Cookies
Formålet med webinaret er at give overblik over Horizon 2020’s syv Joint Technology Initiatives (JTI’er) med industrien. JTI’erne udmønter væsentlige dele af programmets budget til forskning og innovation inden for sundhed, bioøkonomi, IT, transport og energi.
Indhold
Vi vil i løbet af webinaret komme ind på:
– Hvad der adskiller JTI’erne fra de øvrige partnerskaber under Horizon 2020
– Rationalet bag JTI’erne og deres plads i det europæiske forsknings- og innovationslandskab
– Industrisammenslutningerne bag initiativerne og initiativernes individuelle særtræk
– Hvordan JTI’ernes topics bliver til, JTI’ernes opslags- og ansøgningsprocedurer
– JTI’ernes forventede rolle i det næste rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe (2021-2027).
Vi har særligt fokus på Innovative Medicines Initiatve (Sundhed), Biobased industries og Fuel Cells and Hydrogen, FCH (Brint-og Brændselsceller), som er JTI’er med stor dansk deltagelse. De øvrige partnerskaber ECSEL (elektroniske komponenter og systemer); SESAR (luftfartssystemer); Clean Sky 2 (bæredygtig luftfart) og Shift2rail (Jernbane) berøres kun lidt.
Cookies
Hovedrollen som koordinator i et Horizon 2020-projekt betyder ikke kun flere midler til den enkelte forsker, den giver også mere viden, kontrol samt ejerskab over projektet og dets resultater. Koordinatoren er nemlig den mest centrale person i et Horizon 2020-projekt, og med det følger international synlighed og gennemslagskraft.
I dag står forskere fra Danmark i spidsen for 768 projekter. Ser vi på koordinatorer, som står i spidsen for konsortier med flere deltagere fra ind- og udland, er tallet 147. Og det tal bør vi kunne øge.
At øge antallet af danske koordinatorer kræver et mere strategisk blik på mulighederne for forsknings- og innovationssamarbejder, en tidlig proaktiv tilgang samt et ønske om selv at sætte holdet og være pennefører på ansøgningen til Horizon 2020. Det er en fordel for Danmark, hvis flere tør gå efter denne hovedrolle på den europæiske scene. Flere koordinatorer vil nemlig have en positiv effekt på antallet af danske deltagere, idet danske koordinatorer ofte trækker andre danske partnere med. For nye og uerfarne partnere kan sparring med en erfaren dansk koordinator internt i konsortiet desuden være alfa og omega. Og er du blevet koordinator, rykker du også op i en liga, hvor du bliver mere attraktiv enten som koordinator eller partner i nye projekter.
Overvejer du at blive en af Danmarks kommende koordinatorer? Så er der økonomisk støtte at hente hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Styrelsen udbyder nemlig to forskellige ordninger: EUopSTART og præevaluering. EUopSTART er en økonomisk håndsrækning på op til 75.000 kroner til forberedelse af en Horizon 2020-ansøgning, hvor du er koordinator. Via præevalueringsordningen kan du som koordinator få to eksterne evaluatorer til at give dit ansøgningsudkast et grundigt kvalitetstjek, før du sender den af sted til EU. Udgiften til evaluatorerne dækker Styrelsen for Forskning og Uddannelse. I 2019 er der afsat ca. 18 millioner kroner til de to ordninger.
Mød koordinatorer fra det offentlige og private her i magasinet og læs om deres erfaringer med denne hovedrolle. Du kan også blive klogere på emnet, når vi inviterer til koordinatordag den 10. september i København. Her sætter vi spot på hovedrollen i Horizon 2020-projekter – og du er meget velkommen.
God læselyst!
Cookies
De sidste fem år har Pär I. Johansson og Rikke Bergmann delt koordinatorrollen i forskningsprojektet TACTIC om blødningsforstyrrelser hos traumepatienter. Det har givet Pär I. Johansson den nødvendige tid til det videnskabelige arbejde i projektet, hvor han trygt har overladt de administrative processer og komplekse EU-regler til Rikke Bergmann.
