På Teknologisk Institut i Taastrup venter seniorprojektleder, Anders Kjellow, spændt på svar fra Horizon Europe. Som koordinator på projektet ’Woodcircles’ har han været omdrejningspunkt, drivkraft og retningssætter for et tværeuropæisk konsortiums ansøgning om godt 60 mio. kr. i EU-støtte. Ansøgningsprocessen har været delt op i to faser, og det er trin-to-ansøgningen, de nu venter svar på. Den første ansøgning havde deadline i februar 2022, og midt i maj fik de besked om, at de var gået videre til runde to, der havde deadline i september. Anders Kjellow har erfaring med ansøgninger i både et og to trin og mener, at to-trins-processen er en fordel for ansøgerne, fordi man sparer tid, hvis ens ansøgning ikke går videre. Ifølge ham er nøglen til en succesfuld ansøgning et grundigt forarbejde og et godt overblik over indholdet af arbejdspakkerne fra første færd.

Grib det an, som var det én ansøgning

”Fra det øjeblik, hvor vi besluttede os for at gå efter den her bevilling, har jeg grebet opgaven an som en ansøgning i ét trin. Jeg tror ikke på at lave en hurtig 10-siders ansøgning, og så se hvad der sker og først gå i gang for alvor, hvis man går videre,” forklarer Anders Kjellow.

"Og så kan man lige så godt beskrive det ordentligt fra starten. I den her proces havde vi allerede inden første trin klarlagt vores struktur for arbejdspakkerne. Vi havde også sat navn på lederne af hver pakke og bedt dem komme med en kladde til indholdet af dem”, siger han og fortsætter: ”Indholdet af arbejdspakkerne kommer ikke med i første trin, men vi er nødt til at tænke hele processen igennem helt fra start, ellers bliver der for mange ubesvarede spørgsmål.”

Et eller to trin?

Adspurgt om han foretrækker en ansøgningsproces i et eller to trin, er han ikke i tvivl: ”Jeg foretrækker helt klart en to-trins-ansøgning. Jeg kan ikke forstå, at EU ikke bruger dem mere,” slår Anders Kjellow fast, og forklarer: ”Med en to-trins-ansøgning undgår man, at folk bruger en masse tid på noget, der kunne have været udelukket eller afvist tidligere.”

”En kollega har lige vist mig et opslag, der har fået over 300 ansøgninger. Der var penge til to projekter. Og det var én stor ansøgning fra starten. Hvis du opgør, hvor meget arbejdstid, der er blevet spildt over hele Europa på det opslag, så er det betragtelige ressourcer,” fortæller han.

Ifølge Anders Kjellow giver processen i to trin ansøgere sikkerhed for, at de er på rette spor med en kortere ansøgning, inden de går videre med den endelige ansøgning på 45 sider.

”I ’Woodcircles’ har vi valgt at arbejde med træ. Det står der ingen steder i opslaget, at vi skal. Men vi har valgt at fokusere på træ, så vi kan gøre en stor forskel på lige præcis det område. Og der tænker man jo, ’er det så noget, de vil synes om eller ej?’ Når vi går videre, ved vi, at det ikke er helt skævt.”

Anders Kjellow, seniorprojektleder, Teknologisk Institut

Tre gode råd til en to-trins-ansøgning

Anders Kjellow har tre gode råd til organisationer, der står overfor at skulle deltage i en ansøgning i to trin.

1. Angrib det som ét trin. ”Angrib projektet fra start med den samme indstilling, som du ville gå til en ansøgning i ét trin. Sørg for at man kan se den røde tråd fra starten. Projektet, og alle arbejdspakkerne, skal være godt tænkt igennem, og der skal ikke være alt for mange åbne spørgsmål, der flagrer i vinden.”
2. Styring og retning. ”Som koordinator i en to-trins-ansøgning skal du kunne tage beslutninger og tage styring på konsortiets vegne. Det gælder om at finde den rette balance mellem at sætte en retning for partnerne og lederne af arbejdspakkerne og at lade dem komme til orde. De fleste kan godt lide at få sat lidt retning på, hvad det er, de kan og skal bidrage med. De ved selv bedst, hvad de kan, men man skal ikke være bange for at skære igennem og sige: Vi vil gerne have noget fra jer på det her. På et tidspunkt bliver du tvunget til at tage beslutninger alligevel, så du kan lige så godt sætte retning fra starten.”
3. Støtte og opbakning. ”Uden nogen, der kan støtte og hjælpe dig i processen, er det vanskeligt at påtage sig koordinatorrollen. Et Horizon Europe-projekt som vores, med 20 partnere, kræver et stærkt team og en klar rollefordeling. På Teknologisk Institut har vi en administrativ afdeling, der tager sig af al administration og organisation, så jeg kan fokusere på det faglige indhold. Det er også vigtigt at have ledelsens opbakning, for det er en enorm arbejdsopgave. Vi vil aflevere en konkurrencedygtig ansøgning, og man skal ikke undervurdere, hvor meget tid den proces kræver.”

