Cathrine Hasse var fra starten nødt til at trække en stor del af læsset selv, når det kom til at få et EU-projekt op at køre. I 2004, hvor hun søgte midler under EU’s sjette rammeprogram for forskning, havde universiteterne nemlig ikke lige så stort fokus på mulighederne for EU-midler til forskningsprojekter, som de har nu.

”I det første projekt havde vi stor frihed i projektet, da universiteterne nærmest ikke var inde i, hvad vi lavede. Og forhandlingerne var primært med EU,” siger Cathrine Hasse, der er professor i kulturantropologi og læring ved Aarhus Universitet (AU).

Men den store frihed krævede også et stort researcharbejde for at finde ud af, hvordan hun skulle få sit projekt i gang og få ansøgt om midler. I dag oplever hun, at Aarhus Universitet er langt mere behjælpelige i processen.

”Nu har jeg på AU haft gode muligheder for at få en AC-medarbejder, som har hjulpet med det administrative og har kendt projektet. Det betyder alverden. Og gode studentermedhjælpere har også gjort virkelig meget for projekterne,” siger hun.

Større frihed til at koordinere
Cathrine Hasse oplever, at EU’s rammeprogram i større grad støtter den frie forskning. Ifølge hende er det også synligt i det større antal bevillinger, der går til fri forskning gennem Det Europæiske Forskningsråd (ERC).

Når den frie forskning finansieres, så er der naturligt en større accept fra EU’s side af, at resultater kan blive anderledes end først planlagt. Dette skaber friere rammer, og Cathrine Hasse ser da heller ikke noget belæg for, at EU-bureaukrati skulle være til hinder for at blive koordinator i et Horizon 2020-projekt.

”Jeg har ikke oplevet EU som meget bureaukratisk overhovedet. De har nogle regler, man skal sætte sig ind i, og det bliver jo nemmere som erfaren koordinator. Men det er min fornemmelse, at det er projektet, der kommer i første række, og de er ganske fleksible i EU, hvis de ser, at det fører til noget positivt,” siger Cathrine Hasse.

Hun ser det derfor som den rigtige vej for EU at gøre rammeprogrammerne mere frie, så projekterne udspringer af forskernes egen kreativitet. Det, håber hun, vil kendetegne det kommende rammeprogram Horizon Europe, så det også kan blive nemmere at søge og koordinere bevillinger til projekter inden for humaniora.

Det tværdisciplinære projekt REELER undersøger forholdet mellem mennesker og robotter på arbejdspladser. Læs mere: reeler.eu