CASEINTERVIEW

Ultimativt skulderklap

Interview med Niels Mailand, Københavns Universitet

Foto: Ritzau Scanpix
En original idé, en stærk profil og oceaner af forberedelse. Det er ifølge proteinforsker Niels Mailand på Københavns Universitet vejen til at opnå de eftertragtede europæiske bevillinger og det ultimative skulderklap.

Selvom det er år tilbage, står det stadig helt tydeligt for Niels, hvordan det var at modtage den positive besked fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) om knap 15 mio. kroner til fem års fri forskning: “Det var en ret ubeskrivelig følelse. Det var det ultimative skulderklap som forsker. Det var på mange måder en forløsning, og jeg stod med nogle fantastiske muligheder for at føre nogle idéer ud i livet på den længere bane.”

Det var med en vis ærefrygt, at Niels, som er professor i molekylær cellebiologi, søgte midler fra ERC: “Man skal virkelig komme med en super original og innovativ idé. Konkurrencen er stor, så man skal være knivskarp på sin forskningsidé.” Og man må ikke undervurdere, at det er tidskrævende og svært at få den gode idé, pointerer Niels: “Jeg brugte masser af tid, hvor jeg bryggede på mange forskellige idéer og strategier og lod dem modne over tid. Og til sidst stod jeg med en idé, som blev den klare røde tråd i projektet.”

“Du skal både være knivskarp på projektidéen og have et stærkt CV.”

Kernen i forskningsprojektet er at undersøge, hvordan cellerne i menneskekroppen beskytter generne inde i cellerne. Det kan bruges til at forstå, hvordan vi holder os raske og undgår en række alvorlige sygdomme. Men den banebrydende idé gør det ifølge Niels ikke alene: “Du skal både være knivskarp på projektidéen og have et stærkt CV. Hvis du kommer med en ambitiøs idé og en omfattende projektplan, men ikke har et CV, der overbeviser om, at du er i stand til at føre den idé ud i livet, er det måske ikke helt troværdigt. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem din idé og din track record som forsker. Jeg tror, det er afgørende, at de to elementer går hånd i hånd.”

DFF lagde fundamentet
Med flere bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) og EliteForskPrisen så Niels’ track record overbevisende ud: “De danske bevillinger har spillet en stor rolle, og især bevillingen DFF Forskningsleder markerede et vendepunkt. Den var rigtig vigtig, fordi jeg kunne etablere min egen uafhængige og klare forskningsprofil i begyndelsen af min karriere som forskningsleder. Prisen ser selvfølgelig rigtig godt ud på CV’et, og det spiller måske ind, når du søger andre bevillinger – det kan sikkert flytte noget, at andre har anerkendt din forskningsindsats.” Men lige så vigtigt har EliteForsk-prisen styrket Niels’ egen selvforståelse som topforsker og givet ham troen på at gå efter nogle større og mere ambitiøse mål. ”ERC-projektet er på mange måder en naturlig udløber af den forskning, jeg lavede som DFF Forskningsleder. Jeg fik opbygget et stærkt, videnskabeligt fundament, som jeg kunne bygge videre på, og samtidig bruge det til at igangsætte noget, der adskiller sig væsentligt fra det, jeg har lavet før,” siger proteinforskeren.

Et skulderklap på flere fronter
Med et år tilbage af ERC-projektet er Niels lige præcis der, hvor han gerne vil være i dag: “Projektet har givet et gennembrud inden for forskning i, hvordan celler beskytter sig mod genetiske forandringer. Det kom ikke lige på den måde, som jeg havde skrevet i ansøgningen, men så kunne jeg heldigvis bruge en anden strategi, som viste sig at være endnu bedre. Jeg står i dag et sted, hvor vi blandt andet har udviklet en helt ny metode til effektivt at kortlægge de proteiner inde i cellerne, der beskytter generne. Det har medvirket til, at vi nu har en mere detaljeret forståelse af, hvordan cellerne bevarer generne intakte, end det vi havde før. Det har kastet nogle gode, videnskabelige publikationer af sig og sætter en stærk linje for meget af det, jeg laver nu og mine planer for de kommende år.” Niels oplever også, at ERC-bevillingen har vist sig som et vigtigt karrieremæssigt skulderklap: “Bevillingen er en klar blåstempling af ens præstationer som forskningsleder, og det rykker positivt på ens egen selvforståelse som forsker, når andre forskere anerkender ens indsats. Jeg får flere invitationer til videnskabelige konferencer, og kvaliteten af ansøgere til min forskergruppe er også markant bedre end tidligere.”