Anden sæson af podcastserien 'EU-kampen om de kloge milliarder' er produceret af Rakkerpak Productions. Tor Arnbjørn er vært og Rene Slott står for teknik og lyd.

Første afsnit: Excellence er afgørende for dansk forskning

Selvom ikke alle er enige, er excellence princippet afgørende for dansk forskning, hvis vi skal holde niveauet. Det fortæller Josephine Them Parnas, der de sidste mange år har arbejdet med forskningsstøtte i EU. I dag er hun chefkonsulent i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Lyt til podcast:

Andet afsnit: Referencegrupper - en undervurderet mulighed for at præge fremtidens forskning

Når fremtidens rammer for den europæiske forskningsstøtte skal besluttes, er det med referencegrupperne på første parket. Hør professor Marit Solveig Seidenkrantz fortælle, hvorfor referencegrupperne har kæmpe potentiale for at præge dansk forskning

Lyt til podcast:

Tredje afsnit: Sådan får du EU-støtte

Joachim Bachmann er CEO i virksomheden Kvasir Technologies og har fået næsten 20 millioner kroner i EU-støtte fra Det Europæiske Innovationsråd. I denne episode fortæller han, hvad han mener er vigtigst for at opnå støtte.

Lyt til podcast:

”Den strategiske plan sikrer, at vi får strategisk helhed, og at vi får prioriteret alle de forskningsområder, vi har brug for,” forklarer chefkonsulent Jakob Just Madsen fra Danish EU Research Liaison Office (DANRO) i Bruxelles. Han fortsætter: ”Det er også i den strategiske plan, at vi beslutter, hvilke partnerskabsprogrammer og missioner, vi skal samarbejde om i EU.”

Den nuværende strategiske plan dækker perioden fra 2021 til 2024. Den næste skal dække 2025-2027, dvs. resten af Horizon Europe-programmets levetid.

Referencegrupperne skal på arbejde igen

"Arbejdet med den anden strategiske plan er lige startet. Vi er ved at se på, hvad der skal ind i den," siger Jakob Just Madsen.

”Den nye plan skal udfylde de huller, den første plan har efterladt eller afdækket gennem projekternes resultater. Den skal også tage alle de nye ting ind, vi ikke anede noget om, da den første plan blev lagt.”

Konkret skal planen forene Europa-Kommissionens visioner, medlemslandenes interesser og forsknings- og innovationsmiljøernes status på, hvor langt de allerede er nået, og hvad der skal til for at komme længere endnu i hver enkelt klynge. Det kræver input fra de danske referencegrupper.

Dobbelt betydning

"Det er i den strategiske plan, at de store linjer bliver lagt, og hvor vi sætter kursen for, hvor vi vil hen," forklarer Jakob Just Madsen. ”De efterfølgende arbejdsprogrammer er så det værktøj, der sikrer, at vi når derhen gennem konkrete opslag og projekter.”

Referencegruppernes arbejde og input får på den måde stor betydning i to omgange, forklarer Jacob Just Madsen.

For danske forskere handler det altså om at kende sin besøgelsestid og svare, hvis man bliver kontaktet af et medlem af en referencegruppe. Når først den strategiske plan er besluttet, er det for sent at få sine gode idéer med. Og arbejdet er allerede i gang.

”Vi er begyndt at tale med referencegrupperne i forskellige tempi. Nogle er vi allerede startet med, andre går i gang i det nye år. De kommer ikke til at kede sig!”, slutter Jakob Just Madsen.

Hvad er referencegruppernes formål?

Patrick Driscoll: ”Referencegrupperne er med til at forme fokusområderne for EU-forskningen. Vi er med til at sikre, at udviklingen bevæger sig i den rigtige retning. Arbejdet i referencegrupperne handler om at tænke fremad i tiden, så de opslag, der bliver udsendt, ikke bare adresserer status quo, men trækker os derhen, hvor vi gerne vil være – også ved at involvere flere fagligheder og ekspertiser.”

Tænker referencegrupperne tværfagligt?

Patrick Driscoll: ”I Horizon Europe er tværfagligheden tænkt ind fra start. Når Europa-Kommissionen opstiller deres mål, er der jo ikke nogen formel for, hvordan vi når dem. Det skal vi finde ud af i fællesskab. Og der må vi ikke overse socialvidenskaber, adfærdsvidenskaber osv. De er eksempelvis også vigtige, når vi skal udvikle de teknologiske løsninger, der skal få os i mål med den grønne omstilling.”

Hvorfor er referencegrupperne så vigtige for dansk forskning?

