CASEINTERVIEW

På sporet af joddata

Interview med Betina Heinsbæk Thuesen, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Bispebjerg-Frederiksberg Hospital

Kan farven på dit pas fortælle noget om din risiko for at udvikle en stofskiftesygdom? Stort projekt kortlægger data om jodrelaterede sygdomme og jodberigelsesprogrammer. Vi tager på jodrejse med ekspert Betina Heinsbæk Thuesen ned gennem Europa og videre til Israel.

Mangel på jod er en af de helt store syndere, når læger kigger på årsagerne til sygdomme i stofskiftets ’motor’ – skjoldbruskkirtlen. I Danmark tilsætter vi derfor jod til salt, så vi får tilstrækkeligt med jod. Nogle europæiske lande tilsætter jod til køernes foder og har derfor traditionelt haft et tilstrækkeligt jodindtag via jodrige mælkeprodukter. Mens andre lande som Israel ikke har en effektiv politik vedrørende befolkningens indtag af jod.

Jodbehov på landkortet
En kilde til befolkningens jodindtag er grundvandets indhold af jod. Dette varierer alt efter, hvor man placerer sig på landkortet: ”Det er vidt forskelligt fra land til land, og befolkningernes behov for jodtilsætning er derfor også meget forskelligt fra land til land. Historisk set har det været helt galt, når man kommer ned i Schweiz og alpeområderne, hvor der virkelig har været store problemer med jodmangel og følgesygdomme,” forklarer seniorforsker Betina Heinsbæk Thuesen fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital. Hvordan navigerer man så rundt i data om jodrelaterede sygdommes udbredelse, omfanget af recepter, diagnoser og antallet af operationer for struma på tværs af Europas landegrænser? Det er forskere fra 27 lande i gang med at finde ud af i forskningsprojektet EUthyroid.

’Oversættelse’ af data
Seniorforsker Betina Heinsbæk Thuesen står i spidsen for den del af EUthyroid, der indsamler og sammenligner registerdata fra de involverede lande. Det kan kræve en del 'oversætterarbejde', forklarer Betina: ”Min rolle er at skabe et fundament for at sammenligne data fra forskellige registre. Data fra de nordiske lande kan vi umiddelbart sammenligne, idet sundheds- og medicindata er indsamlet nogenlunde på samme måde. Mens eksempelvis regionale registre i Catalonien og data fra forsikringsselskaber i Tjekkiet først skal grupperes og behandles, før de kan sammenlignes med f.eks. data fra de skandinaviske lande.”

Danmark har styr på ruten
Følger vi kompasset mod nord, er den danske løsning værd at prale af: ”Vi har i 2000 indført et obligatorisk jodberigelsesprogram, og i modsætning til andre lande har vi været rigtigt gode til at overvåge udviklingen. Vi har fulgt rigtigt godt med både i befolkningsbaserede studier og i hospitalsregistre – så vi har godt styr på, hvad effekten har været af programmet. Det er ret enestående.”

Israel sætter ny kurs
Et af de lande, som Betina samarbejder tæt med i EUthyroid, er Israel. Samarbejdet med Israel er win-win. Via projektet får Israel løftet deres forskningsmæssige og sundhedspolitiske indsats på området. ”Israel er ikke ret langt på området, og de har faktisk ikke vidst, at de lå lavt i forhold til WHO’s anbefalinger til jodindtag. Det er ret nyt, at der overhovedet er sundhedsdata fra Israel på området,” forklarer Betina. De israelske forskere i projektet er uddannet i USA og Storbritannien, og det er en fordel ifølge Betina: ”De er rigtig gode til engelsk og har mange kontakter internationalt, så det er nemt at kommunikere. Og de er vant til at indgå i internationale samarbejder uden for deres nærområde.”

Læs mere:

Forskningsprojektet EUthyroid:

euthyroid.eu

VIL DU VIDE MERE

img

Betina Heinsbæk Thuesen

Seniorforsker
Center for Klinisk
Forskning og Forebyggelse
Bispebjerg-Frederiksberg Hospital