunne leve op til en lang række krav, før det kan opnå godkendelse til at blive introduceret på markedet. Her passer Det Europæiske Innovationsråd og deres Accelerator-program perfekt, da det er støtte til startups, der leder efter ’betydelig finansiering, men hvor de involverede risici er for høje til, at private investorer alene kan investere’.

Virksomheden ansøgte i sommeren 2021. EIC Accelerator foregår i tre trin, hvor man får en forhåndsvurdering, inden man bliver inviteret til at lave den rigtige ansøgning. På den måde sorteres de projekter fra, som er for umodne eller ikke egner sig til denne type bevilling. Derefter skal man pitche sit projekt for en jury.

I februar 2022 sendte de deres store ansøgning ind, men fik i første omgang ikke lov til at pitche. Det lykkedes senere på året i september. Første udbetaling tikkede ind i marts 2023, og anden rate af de 2,5 mio. euro er netop blevet bevilliget i maj 2024 efter rapporteringen af det foreløbige arbejde.

Dokumentationen indebærer f.eks., at instruktionen i emballagen er så let forståelig, at alle kan finde ud af at bruge produktet med det samme. Produktionsmiljøet skal være kontrolleret, så der ikke opstår forureninger og dermed komplikationer ved brug af pennen. Også doseringsmekanisme og påfyldning skal fungere for brugeren. Og så er der den udfordring, at insulin er et følsomt produkt, der let bliver nedbrudt. Derfor skal opbevaringen i pennen fungere upåklageligt.

”Vi har lavet forsøg, hvor vi har bagt insulinen i en længere periode og centrifugeret den i 16 timer i døgnet. Det er helt vildt, hvad vi har skullet udsætte den for, så vi kan dokumentere, at alt er forsvarligt, og at insulinen kan holde i brugsperioden for pen og reservoir,” uddyber Ole Kjerkegaard Nielsen.

Den gode entreprenør

For begge grundlæggere var det faglige på plads inden opstart. Begge havde de en baggrund i Novo Nordisk, hvor Ole Kjerkegaard Nielsen havde arbejdet med bæredygtighed og partnerskaber inden for fedme og diabetes, og Michael Ejstrup Hansen i en årrække var ekstern chefdesigner på netop insulinpenne.

Men faglighed alene gør det ikke.

”Måske er det vigtigste i mit tilfælde, at jeg har familiemæssig opbakning. Min kone har bakket mig op hele vejen, og hun har også været i stand til at samle regninger op. Der gik f.eks. halvandet år, hvor jeg ikke fik nogen løn,” fortæller Ole Kjerkegaard Nielsen.

Og så skal man være indstillet på at bruge rigtig meget tid på ting, der ikke fungerer, understreger han: ”Alle problemer ender jo på direktørens bord. Det skal man være i stand til at ryste af sig og sige: Ok, her var noget, vi skal tænke over. Hvordan kan vi få vendt det til vores fordel?”