Danmark er ikke en stor spiller i Europa. Men hvis vi alle sammen bidrager til at udvide fokusområdet, vinder vi alle sammen. Jeg er meget afhængig af, at eksperter giver deres gode input, når jeg skriver ud og beder om kommentarer til de kommende opslag.”

Hvorfor er arbejdet i referencegrupperne vigtigt?

Marit-Solveig Seidenkrantz: ”Når vi kommenterer oplæg til nye opslag, har vi mulighed for en meget direkte påvirkning.

You have managed to get a lot of comments. But I need help from several researchers, because I cannot cover all the cluster's themes myself.”

What are you looking for from the Danish research environments?

Marit-Solveig Seidenkrantz: "I ask that people come back with comments on draft posts in their field when I post to ask for comments. I can't comment on something I know nothing about. However, when I send the material out to many recipients in my hinterland, I sometimes only get a small number of responses. And it is a shame if Danish researchers miss the opportunity to have the greatest possible influence and to generally improve Danish research's chances of getting support."

Why isn't there more interest?

Marit-Solveig Seidenkrantz: "Many people probably feel that it is such a big piece of machinery that it is of no use. But if I put in a comment, and especially if I put in a text correction and an explanation, it actually tends to be used in the next version of the draft post. If you are specific and constructive, it works. That is my experience."

What does it give you as a researcher to be part of the reference group?

Marit-Solveig Seidenkrantz: "You don't get any closer to a grant because you are part of the reference group. The two systems are completely decoupled from each other. But you get a better understanding of the thinking behind the posts, and then you get an early insight into which posts are on the way.”

Lyt

Lyt

I de første to år af Horizon Europe er Danmark især aktiv inden for de forsknings- og innovationsprogrammer, der efterspørger løsninger på de store globale udfordringer, støtter forskning i verdensklasse og giver mulighed for international forskermobilitet.

Nøgle tal for Danmarks deltagelse i Horizon Europe

• 800 deltagere fra Danmark er med i 569 Horizon Europe-projekter
• Hvert 8. Horizon Europe-projekt er med deltagelse fra Danmark
• 481 deltagere fra Danmark er med i internationale forsknings- og innovationsprojekter finansieret under programmerne "Globale udfordringer og "Europæisk industriel konkurrenceevne"
• 273 deltagere fra Danmark er med i projekter finansieret under programmet "Videnskabelig Topkvalitet"
• Danmark samarbejder i Horizon Europe-projekter mest med følgende fem lande: Tyskland, Spanien, Italien, Holland og Belgien
• Succesraten for ansøgninger med dansk deltagelse er 22,46 %, mens den gennemsnitlige europæiske succesrate er 16,14 %.

EUindblik har talt med chefkonsulent Jakob Just Madsen, der fra sin post i Danish EU Research Liaison Office (DANRO) i Bruxelles under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er med helt inde i maskinrummet, når arbejdsprogrammerne bliver forhandlet på plads. ”Arbejdsprogrammet for 2023 og 2024 er i den grad åbent for internationalt samarbejde,” understreger Jakob Just Madsen og fortsætter:

Ligesom i det gamle arbejdsprogram er der også i det nye lavet opslag, hvor der direkte opfordres til at samarbejde med bestemte lande. Der kommer bare mange flere af dem i det nye program.

”Der vil være flere opslag, hvor der udpeges bestemte lande, hvor der foregår komplementære aktiviteter. Og der er især skruet op for samarbejde med landene i den Afrikanske Union og Mercosur,” forklarer Jakob Just Madsen. Mercosur-landene er Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay.

Skarpere grænser i forhold til Kina

Når det gælder Kina, foregår der allerede en del Horizon Europe-samarbejde. Men på nogle områder bliver der nu lukket helt ned med de nye arbejdsprogrammer.

Jakob Just Madsen siger: ”EU vil gerne samarbejde med Kina på emner som klima, miljø og hele det grønne område. Men på andre områder er EU og Kina også konkurrenter.”

Det betyder helt konkret, at der på f.eks. innovationsområdet fremover ikke kan søges Horizon Europe-støtte til projekter i partnerskab med forskere og virksomheder i Kina.

”Det er noget nyt, at Europa-Kommissionen har skrevet det så direkte ind i arbejdsprogrammet,” siger Jakob Just Madsen. ”I Horizon Europe vil EU gerne samarbejde så meget, man kan. Men vi oplever problemer med deres tilgang til bl.a. ophavsret,” forklarer han og fortsætter: ”Når vi åbner vores programmer for hinanden, er det for, at samarbejdet kan komme os alle til gode. Men når et land vil beholde alle rettighederne til resultaterne selv, er det svært at skabe win-win situationer.”