Gør det, du er bedst til
Det kræver tid at sætte sig grundigt ind i regler og krav i forbindelse med et stort EU-finansieret projekt som TACTIC, forklarer Rikke Bergmann: ”Som administrativ koordinator har jeg kunnet fordybe mig i det juridiske og politiske omkring projektet og dyrket relevante administrative netværk. Jeg har været den med styr på deadlines, økonomi og rapporteringskrav og den, der har sikret, at konsortiet har leveret det, vi har lovet i kontrakten med Europa-Kommissionen. Jeg har også stået for kommunikationen med vores Project Officer i Europa-Kommissionen og konsortiet.”
Den arbejdsdeling har set med Pär I. Johanssons øjne også været en fordel: ”Som videnskabelig koordinator har jeg kunnet fokusere på de områder, som jeg er specialist i. På det felt giver min tid mest værdi. Jeg har kunnet bruge min knappe tid på det, jeg er allerbedst til: Det videnskabelige indhold, de store linjer og ledelsen af konsortiet.”
Pär I. Johansson og Rikke Bergmann er enige om, at deling af lederskabet i TACTIC har været en ubetinget fordel for dem begge. ”Fordelen er, at vi kan fokusere på det, vi er bedst til,” siger Rikke Bergmann. De fremhæver dog begge vigtigheden af, at de hele tiden koordinerer opgaverne med hinanden og følger med i alle aspekter af projektet undervejs. Ellers høster man ikke fordelene ved at dele rollen.
Administrator med forskning i blodet
Rikke Bergmann har en naturvidenskabelig baggrund, er tidligere forsker og har viden om kliniske forsøg, som var en vigtig del af TACTIC-projektet. Det har været en kæmpe fordel for hende og betydet, at hun som projektleder har haft tilstrækkelig føling med selve TACTIC-projektet. ”Jeg kunne forstå det meste af den videnskabelige del, selvom jeg ikke selv skulle udføre arbejdet. I forbindelse med diverse rapporter, som vi har afleveret til EU, har Pär for eksempel tjekket det videnskabelige indhold, mens jeg har haft styr på de formelle krav samt økonomi.”
Gensidig tillid er vigtigt
Men hvad er forudsætningen for, at delt lederskab er en succes. For både Pär I. Johansson og Rikke Bergmann er ekstraordinær tillid til hinanden den lim, der er binder de to adskilte roller og ansvarsområder sammen.
”Ja, det kræver tillid at dele koordinatorrollen. Man skal arbejde tæt sammen og loyalitet over for hinanden er vigtig. Begge skal kommunikere løbende og tale åbent om udfordringer undervejs. Og så skal man løfte i flok, når det er nødvendigt,” siger Rikke Bergmann.
At tillid er en forudsætning for, at delt lederskab fungerer i praksis, er Pär I. Johansson enig i og uddyber: ”Det kræver stor tillid til og inklusion af den anden part at dele koordinatorrollen. Man må være ærlig både ved ups and downs og håndtere en åben dialog. Det kræver en særlig mental rummelighed hos begge parter. Tillid er alfa og omega.”
De vil begge anbefale andre at vælge delt koordinatorskab i et Horizon 2020-projekt. Dog understreger de begge, at man skal være opsat på at gøre det ordentligt og organisere makkerparret med omhu. ”Jeg vil bestemt anbefale andre at organisere sig på den måde. Men det kræver som sagt tillid og tæt og løbende dialog. Ellers fungerer det ikke,” forklarer Rikke Bergmann.
Pär I. Johansson påpeger herudover, at det er vigtigt, at man har evnen til at give de rigtige opgaver fra sig: ”Om jeg vil anbefale delt lederskab afhænger af personerne. Det kræver, at lederen har evnen til at uddelegere ordentligt. Uden evnen til at give helt slip på de delegerede opgaver, vil det ikke fungere.”
VIDSTE DU
Der er 786 koordinatorer i Danmark
Ud af 2.405 deltagere fra Danmark i Horizon 2020 er 786 koordinatorer. Det viser tal fra marts 2019. Tallet omfatter koordinatorer for projekter, hvor der kun er én enkelt partner som er koordinatoren selv, og samarbejdsprojekter, hvor der flere deltagere fra ind- og udland. I samarbejdsprojekter er antallet af danske koordinatorer 147. Se flere tal på ufm.dk/h2020/tal.
Du kan få tjekket din Horizon 2020-ansøgning – helt gratis!
