BAGGRUND

Virksomhedernes gode råd

  1. Det, der gjorde en forskel for os, var, at vi brugte en ekstern partner til ansøgningen.
  2. Søg hjælp – afsøg muligheden for, hvem man kan spørge, hvis man har brug for hjælp, og hvis der opstår problemer.
  3. Vær opmærksom på de kulturelle forskelle, og hav en, der kan hjælpe med at forstå - en, som har forståelse for ens egen kulturelle baggrund. Man skal ikke undervurdere de kulturelle forskelle.

Claus H. Ibsen, Manager of Research and Development, Vestas Aircoil

 

  1. Du skal associere dig med en partner, der kender systemet rent ansøgningsmæssigt
  2. Du skal have en projektidé, der er ambitiøs og krystalklar – og en forretningsplan, der er ambitiøs og unik. Der skal være noget nyt.
  3. Når du går i gang med ansøgningen, så sørg for at have ressourcer i virksomheden til at gøre det ordentligt. Ellers spilder du både din egen og EU’s tid.

Michael Jensen, Chief Commercial Officer, Unibio

 

  1. Sørg for at have fokus på at sikre IP rettigheder til det produkt eller den teknologi/idé, der udvikles i projektet, såfremt det er vigtigt for din virksomhed.
  2. Du skal ikke nødvendigvis afsløre alle jeres forretningshemmeligheder, men der er klart et større udbytte for din virksomhed, hvis alle projektdeltagere deler viden i projektet.
  3. Mange forskere vil gerne støtte op om mere kommercielle projekter – særligt hvor der er fokus på den grønne omstilling, klima og bæredygtighed. Dette giver mulighed for nogle meget spændende samarbejder med universiteterne.

Søren Kjærulff, direktør, Fermbiotics

Brug rådgiverne i EU-DK Support eusupport.dk - læs mere nedenfor.

Rådgivernetværket EU-DK Support

GRATIS HJÆLP TIL VIRKSOMHEDER

Rundt om i landets Erhvervshuse og i de regionale EU-kontorer kan du finde folk, der kvit og frit vil hjælpe dig med at finde rundt i Horizon 2020. Gå ind på eusupport.dk og find en rådgiver tæt på dig.