Nye associeringsaftaler gør verden endnu større for Horizon Europe

I løbet af 2023 forventer Jakob Just Madsen, at kredsen af lande med en associeringsaftale, der tillader dem at deltage i Horizon Europe-samarbejdet på lige fod med EU-landene, udvides med to.

”De to første oversøiske lande, EU laver associeringsaftaler med, bliver Canada og New Zealand,” siger Jakob Just Madsen. ”De er yderst interessante at få med, for de har nogle virkeligt stærke forskningsmiljøer.”

Samtidig med at Canada og New Zealand gør deres entré, er man også ved at lave associeringsaftaler med Japan og Australien. Men det kommer til at vare lidt længere endnu.

”Canada og New Zealand er ved at lægge sidste hånd på deres associeringskontrakter, der så skal ratificeres i de to landes parlamenter i løbet af 2023,” forklarer Jakob Just Madsen. ”Det har længere udsigter med Japan og Australien, da man først er ved at forhandle aftalerne på plads nu.”

Et nyt syn på klimaforandringer og cirkulær økonomi

”De modeller for afbødning af klimaforandringerne, som FN’s klimapanel bruger i dag, og som de baserer deres anbefalinger og rådgivning på, har et problem: De er lineære. De kan ikke vise effekterne af cirkulær økonomi og dens indflydelse på at reducere udledningen af drivhusgasser,” forklarer Ana Teresa Macas Lima, koordinator på projektet og seniorforsker på DTU SUSTAIN, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi.

"Derfor var det overordnede formål med det opslag, vi søgte på, at gøre modellerne i stand til at indregne effekterne af cirkulær økonomi," fortsætter hun

Forsyningskæder i en karbonintensiv industri

I projektet, der har fået navnet CO2NSTRUCT, bidrager DTU især med deres ekspertise i byggematerialer. Ana Teresa Macas Lima forklarer, at byggesektoren er særligt interessant, fordi det er en af de mest karbonintensive industrier, der findes. ”Og når vi går et skridt tættere på og zoomer ind på materialerne, er det fordi, karbonintensiteten især kommer fra byggematerialer som cement, stål, glas og mursten. De er alle sammen karbon-sværvægtere,” fortsætter hun.

”Når det f.eks. handler om cement, vil vi se nærmere på hvert led af forsyningskæden igennem hele industrien for at identificere alle dens feedback-loops. På den måde kan vi finde ud af, hvor vi kan genbruge materialer for at skære ned på CO2-udledningerne,” siger hun. ”Det handler om at bryde hvert led i kæden ned i stadigt mindre blokke for at få det totale overblik. Og når vi har det overblik, kan vi involvere vores partnere, der er eksperter i modellering, så de kan udvikle nye modeller, der kan indregne den cirkulære økonomis betydning.”

Vi er mange, der prøver at bevise, at cirkulær økonomi er vejen frem. Alle eksperterne er i gang med at nedbryde modellerne og genoverveje, hvordan vi kan gøre dem bedre, set fra hver deres felt,” siger Ana Teresa Macas Lima og fortsætter: ”Nu har EU sat retningen og sagt, det er den her vej, vi skal. Lad os løse den udfordring sammen. Ellers risikerer vi, at vi står med alle løsningerne – men hver for sig og uden at forbinde dem, så de virker.”

Ana Teresa Macas Limas, seniorforsker, DTU SUSTAIN, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi

Syv europæiske partnere

Projektet involverer syv partnere, og inkluderer eksperter i afbødning af klimaforandringer, globale modeller og forsyningskæder, cirkulær økonomi og sociale videnskaber.

”Som koordinator stod jeg med ansvaret for at skrive den endelige ansøgning, så det var mig, der skulle forbinde alle de forskellige ekspertiser. Vores ambition er den samme, vi vil alle sammen gerne arbejde med cirkularitet. Men vores udgangspunkter er forskellige: nogle er mere interesseret i energimodeller, andre i forsyningskæder. Så det gjaldt om at finde balancen. Den store udfordring var at beslutte, hvilken ekspertise vi ville inddrage fra hver partner og at forstå hinandens spidskompetencer,” siger Ana Teresa Macas Lima. Ifølge hende er det netop det, der gør koordinatorrollen vigtig, men også krævende.

”Som koordinator er det dig, der skal kortlægge, hvordan projektet skal gennemføres og beskrive, hvordan partnerne hver især skal bidrage. Jeg var nødt til at træde et skridt tilbage, så jeg kunne danne mig et overblik og få hele puslespillet til at gå op.

Bliv personligt involveret. Lev projektet! Det nytter ikke noget at zappe ind og ud af det,” slutter Ana Teresa Macas Lima.

