Europa har gjort det godt, når det gælder ny og banebrydende forskning. Den strategiske indsats fra europæisk side, der har søgt at styrke eksisterende produktion i EU-landene, har også vist sig ganske succesfuld. Men det er langt fra nok. EU-landene skal være endnu bedre til at konkurrere om fremtidens løsninger og produkter i en global verden.

Det er det overordnede budskab fra Marianne Thellersen og Lone Ryg Olsen, der begge er medlemmer af Innovationspolitisk Udvalg i interesseorganisationen Danske Universiteter. Udvalget skal komme med input til, hvilke politiske målsætninger Danske Universiteter skal arbejde for, når det gælder innovation og erhvervsfremme.

Rådgivning i innovation

For at styrke vejen fra grundforskning til innovation har alle universiteter skabt initiativer, der skal fremme innovation.

”Vi hjælper med at danne teams omkring innovationsprojekter, og vi hjælper med at finde en investor, hvis forskeren ikke selv ønsker at gå ud med en startup. Vi tilbyder mentor- og acceleratorforløb på alle niveauer,” fortæller Marianne Thellersen, der udover at være forperson for Innovationspolitisk Udvalg til daglig også er koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurskab på DTU.

Foto: Tuala Hjarnø

Meget af det samme gør sig gældende på Aarhus Universitet, fortæller Erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen: ”Vi tilbyder undervisning, forretningsudvikling, mentorforløb og match mellem innovatorer og Business Angels. I vores startupfaciliteter i Aarhus kan forskere og studerende få kontorplads, indtil de har opbygget en forretning. Vi forsøger at skabe et økosystem, som kan fremme innovation og spinoffs fra forskningen.”

Excellence og innovation er ikke modsætninger

Når vi taler om at styrke innovation, handler det ikke kun om det praktiske, men også om mindsettet. Forskere opdrages sjældent til at tænke kommercielt, så der er nogle gange en mental modstand. En høj placering på H-indekset er stadig det, der får den enkelte forsker til at skille sig ud og øger vedkommendes chancer for at trække midler hjem. Derfor gør mange forskere mere ud af at publicere og holde deres forskning varm frem for at skabe nye virksomheder eller produkter.

Dette er ikke noget, den enkelte forsker kan ændre, men nogle strukturer, der skal ændres.

”Selvfølgelig skal man publicere. Man skal dele sin viden som forsker. Men det kan jo også være, at man er en excellent forsker, hvis man har drevet nogle store samarbejder med virksomheder eller offentlige myndigheder. Eller at man har haft mange ph.d.-studerende, som efterfølgende har lavet virksomheder på baggrund af den forskning, man har lavet sammen. Hvorfor kunne det ikke være en del af forståelsen af excellence?” spørger Marianne Thellersen.

Det er noget af det, som for tiden diskuteres i Innovationspolitisk Udvalg og i de europæiske fora for forskningspolitik.

Unge og meget erfarne forskere er de mest innovative

Heldigvis for innovationen er der flere og flere unge, der bliver interesserede i at gå videre med deres forskning på universiteterne og lege med entreprenørskab.

”Det er enten de meget erfarne forskere eller de helt unge forskere, som er mest aktive, når det gælder innovationsprojekter. I virkeligheden er det en god kombination. De meget erfarne forskere er gode til at opnå finansiering, og de yngre forskere er motiverede for at udforske andre aktiviteter end ren forskning. Måske fordi det i dag ikke er alle, der kan få en forskerkarriere, og derfor er flere på udkig efter andre måder at bringe deres forskning i spil,” fortæller Lone Ryg Olsen.

Foto: Jens Hartmann

Ny teknologi handler om at kunne tænke forfra

Selvom det går bedre med innovationen på danske universiteter end for blot få år siden, er det nødvendigt, at universiteterne tør satse. ”Hvis Europa skal forblive relevant i verden, er det vigtigt, at vi skaber nye virksomheder, der tænker videnbaseret og helt forfra. Universiteterne har traditionelt været rigtig dygtige til at styrke og berige virksomheder, som eksisterer i forvejen. Men universiteterne skal også være synlige i økosystemet, hvor nye virksomheder skabes,” understreger Lone Ryg Olsen.

Den viden, der produceres på universiteterne, skal altså i højere grad transformeres til innovation. Det er en proces, man ofte forventer, at de store etablerede virksomheder tager sig af. Store virksomheder har dog en masse andre hensyn i forhold til portefølje og aktionærer, og er ikke altid klar til at samle projekter op, der ligger ude i periferien. Det er typisk mindre og mere agile virksomheder, som griber nye idéer og kan udvikle sig til morgendagens højdespringere. Små virksomheder har dog ikke den samme økonomiske formåen som større virksomheder. Marianne Thellersen peger på innovationsprogrammerne i Horizon Europe som en mulighed til at styrke økonomien bag lovende spinoffs.

”Jeg synes Det Europæiske Innovationsråd gør det bedre og bedre. Hvis du havde spurgt mig for fire år siden, ville jeg være meget i tvivl om, hvorvidt indsatsen nogensinde ville rykke noget. Men nu, hvor vi har lært at bruge Det Europæiske Innovationsråd, kan vi konstatere, at der er en del af universiteternes startups, som har været rigtig glade for det. Det er nogle betydelige midler, man kan søge til opskalering af nye teknologier. Det må godt få ros fra mig,” siger hun.