CASEINTERVIEW

Tid til at forske

Interview med Riikka Rinnan, Københavns Universitet

Måleinstrumentet bliver fløjet ind til permafrostområdet i Nordsverige med helikopter i starten af TUVOLU projektet. Foto: Riikka Rinnan
En drøm går i opfyldelse for professor Riikka Rinnan, Københavns Universitet, da hun modtager en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. I fem år har hun frihed til at forske, læse og skrive videnskabelige artikler om det, der optager hende mest: Flygtige gassers betydning for den globale opvarmning.

Solen står højt på himlen
Vi er i Abisko i Nordsverige, hvor Riikka er på feltarbejde som en del af ERC-projektet TUVOLU og undersøger frigivelse af flygtige gasser fra et permafrostområde. I de arktiske egne sker den globale opvarmning dobbelt så hurtigt som i resten af verden. Riikka er optaget af samspillet mellem planters og jordbundens frigivelse af de såkaldte flygtige gasser og deres komplekse interaktion med atmosfæren: “Der er ikke tale om drivhusgasser såsom CO2, men gasser, der reagerer lynhurtigt i atmosfæren og påvirker den ved at danne partikler i luften, der f.eks. kan reflektere solens stråler.” En reaktion, som kan trække ned i opvarmningsregnskabet.

“Jeg gik all in. Droppede videnskabeligt slang i den korte del, hvor jeg solgte idéen og fokuserede på, hvorfor projektet er vigtigt.”

Det Riikka vil undersøge er, om der også er en sammenhæng mellem plantens bladtemperatur, omfanget af insektbid og mængden af udslip fra planten af flygtige gasser til atmosfæren. TUVOLU er et projekt, der kan få stor betydning for vores forståelse af den globale opvarmning – men det rummer også store risici. For at arbejde med insekter i naturen indebærer helt naturligt high risks. Hvad gør man eksempelvis som forsker, hvis insekterne ikke lige er der, når man skal bruge dem? ERC’s High risk/High gain-princip kom på den måde meget konkret til udtryk i TUVOLU projektet. Riikkas hold garderede sig ved at have en plan A, en plan B og endda også en plan C: “Vi havde to alternative løsningsmuligheder; vi kunne kontakte en samarbejdspartner, der havde de insekter, vi skulle bruge, i et laboratorie, og ellers kunne vi bruge nogle kemikalier, der simulerer effekten af insekterne.”

All in på ansøgningen
Vi hopper tilbage i tiden til, da Riikka sad ved skrivebordet med ansøgningsblanketten foran sig: “Jeg er sådan lidt mærkelig på den måde, at jeg faktisk nyder at skrive ansøgninger. Jeg synes, det er sjovt at prøve at markedsføre det, man har lyst til at lave, og hvorfor det er vigtigt at gøre det,” griner Riikka, der var særligt glad for ERC-ansøgningsformatet. Det består af en kort og en lang del og giver dermed plads til både salgstale og videnskabelige detaljer: “Jeg gik all in. Droppede al videnskabeligt slang i den korte del, hvor jeg solgte idéen og fokuserede på, hvorfor projektet er vigtigt. I den lange del var der rigtig god plads til alle de faglige detaljer.” Glæden ved at formidle forskning kombineret med snart 18 års erfaring i fondsansøgninger har da også kastet mange bevillinger af sig. Riikka fortæller, hvordan en bevilling som DFF Forskningsleder senere har muliggjort andre bevillinger: “Jeg vidste, at det ville være absolut nødvendigt for min gruppe at indkøbe særligt avanceret og dyrt forskningsudstyr for at være med i forskning på det højeste plan. Bevillingen fra DFF gjorde det muligt og løftede dermed hele min forskningsgruppe til et højere niveau, hvor vi kunne konkurrere med andre forskergrupper om en ERC-bevilling.”

Lille forsker foran stort evaluatorpanel
Fast forward til interviewet i Bruxelles, hvor Riikka på fem minutter skulle præsentere sit projekt foran et 15 mand stort evaluatorpanel: “Jeg er en ret lille person, og det var et ret stort podium.” Riikka husker det som en lidt overvældende situation, der krævede en helt anden slags forberedelse end normalt: “Jeg plejer ikke at skrive manuskript, når jeg skal holde oplæg, men det her interview var en undtagelse. Jeg havde virkelig forberedt mig grundigt.” På trods af den uvante situation forløb interviewet gnidningsfrit, og Riikka kan derfor i dag bare råde andre forskere til at kaste sig ud i det. Hun har på egen hånd oplevet, at selvom man kan føle sig som en lille forsker, skal man turde stille sig op på podiet. Og har man fået de vigtige elementer som projektet, CV og samarbejdspartnere på plads, er det bare at gå efter præmien: “Man skal gå all in og stole på, at det godt kan lade sig gøre. Alle har en chance.”

Med 17,5 mio. kroner i hånden…
En række upublicerede data, de bedste samarbejdspartnere i verden og en strategisk tilgang til ansøgningen var for Riikka afgørende for, at hun sidste år stod med 17,5 mio. kroner i hånden fra ERC. Penge, som Riikka går til på en lige så strategisk måde. Da Riikka fik bevillingen, valgte hun at stoppe sin daværende position som sektionsleder og lægge alt sit fokus på forskning og undervisning: “Jeg spurgte mig selv: Hvad kan jeg få ud af den her store bevilling?” Svaret blev tid. Tid til at fokusere. “Så det bedste ved bevillingen fra ERC er, at jeg nu har mere tid til at forske, tænke, læse og skrive videnskabelige artikler”, slutter en lettet og glad Riikka.

FACTS
17.5
Mio. kr.
5
Års varighed
Type
Consolidator Grant

VIL DU VIDE MERE

img

Riikka Rinnan

Professor Københavns Universitet