Hvorfor bliver nogle mennesker knap berørt af COVID-19, mens andre rammes hårdt og atter andre må døje med senfølger længe efter smitten? Det er nogle af de spørgsmål, et europæisk forskningskonsortium under ledelse af Trine Hyrup Mogensen, der er professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og overlæge på Afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, skal finde svaret på. Målet er dels en større forståelse for genetikkens betydning for immunforsvarets evne til at tackle vira og genkende dem igen. Og dels helt praktisk at udvikle en test, der kan vise, om en patient er i risikogruppe for at få et alvorligt forløb. Det vil kunne hjælpe sundhedspersonalet med at sætte ind med den rette behandling i god tid.

Særlige krav til Horizon Europe-projekter

”Måden, man skriver om baggrund, planer og metode, er det samme som i andre ansøgninger. Men det er skalaen, samarbejdet og det store fokus på samfundseffekt, der gør Horizon Europe til noget specielt,” fortæller Trine Hyrup Mogensen.

Trine Hyrup Mogensen, professor, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Fotograf: Jann Zeiss

Altså, at man redegør for den forventede samfundsnytte – i det her tilfælde decideret svare på, hvordan projektet og resultaterne af vores forskning kan overføres til klinikken og føre til bedre patientbehandling.”

Også når det gælder åbenhed og kommunikation om projekterne, skiller Horizon Europe sig ud. ”Dels er vi forpligtet til at dele fund med hinanden i de videnskabelige miljøer. Dels skal vi også opretholde en løbende kommunikation til studerende og gymnasieelever, sundhedspersonale, patienter og borgerne, hvor vi dybest set redegør for, hvorfor det egentlig er, vi skal bruge penge på det her. Jeg synes, det er både sympatisk og vigtigt at bidrage til folkeoplysningen på den måde. Og vi har også en plan for, hvad vi vil gøre, både med oplysningsmøder, hjemmeside, Twitter og så videre. Men jeg må indrømme, at det ikke var det nemmeste afsnit af ansøgningen at skrive."

Pondus til at træffe beslutninger

Et andet særkende ved Horizon Europe er kravet om tværeuropæisk samarbejde. Det giver mulighed for at indlede samarbejder med førende eksperter samtidig med, at det øger kompleksiteten for koordinatoren. ”Det er klart, at jo flere partnere du har med, jo mere koordinering giver det. På den anden side er muligheden for at samarbejde med de førende eksperter på deres felt en af styrkerne ved Horizon Europe.

Projektpartnerne tæller bl.a. Pasteur Instituttet i Paris, Universitetet i Goettingen, samt det franske medicinalfirma bioMerieux. Som leder og koordinator modtog Trine Hyrup Mogensen input fra hver af de involverede partnere.

"Fagligt dækker konsortiet utroligt bredt, så udfordringen har været at få det hele til at spille sammen og bygge bro mellem faglighederne. Hver forskergruppe har sendt data, midlertidige resultater, input og idéer, og jeg har så skrevet den endelige tekst – 45 siders projektbeskrivelse.”

”Horizon Europe kræver erfaring som forskningskoordinator og -leder. Du skal have noget på CV’et i forvejen, så du har noget pondus. For der skal skæres igennem af og til,” understreger Trine Hyrup Mogensen.

Internationalisering vigtig for dansk forskningssucces

I forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningen fik Trine Hyrup Mogensen hjælp af Forskningsstøtteenheden på Aarhus Universitet. ”Men jeg inddrog dem nok lidt for sent. Så et godt råd til andre, der skal skrive en Horizon Europe-ansøgning, vil være at involvere forskningsstøtteenheden tidligt i forløbet, hvis man har adgang til sådan en.”

I det hele taget peger Trine Hyrup Mogensen på etableringen af forskningsstøtteenheder som en af forklaringerne på danske forskeres succes med EU-forskningsprojekter. ”Det er vigtigt med god support i ansøgningsfasen, men også at man kan få hjælp til den efterfølgende administration.”

Som forklaring på at danske forskere generelt har en højere succesrate med deres EU-ansøgninger end det europæiske gennemsnit, peger Trine Hyrup Mogensen også på størrelsesforhold: ”Danmark er ikke stort nok til, at vi kan have lige så mange stærke forskningsmiljøer, som de kan andre steder i verden. Derfor er vi nødt til at orientere os udad, hvor større lande måske føler, at de har nok i sig selv.”

Forskning og innovation er langt hen ad vejen politiske konsensusområder. Alle 27 medlemslande kan hurtigt blive enige om, at forskning og innovation er en god idé. Men når det kommer til, hvordan vi fordeler forskningsstøttemidlerne i Horizon Europe, starter udfordringerne. De nye EU-lande opnår langt færre bevillinger end de gamle. Der er enighed om, at ambitionen er, at andelen af deres deltagelse og de penge, de får hjem, skal øges. Et princip, der i embedsmandskredse har fået tilnavnet ’widening’. Men hvordan den ambition skal føres ud i livet, og især hvordan det kan gøres uden at sjakre med excellence-princippet, er baggrund for en langvarig og indædt kamp: Widening vs. Excellence – det er spørgsmålet.