Vil du løfte kvaliteten af din ansøgning? Så få to eksterne evaluatorer til at give din ansøgning et grundigt kvalitetstjek. Tilbuddet om at få sit udkast til en Horizon 2020-ansøgning evalueret, gælder for alle danske koordinatorer. Du skal selv finde dine to evaluatorer, men Styrelsen for Forskning og Uddannelse betaler for deres indsats. Læs mere på ufm.dk/h2020/evaluering.
Du kan booste din ansøgning – 75.000 kr. til koordinatorer
Vil du sammensætte et konsortium, mødes med mulige partnere og være pennefører på en ansøgning til Horizon 2020? Så kan du som koordinator søge op til 75.000 kroner fra EUopSTART. Via ordningen dækker Styrelsen for Forskning og Uddannelse halvdelen af dine udgifter forbundet med at forberede selve ansøgningen til Horizon 2020. Næste frist: den 30. september 2019 kl. 12. Læs mere på ufm.dk/euopstart.
Koordinatoren er den mest centrale person i et Horizon 2020-projekt
Som koordinator er det typisk dig, der er pennefører på ansøgningen, sammensætter konsortiet, leder projektet og er bindeled mellem projektet og Europa-Kommissionen.
Professorens tre fif om at dele koordinatorrolen
1
Rekruttér i god tid den administrative koordinator – enten fra egen organisation eller udefra. Gør det før projektstart.
2
Investér i at opbygge et godt tillidsforhold – man må give af sig selv for at opbygge et effektivt ledelsesteam.
3
Vær pragmatisk. Gå ikke kun efter at opnå optimale løsninger for dig som koordinator – gå efter løsninger, der understøtter projektets formål. Herunder gælder, at opgaver kan løses på mange måder. Udvis respekt for dette.
Projektlederens tre fif om at dele koordinatorrollen
1
Kommunikér tæt og løbende og afstem jævnligt jeres forventninger.
2
Hav en tydelig ansvarsfordeling.
3
Vær åben, fleksibel og udvis tillid til hinanden.
Cookies
Cathrine Hasse var fra starten nødt til at trække en stor del af læsset selv, når det kom til at få et EU-projekt op at køre. I 2004, hvor hun søgte midler under EU’s sjette rammeprogram for forskning, havde universiteterne nemlig ikke lige så stort fokus på mulighederne for EU-midler til forskningsprojekter, som de har nu.
”I det første projekt havde vi stor frihed i projektet, da universiteterne nærmest ikke var inde i, hvad vi lavede. Og forhandlingerne var primært med EU,” siger Cathrine Hasse, der er professor i kulturantropologi og læring ved Aarhus Universitet (AU).
Men den store frihed krævede også et stort researcharbejde for at finde ud af, hvordan hun skulle få sit projekt i gang og få ansøgt om midler. I dag oplever hun, at Aarhus Universitet er langt mere behjælpelige i processen.
”Nu har jeg på AU haft gode muligheder for at få en AC-medarbejder, som har hjulpet med det administrative og har kendt projektet. Det betyder alverden. Og gode studentermedhjælpere har også gjort virkelig meget for projekterne,” siger hun.
Større frihed til at koordinere
Cathrine Hasse oplever, at EU’s rammeprogram i større grad støtter den frie forskning. Ifølge hende er det også synligt i det større antal bevillinger, der går til fri forskning gennem Det Europæiske Forskningsråd (ERC).
Når den frie forskning finansieres, så er der naturligt en større accept fra EU’s side af, at resultater kan blive anderledes end først planlagt. Dette skaber friere rammer, og Cathrine Hasse ser da heller ikke noget belæg for, at EU-bureaukrati skulle være til hinder for at blive koordinator i et Horizon 2020-projekt.
”Jeg har ikke oplevet EU som meget bureaukratisk overhovedet. De har nogle regler, man skal sætte sig ind i, og det bliver jo nemmere som erfaren koordinator. Men det er min fornemmelse, at det er projektet, der kommer i første række, og de er ganske fleksible i EU, hvis de ser, at det fører til noget positivt,” siger Cathrine Hasse.
