CASEINTERVIEW

Scanning af ny nano-emballage

Interview med Karin Sørig Hougaard og Ulla Vogel,
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Nanoindpakket kød, fisk og ost i kølediskene. Sådan lyder israelske forskeres innovative bud på at forhindre madspild og madforgiftning. Men før nanoindpakkede fødevarer kan komme i indkøbskurven, skal de sundheds- og arbejdsmiljømæssige aspekter undersøges.

Bip. Bip. Bip. Når kassedamen i fremtiden bipper oksebøffer ind, kan de måske være pakket ind i en helt særlig emballage. Nemlig en indpakning, som med en antibakteriel overflade af naturlige olier uskadeliggør mikroorganismer såsom bakterier og svampe. Det er i hvert fald visionen i EU-projektet NANOPACK, hvor israelsk innovation og dansk ekspertise mødes. Men før fødevarer indpakket i det nye materiale bestående af plast, olier og nanostrukturer havner i supermarkedernes kølediske, skal hele processen med at fremstille emballagen og indpakke fødevarerne undersøges ud fra et sundheds- og arbejdsmiljøperspektiv. Og det er her forskerne Karin Sørig Hougaard og Ulla Vogel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, kommer ind i billedet.

“Alle forskere lytter til os, og det er rigtig positivt.”

Varen skal være i orden
”Vores første bidrag i projektet var at vurdere nanostoffernes farlighed. Derudover kom vi med retningslinjer for håndteringen af stofferne i den industrielle fremstilling,” siger Karin. De næste skridt for de danske forskere finder sted på både en produktionsvirksomhed i Belgien og i NFA’s eget laboratorium i Danmark, forklarer Karin: ”Vi har været i Belgien for at måle, om der frigives eller spredes nanopartikler til omgivelserne under produktionen af den nye plastikemballage. Bliver medarbejderne udsat for skadelige partikler i produktionsprocessen? Det næste, vi er gået i gang med, er at teste nanomaterialets giftighed. Og i løbet af foråret laver vi forsøg med mus for at se, om der er sundhedsmæssige risici forbundet med at indånde det nye materiale.” ”Når vi har samlet alle data og kan karakterisere nanopartiklerne, så kan vi komme med langt bedre og mere videnskabeligt baserede retningslinjer for håndtering af nanomaterialerne i produktionen,” uddyber Karin og fortsætter: ”Vi er meget opmærksomme på, at der ikke sker en højeksponering for sundhedsskadelige nanomaterialer i forbindelse med brug af det nye emballagemateriale.”

Dansk viden på bordet
På spørgsmålet om hvad det betyder for NFA at være med i et internationalt innovationsprojekt, svarer Ulla Vogel: ”For os er NANOPACK en rigtig god mulighed for at udbrede vores viden om et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Her bidrager vi med viden, som ellers ikke ville komme med. Vi er den eneste partner, der dækker arbejdsmiljøaspektet i NANOPACK. Vi oplever, at vores viden bliver taget alvorligt. Alle forskere lytter til os, og det er rigtig positivt.” Arbejdet med nogle helt andre materialer og brancher er et plus for NFA, pointerer Ulla: ”For en forskningsinstitution som NFA er det vigtigt at komme med i internationale innovationsprojekter, hvor der udvikles nye nanoprodukter og -teknologier. Det udvider vores viden om toksiciteten i nye nanomaterialer, der potentielt kan blive fremtidens materialer inden for forskellige felter.” Det styrker NFA’s vejledning om, hvilke nanomaterialer, der er farlige, og hvilke forholdsregler, man skal tage i produktionen.

Videnshandel ud over EU’s grænser
Udveksling af viden internationalt er også et af de store plusser for Karin ved at deltage i NANOPACK: ”Jeg synes, det er vigtigt, at al den viden om nanopartikler og sikkerhed, der er lavet i især Europa og USA gennem de sidste ti år og i vores projekt, nu bliver samlet og udbredt til forskere, fremstillingsvirksomheder og fødevarevirksomheder.” I projektet får NFA også udbredt europæisk håndtering af arbejdsmiljø og produkter til lande uden for Europa, understreger Karin: ”I en tid, hvor der er meget fokus på bæredygtig produktion og produkter, er det vigtigt, at produkterne er fremstillet med mindst mulig risiko. Især hvis fødevarerne indpakket i det nye nanomateriale skal finde frem til hylderne i supermarkeder i Europa.”

Samme ’sprog’ – forskellig arbejdsgang
NANOPACK tæller 18 partnere fra 11 forskellige lande, og de to danske forskere oplever flere ligheder end forskelle i samarbejdet med lande i og uden for EU. ”Samarbejdet med Israel fungerer fint. Deres forskere er rigtig dygtige, og projektledelsen er yderst professionel. Vi samarbejder på samme måde med israelerne som med de andre europæere i projektet. Naturvidenskab taler jo det samme ’sprog’ på tværs af hele verden,” siger Ulla. På et punkt oplever hun dog, at NANOPACK adskiller sig fra projekter med kun europæiske partnere: ”Vi fik et tidsregistreringsskema, hvor arbejdsugen gik fra søndag til torsdag, fordi fredag er jødisk fridag.” Karin skulle også lige vænne sig til, hvornår israelerne har fri. ”De første forretningsmøder lå tidligt mandag morgen, idet søndag er arbejdsdag i Israel. Men jeg vil helst ikke bruge min søndag på forretningsrejser, så nu er vi enige om at holde møder fra tirsdag til torsdag,” slutter Karin, der glæder sig til det næste statusmøde i marts i Haifa, hvor alle i konsortiet er samlet.

11
Lande
57
mio. kr. i EU-støtte
3
års varighed

VIL DU VIDE MERE

img

Karin Sørig Hougaard

Professor hos NFA

img

Ulla Vogel

Seniorforsker hos NFA