Widening vs. Excellence

Slagsmålet handler om, hvorvidt der skal skrues på måden, midlerne fordeles på, så det bliver nemmere for widening-landene at få del i dem. Josephine Them Parnas gør den danske holdning op: “For Danmark giver det absolut ingen mening at give køb på excellence.

Josephine Them Parnas, chefkonsulent, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Det vil være ekstremt problematisk at begynde at skrue på det – for så bliver resultaterne ikke ved at være gode.”

Her vil en typisk indvending fra widening-fronten være, at det heller ikke kan nytte noget, at et land som Danmark hiver mere hjem i forskningsstøtte, end vi betaler ind til Horizon Europe. Det motiverer ikke de andre lande til at blive ved med at betale.

Josephine Them Parnas: ”Det er rigtigt, at Danmark gør det vildt godt. Det gør vi, fordi vi løbende har reformeret vores forskningssystemer, vi har god administration, god løn og gode rammer for vores forskningsmiljøer.

Det tager årtier at bygge sådan et system op – og det er derfor, det er et langt sejt træk for widening-landene at komme op på niveau.”

Samtidig er det Widening-landene, der får langt størstedelen af midlerne fra EU's udviklings- og strukturfonde. Så det kan godt være, at de taber lidt på Horizon Europe. Men de burde bruge de andre penge på at reformere og opbygge deres forskningsmiljøer for at komme mere med.

En indiskutabel forudsætning

”Der er allerede gang i snakken i Bruxelles om næste rammeprogram for forskning og innovation, der skal være på plads i 2028. Midtvejsevalueringen af Horizon Europe kommer til at spille en stor rolle, når det nye program skal designes. Her er vi fra dansk side også stærkt fokuseret på at stå vagt om excellence. Det er det, vi laver i maskinrummet. Skal vi være en forsknings- og videnbaseret økonomi i Europa er excellence en indiskutabel forudsætning.” forklarer Josephine Them Parnas.

”Det er i høj grad også dansk interessevaretagelse: Vi klarer os godt i Danmark, fordi vi har dygtige forskere og innovatører, som er uddannet og hærdet i et excellence-system. Og den position kæmper vi hver dag hårdt for ikke at udvande. Både som forskere og som embedsfolk,” siger Josephine Them Parnas, og slutter: ”Det er derfor, at excellence-princippet er så vigtigt. For det betyder jo bare, at vi får den bedste forskning og innovation for pengene.”

Lyt

Lyt

Da Horizon Europe blev søsat i 2020 var det med lige dele fornyelse og videreførelse fra Horizon 2020. Ansøgerne kunne genkende mange af de forskellige elementer fra det tidligere program, og ansøgningsprocesserne var i store træk genkendelige. Det nye i Horizon Europe var blandt andet koncentreret om tre tiltag: 1) Videreudvikling af partnerskaber som en vej til at løse Europas store klima- og sundhedsudfordringer, 2) Oprettelse af Det Europæiske Innovationsråd (EIC) til at bringe fremtidens forandringsskabende innovation helt ud i samfundet og 3) Etableringen af en række meget ambitiøse missioner med stort fokus på det grønne. På klimaområdet sigter en af missionerne f.eks. mod, at Europa i 2030 har 100 klimaneutrale byer, og her har København, Aarhus og Sønderborg meldt sig under den grønne fane.

Tendens til tværfaglighed

På tværs af programmet løber en klar tendens om større fokus – og krav til – tværfaglighed. Efter to år træder den nye tendens i Horizon Europe tydeligt frem. Tværfagligt samarbejde er nøglen til løsningen af samfundets aktuelle udfordringer, projekterne skal i højere grad komme borgerne til gode og forskningsresultaterne skal have en positiv og varig effekt på samfundet.

Positiv start   

Set med danske øjne har erfaringerne med det tidligere program Horizon 2020 skabt gode forudsætninger for aktiv dansk deltagelse i Horizon Europe. Både når det gælder deltagelse i de velkendte programelementer og i de nye tiltag som partnerskaber version 2.0, missioner og banebrydende innovationsprojekter. Et tilbageblik på Horizon 2020 viser, at næsten 3.600 personer fra forskningsinstitutioner, erhvervslivet, kommuner, den kreative sektor, NGO’er m.fl. deltog i ca. 2.700 forskellige projekter under Horizon 2020, og hver sjette ansøgning med dansk deltagelse modtog en bevilling. Tallene vidner både om stor dansk interesse for at deltage i internationalt samarbejde og ikke mindst om et højt kvalitetsniveau i ansøgningerne og i dansk forskning og innovation generelt.