Næste skridt
Proteinforskerens forbindelse til ERC fortsætter forhåbentlig også efter afslutningen af ERC-projektet ’DDRegulation’. Næste skridt kunne være en Proof-of-Concept-ansøgning: “Jeg ser det som en spændende mulighed for at tage mine videnskabelige opdagelser i en mere kommerciel retning.” Før det sker, skal den helt rigtige idé dog lige modnes yderligere – for uanset hvilken ansøgning, man sender til ERC, er det en dyst på den gode idé.

FACTS
15
Mio. kr.
5
Års varighed
Type
Consolidator Grant

VIDSTE DU

img

Innovationscentrene i Seoul og München har fået nye attachéer

Eske Bo Knudsen Rosenberg (eksros@um.dk) er ny attaché i Seoul, mens Ulrik Kjølsen Olsen (ulkjol@um.dk) overtager pladsen som
attaché i München. Følg med i deres arbejde ude i verden på bloggen ufm.dk/blogs eller kontakt dem pr. mail.

img

INP støtter netværksaktiviteter mellem danske og udenlandske forskere

International Netværksprogram (INP) støtter netværksaktiviteter mellem danske forskere og forskere i lande, som UFM har bilaterale forsknings-, teknologi- og uddannelsesaftaler med. Derudover gives der støtte til ansøgninger med fokus på arktisk forskning, der inkluderer arktiske samarbejdslande. Læs mere på: ufm.dk/inp.

img

9 nobelpriser er tildelt ERC-modtagere

Siden 2007 har 9 ERC-modtagere modtaget den absolut største hæder, som forskere kan opnå, nemlig nobelprisen.

img

Knap 9.000 forskere har opnået en ERC-bevilling

Se hvem der opnår de eftertragtede bevillinger i Europa og hvem i Danmark, der har et ERC-projekt på CV’et. Klik ind på erc.europa.eu/projects-figures/erc-funded-projects

img

ERC har forskellige frister i 2019

Det Europæiske Forskningsråd udbyder fem forskellige bevillingstyper, og du kan søge på bestemte tider af året. Læs mere på ERC’s hjemmeside erc.europa.eu

FRISTER:
Starting Grant: midt oktober 2019 (den endelige dato offentliggøres juli 2019)
Advanced Grant: 29/08 2019
Consolidator Grant: 7/02 2019
Synergy Grant: offentliggøres juli 2019
Proof of Concept: 22/01, 25/04 og 19/09 2019

img

Den lille uundværlige pjece om ERC er på vej

I serien af små uundværlige pjecer om forskellige aspekter af Horizon 2020 er turen kommet til Det Europæiske Forskningsråd. I pjecen kan du læse om, hvordan du kommer godt fra start med en ansøgning til ERC. Pjecen kan hentes på ufm.dk/h2020/publikationer.

img

Danmarks Frie Forskningsfond har et nationalt ERC-støtteprogram

Programmet skal styrke talentfulde forskeres muligheder for at få bevillinger fra ERC til excellent og banebrydende forskning. Der er i 2018 afsat 10 millioner kroner. Det forventes at blive videreført i 2019. Læs mere på DFF’s hjemmeside dff.dk/ansogning/opslag_erc-dansk-stotteprogram_2018-f.pdf

VIL DU VIDE MERE

img

Niels Mailand

Professor Københavns Universitet