Hun ser det derfor som den rigtige vej for EU at gøre rammeprogrammerne mere frie, så projekterne udspringer af forskernes egen kreativitet. Det, håber hun, vil kendetegne det kommende rammeprogram Horizon Europe, så det også kan blive nemmere at søge og koordinere bevillinger til projekter inden for humaniora.
Det tværdisciplinære projekt REELER undersøger forholdet mellem mennesker og robotter på arbejdspladser. Læs mere: reeler.eu
VIDSTE DU
Der er 786 koordinatorer i Danmark
Ud af 2.405 deltagere fra Danmark i Horizon 2020 er 786 koordinatorer. Det viser tal fra marts 2019. Tallet omfatter koordinatorer for projekter, hvor der kun er én enkelt partner som er koordinatoren selv, og samarbejdsprojekter, hvor der flere deltagere fra ind- og udland. I samarbejdsprojekter er antallet af danske koordinatorer 147. Se flere tal på ufm.dk/h2020/tal.
Du kan få tjekket din Horizon 2020-ansøgning – helt gratis!
Vil du løfte kvaliteten af din ansøgning? Så få to eksterne evaluatorer til at give din ansøgning et grundigt kvalitetstjek. Tilbuddet om at få sit udkast til en Horizon 2020-ansøgning evalueret, gælder for alle danske koordinatorer. Du skal selv finde dine to evaluatorer, men Styrelsen for Forskning og Uddannelse betaler for deres indsats. Læs mere på ufm.dk/h2020/evaluering.
Du kan booste din ansøgning – 75.000 kr. til koordinatorer
Vil du sammensætte et konsortium, mødes med mulige partnere og være pennefører på en ansøgning til Horizon 2020? Så kan du som koordinator søge op til 75.000 kroner fra EUopSTART. Via ordningen dækker Styrelsen for Forskning og Uddannelse halvdelen af dine udgifter forbundet med at forberede selve ansøgningen til Horizon 2020. Næste frist: den 30. september 2019 kl. 12. Læs mere på ufm.dk/euopstart.
Koordinatoren er den mest centrale person i et Horizon 2020-projekt
Som koordinator er det typisk dig, der er pennefører på ansøgningen, sammensætter konsortiet, leder projektet og er bindeled mellem projektet og Europa-Kommissionen.
Cookies
Aleksander Krag, Ernst Jan de Place Hansen og Berit Lilienthal Heitmann er alle tre indehavere af en koordinatorrolle i et Horizon 2020-projekt. De har alle kunnet mærke, hvad det kræver at være lederen og primus motor i et internationalt forskningssamarbejde, som et Horizon 2020-projekt er.
Money talks
De eftertragtede millioner, der blandt andet følger med, er noget, der vækker opsigt i forskerverdenen. ”Alle ved, at det er svært at opnå midler fra Horizon 2020, så rygtet løber hurtigt i de videnskabelige kredse, når man har opnået en bevilling,” siger Aleksander Krag, der er professor på Syddansk Universitet og overlæge på Odense Universitetshospital.
Han er koordinator i projektet GALAXY, som med 47,25 millioner kroner fra EU i ryggen forsøger at skabe mere viden om alkoholrelaterede sygdomme ved hjælp af studier om samspillet mellem leveren og tarmbakterier.
”Beløbene er så store i de her projekter, og med de penge kan man en masse. Det gør, at andre får øjnene op for dig og dine evner som forsker. Så derfor bliver du selvfølgelig også attraktiv for andre,” siger Aleksander Krag.
GALAXY omhandler forskning i alkoholrelaterede leversygdomme. Læs mere på www.sdu.dk/en/forskning/galaxy.
Invitationer står i kø
Da GALAXY havde været i gang i ganske kort tid, blev Aleksander Krag inviteret til at holde oplæg på en leverkonference med over 10.000 deltagere. Og netop flere invitationer til konferencer, seminarer og andre projekter er noget, alle tre koordinatorer har oplevet efter at være gået ind i koordinatorrollen.
Ernst de Place Hansen, der er seniorforsker på Aalborg Universitet, står i spidsen for Horizon 2020-projektet RIBuild, som fokuserer på energibesparelse ved at forske i isolering af gamle, historiske bygninger. Han er ikke i tvivl om, at det er koordinatorrollen i projektet, som har kastet invitationerne af sig, da folk er meget interesserede i den erfaring, han har opnået som koordinator.