Forestil dig, at det var muligt at omdanne et affaldsprodukt fra landbruget til olie, der kan bruges af de kæmpestore skibe, der besejler verdenshavene. Og at løsningen ikke bare er CO2-neutral, men CO2-negativ. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre det, Kvasir Technologies er ved at gøre til virkelighed. At processen virker, har de allerede bevist. Det næste skridt er at bygge et testanlæg, så de kan opskalere produktionen og sende det første skib afsted med deres halmbaserede biofuel i tanken.

Suverænt bedste finansieringsmulighed

Kvasir Technologies har fået tildelt godt 20 mio. kr. fra EIC Accelerator.

”Det er ikke bare rigtig mange penge, men de kan også bruges mere frit – både til teknologiudvikling og forretning,” siger Joachim Bachmann Nielsen

Kvasir Technologies beskæftiger i dag 5-10 medarbejdere. Men de kommer til at blive flere nu.

”For en virksomhed som vores er det organisatorisk transformerende,” forklarer Joachim Bachmann Nielsen. ”Vi går fra at være et selskab, hvor man ikke har så mange penge, til at kunne finansiere et langt mere ambitiøst foretagende."

Halm er fremtiden

Den proces, Kvasir Technologies har udviklet, omdanner lignocellulose til olie. Lignocellulose findes i f.eks. græsser, halm, nøddeskaller og træ og er ikke spiseligt for mennesker.

”Processen og produktet er kun relevant for kommercialisering, hvis det er bæredygtigt og skalérbart,” siger Joachim Bachmann Nielsen. ”Det vil sige, at det skal være tilgængeligt i store mængder, og det skal ikke kunne bruges til andet.”

”Halm er en stor, underudnyttet ressource, der i dag bare bliver pløjet ned i jorden.” Når halmen bliver pløjet ned, frigives der drivhusgasser, når det forrådner. Ved at omdanne halmen til olie, sparer man altså ikke bare CO2 ved at erstatte fossil olie. Man vinder også en ekstra CO2-reduktion ved at undgå at pløje halmen ned.

”Af de to mio. tons halm, der årligt bliver til overs i Danmark, regner vi med, at vi kan producere én million tons olie,” siger Joachim Bachmann Nielsen. ”Det svarer til, hvad der sælges i danske havne i dag.” På EU-plan bliver der årligt pløjet 100 mio. ton halm ned, der i stedet ville kunne omdannes til 50 mio. tons olie. Den globale maritime sektor bruger cirka 300 mio. tons olie om året.

Superkompetitivt opslag

”Når du laver et firma baseret på kemiteknik, så er der lang vej til markedet,” forklarer Joachim Bachmann Nielsen. ”Den finansiering, vi har modtaget, hjælper med at drive firmaet de næste to år. Vi har fået støtten alene, det er et projekt, hvor kun vi er med. Derfor er succesraten også ret lav. Det er et superkompetitivt opslag.”

Kvasir Technologies indsendte en 134 siders ansøgning, og Joachim Bachmann Nielsen råder kommende ansøgere til at søge rådgivning og støtte i ansøgningsprocessen. ”Det er også vigtigt kun at søge på opslag, der er direkte på linje med selskabet. Og så skal du endelig ikke søge under forventning om at få pengene. Det må ikke være en del af virksomhedens kommercielle strategi,” understreger han.

Men for Kvasir Technologies lykkedes det altså. Og planen for de næste godt to år er klar.

Missionsby: Aarhus

Ingeborg Jacobsen, strategisk projektudvikler og specialkonsulent, Aarhus Kommune

Hvad er baggrunden for Aarhus’ deltagelse i bymissionen?

”Klima har været på dagsordenen i Aarhus i mange år. Vi ser missionsbyarbejdet som et naturligt næste skridt i at styrke det arbejde og samtidig belyse nogle nye indsatsområder.

Siden 2008 har vi allerede halveret byens CO2-udledninger bl.a. ved at omlægge vores energisystem til bæredygtig biomasse. Nu er vi der, hvor de tilbageværende CO2-reduceringer i høj grad ligger ude i bysamfundene. Her skal kommunen i højere grad spille en faciliterende rolle, hvor vi bidrager til at skabe gavnlige strukturer og samarbejde mellem de aktører, som har beslutningskompetencen over de sidste udledninger. Klimaalliancen Aarhus er et godt eksempel på den slags samarbejde."

Hvad håber I at opnå ved at være en del af bymissionen?