”Jeg er jo den, der har koordinatorrollen og forhåbentlig også har demonstreret nogle evner i den retning. Når andre forskere og institutioner har hørt om projektet, så har koordinatorrollen været en slags indgangsbillet til seminarer og konferencer, hvor jeg er blevet spurgt, om jeg vil give mit besyv med eller dedikere lidt tid til at fortælle om mit projekt,” siger Ernst Jan de Place Hansen.
Adgang til nye projekter
Ernst Jan de Place Hansen fortæller videre, at hvis man har mod på at være med i et nyt projekt samtidigt med eller efter ens eget projekt, så giver koordinatorrollen rig mulighed for dette.
”Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være med og bidrage med den indsigt, som jeg har fået fra RIBuild-projektet, i nye projekter. Enten som partner eller ved at være en del af et advisory board, hvor jeg altså vil være en af dem, der sidder og kommer med de gode ideer,” siger Ernst Jan de Place Hansen.
RIBuild omhandler forskning i efterisolering af ældre bygninger indvendigt. Læs mere på www.ribuild.eu.
Værdifuldt netværk
Ud over den store synlighed og til tider berømmelse i forskerverdenen, så giver koordinatorrollen i et internationalt projekt en naturlig udvidelse af dit professionelle netværk. Berit Lilienthal Heitmann, der er professor ved Københavns Universitet og forskningschef på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital, har oplevet, hvordan rollen som koordinator i et Horizon 2020-projekt har givet hende nye samarbejdspartnere, som hun og hendes forskning kan nyde godt af.
Hendes projekt NoHoW undersøger og udvikler IT-applikationer, som hjælper med at fastholde vægttab. Til det havde hun sammen med en kollega oprindeligt samlet 20 personer til et konsortium. Men en ændring af det opslag, som projektet henvendte sig til, gjorde, at de måtte finde nye partnere og udskifte gamle. Det endte med at styrke hendes eget netværk.
”Jeg har stort set aldrig været i et konsortium, som fungerer så godt som det her. Det kan jo være held, at vi arbejder så godt sammen. Men jeg synes bestemt, at det er blevet til meget mere, end jeg kunne forestille mig, og nogle af os har også søgt sammen igen,” siger Berit Lilienthal Heitmann.
NoHoW omhandler forskning i fastholdelse af vægttab ved hjælp af IT-værktøjer. Læs mere på www.nohow.eu.
VIDSTE DU
Der er 786 koordinatorer i Danmark
Ud af 2.405 deltagere fra Danmark i Horizon 2020 er 786 koordinatorer. Det viser tal fra marts 2019. Tallet omfatter koordinatorer for projekter, hvor der kun er én enkelt partner som er koordinatoren selv, og samarbejdsprojekter, hvor der flere deltagere fra ind- og udland. I samarbejdsprojekter er antallet af danske koordinatorer 147. Se flere tal på ufm.dk/h2020/tal.
Du kan få tjekket din Horizon 2020-ansøgning – helt gratis!
Vil du løfte kvaliteten af din ansøgning? Så få to eksterne evaluatorer til at give din ansøgning et grundigt kvalitetstjek. Tilbuddet om at få sit udkast til en Horizon 2020-ansøgning evalueret, gælder for alle danske koordinatorer. Du skal selv finde dine to evaluatorer, men Styrelsen for Forskning og Uddannelse betaler for deres indsats. Læs mere på ufm.dk/h2020/evaluering.
Du kan booste din ansøgning – 75.000 kr. til koordinatorer
Vil du sammensætte et konsortium, mødes med mulige partnere og være pennefører på en ansøgning til Horizon 2020? Så kan du som koordinator søge op til 75.000 kroner fra EUopSTART. Via ordningen dækker Styrelsen for Forskning og Uddannelse halvdelen af dine udgifter forbundet med at forberede selve ansøgningen til Horizon 2020. Næste frist: den 30. september 2019 kl. 12. Læs mere på ufm.dk/euopstart.
Koordinatoren er den mest centrale person i et Horizon 2020-projekt
Som koordinator er det typisk dig, der er pennefører på ansøgningen, sammensætter konsortiet, leder projektet og er bindeled mellem projektet og Europa-Kommissionen.