”Vi ser i høj grad samskabelsen med bysamfundet om fælles løsninger som en del af missionsgrundlaget i bymissionen. Hvor skal vi hen i 2030? Vi ved, at vi skal være en klimaneutral by – men det kan jo se ud på mange måder. For os er samskabelse at finde ud af, hvordan byen så ser ud, og hvilke løsninger vi hver især kan byde ind med. I Aarhus har vi mange virksomheder, der allerede har ambitiøse programmer for at omdanne deres produktion og nedbringe deres udledninger. Nogle virksomheder lever endda af at udvikle grønne løsninger for andre. Så hvordan kan kommunen gøre det nemmere for virksomheder og borgere at vælge og agere grønt."

Hvorfor er det vigtigt, at Aarhus er med?

"I Aarhus har vi halveret vores CO2-udledninger siden 2008, så vi er allerede nået langt, men der ligger mange svære opgaver foran os endnu. Så vi har brug for et skub det sidste stykke.

Ingen byer kan komme i mål alene."

Missionsby: Sønderborg

 Allan Pilgaard Jensen, vicedirektør, ProjectZero

Hvad er baggrunden for Sønderborgs deltagelse i bymissionen?

”Vi har sat os det mål, at vores energisystem skal være CO2-neutralt i 2029. Vi nåede 50% i 2020.  Helt overordnet arbejder vi efter tre målsætninger: At minimere den mængde energi, vi bruger. At udnytte den energi, vi allerede har brugt, én gang til. Og at producere vores energi grønt

Samtidig er det en mulighed for at komme i dialog med andre byer, så vi kan lære noget af hinanden.”

Hvad kan I bidrage med?

”Organisering er et af fokusområderne i bymissionen, og det er vi gode til. Vi har hele tiden arbejdet med en meget stor grad af inddragelse af borgere, erhvervsliv og organisationer. Alle, der bidrager til et område og som har betydning for at nå målet, skal være med. Borgerne kan ikke gøre det alene. Når det f.eks. gælder ejerboliger, er vores fokus at få gassen ud, at få fjernvarmen ind, og at få lavet flere energirenoveringer. For at det sker, har vi en arbejdsgruppe med håndværkere, banker, forsyningsselskaber, rådgivere osv. De har alle forskellige interesser i projektet, og de har forskellige snitflader til boligejerne. På den måde får vi et samspil omkring at sikre, at det kommer til at ske. Og det er principielt den måde, vi organiserer det hele på.”

Hvorfor er det vigtigt, at Sønderborg er med i bymissionen?

”Det, at vi gør noget i Danmark og i Sønderborg, har isoleret set kun en lille effekt globalt.

Derfor er det vigtigt, at nogen viser vejen og udvikler modeller og løsninger, der kan eksporteres. Som missionsby håber vi, at vi kan være med til at gøre verden og byerne grønnere, øge tempoet på den grønne omstilling – og samtidig skabe vækst i danske virksomheder.” .

Missionsby: København

Charlotte Korsgaard, Enhedschef, Klima, Københavns Kommune

Hvorfor valgte I at søge om at blive missionsby?

”Med Københavns klimaplan fra 2012 var der et ønske om at vise andre byer, at man kan omsætte grønne visioner til handling. Bymissionen giver os et forum at dele erfaringerne i. København vedtog sin klimaplan med et mål om, at København skal være CO2-neutral i 2025. Det er fem år før bymissionens eget mål. Vi må erkende, at vi ikke når CO2-neutralitet i 2025, men vi når langt, og i 2021 havde vi reduceret udledningerne med 72 % i forhold til 2010."

Hvorfor er det vigtigt, at København er med i bymissionen, og hvad kan I bidrage med?

”En del af tanken bag bymissionen er, at den skal involvere både foregangsbyer, der allerede er nået langt, og byer, der starter på et andet niveau, men hvor ambitionerne om forandring er store.

København har gennem årene delt erfaringer og idéer med mange andre byer. Vi modtager ofte delegationer, der er interesserede i at se på vores grønne løsninger. Det er især helhedsløsningerne, der interesserer dem. Et eksempel er den måde, vi i Danmark udnytter affald på til at producere varme og elektricitet. Et andet er biogasproduktion på spildevandsanlæggene, som går ind i bygasnettet. Københavns cykelkultur interesserer også mange andre byer.”

Hvad er Københavns forhåbninger for bymissionen?

”I København begynder vi nu at se på forbrugsbaserede udledninger – dvs. udledninger fra det vi bruger i København, som er produceret i andre lande. Her er der helt klart noget at kigge på. Der skal etableres et begrebsapparat og defineres nye opgørelsesmetoder. Det er også noget, EU skal interessere sig for. En anden forhåbning til missionsarbejdet er, at vi kan indlede en dialog med EU og medlemsstaterne om, hvordan staterne kan skabe bedre mulighed for, at byerne kan agere. Vi kan jo ikke lovgive selv. Så bymissionen kan måske give anledning til en snak om byernes arbejdsbetingelser.”