PORTRÆT

Fra talentfuld til verdensklasse kemiforsker

Interview med Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen, lektor, Københavns Universitet

Grundforskning er fundamentet for ny viden og kan være essentiel for udvikling af fremtidens løsninger. Lektor Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen fra Kemisk Institut på Københavns Universitet forsker i sammenhængen mellem atomstruktur, egenskaber og syntesen af nye nanomaterialer. Her er hun en af de førende i verden. Det har givet hende en bevilling til fri forskning fra Det Europæiske Forskningsråd, som, udover økonomisk sikkerhed i en periode, også betyder tid til fordybelse.

Foto: iStock

Man skal holde tungen lige i munden, når man læser, hvad Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen og hendes forskergruppen beskæftiger sig med.

De studerer materialeforskning, og de søger at opnå en ny forståelse for atomar struktur i nanomaterialer. Denne forskning kan føre til, at kemikere kan designe nye materialer med de specifikke egenskaber, der bruges i eksempelvis energimaterialer til batterier eller til katalyse.

Og man skal stramme sig virkelig an, hvis man skal forstå, hvad bevillingen fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC), som Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen har opnået, hedder på engelsk:

“Live Tapings of Material Formation: Unravelling formation mechanisms in materials chemistry through Multimodal X-ray total scattering studies.”

Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen ved, at det er svært stof for mange. Da hun var ung og skulle vælge uddannelse, var hun også tæt på at vælge at læse kunsthistorie. I stedet blev det kemien og arbejdet med atomare strukturer og nanomaterialer, der fik hendes opmærksomhed.

“Jeg laver grundforskning, det synes jeg, er sjovt. Jeg elsker at dykke helt ned i stoffet og undersøge nye områder.”

"I min forskning fokuserer jeg på at udforske og forstå de vigtige kemiske reaktioner, som spiller en rolle i dannelsen af funktionelle materialer. Mit mål er at bidrage med ny viden inden for materialekemi, som kan bruges, så man bedre kan udvikle skræddersyede materialer, som har netop de egenskaber, der skal bruges til nye og mere bæredygtige energiteknologier. På den måde kan vores forskning ende med at være essentiel for den grønne omstilling", siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen er 39 år og lektor på Kemisk Institut på Københavns Universitet. Hun læste på Aarhus Universitet, hvorfra hun også blev ph.d. i kemi i 2013. Derefter fulgte et par år i New York som postdoc på Columbia University, inden turen gik tilbage til Danmark og Københavns Universitet i 2015.

Kemikeren og nanoforskeren har fået flere legater, og for seks år siden modtog hun den internationale talentpris International Rising Talent, der uddeles i fællesskab af FN’s UNESCO og det franske firma L’Oréal. Prisen og godt 100.000 kroner blev givet til 15 yngre kvindelige forskere inden for naturvidenskab.

Foto: Getty Images

Fik en forskningsbevilling fra ERC i 2019 og drømmer i dag om endnu en ERC-bevilling

Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen var én ud af 403 unge europæiske forskere, der i 2019 modtog et ERC Starting Grant. Den form for bevilling på op til to millioner euro over en periode på op til fem år gives årligt til talentfulde forskere inden for alle fagområder med to til syv års erfaring efter endt ph.d. ERC-bevillingen kan bruges til at opbygge en forskergruppe omkring et innovativt forskningsprojekt. 15 danske forskere fik i 2019 et ERC Starting Grant.

"ERC Grantet har en fantastisk stor betydning. Først og fremmest giver det forskningsfinansiering, så man som ung forsker kan etablere en gruppe og et laboratorium. Derudover er det et prestigefyldt grant – alle forskere i Europa kender og anerkender ERC, så det giver en blåstempling af ens kompetencer. Samlet set betyder det meget for ens cv", siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Hun var adjunkt, da bevillingen kom. Siden er hun blevet lektor. Undervejs har hun bygget en forskningsgruppe på 15 mand op, som hun er leder af. Det har blandt andet kunnet lade sig gøre på grund af ERC-bevillingen. Bevillingen strækker sig over flere år end normale legater. Det giver en god ro til at forske, så man ikke hele tiden skal bruge tid på at skrive nye fondsansøgninger. På grund af covid-19 blev ERC-projektet forlænget et par år, men det er oppe i fulde omdrejninger igen.

“Alle forskere i Europa kender og anerkender ERC, så det giver en blåstempling af ens kompetencer. Samlet set betyder det meget for ens cv”

"Jeg kan mærke, at det går rigtigt godt for min forskning og forskningsgruppe lige nu, og vi er blevet anerkendt inden for vores felt. Det er svært at sige, om den internationale opmærksomhed skyldes, at vores forskning rent faktisk gør en forskel, eller om det skyldes ERC. Dog er det klart, at den internationale interesse for vores projekt er stigende, ligesom det er nemmere at få hul igennem til nye bevillinger", siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Foto: Getty Images

MATMECH-projektet har givet ny indsigt i de kemiske processer, der foregår, når et materiale dannes i en kemisk syntese. Derudover har Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensens gruppe igennem projektet udviklet nye typer af eksperimenter og metoder til dataanalyse, som nu bruges af både hende selv og af forskere i det internationale materialekemifelt.

“Mit håb og mine drømme er at fortsætte med grundforskning i kemi”

"Jeg vil gerne bygge ovenpå nogle af de metoder, vi har udviklet nu. Det må gerne være med en ny ERC-bevilling, for de er lange, store og giver ro og overblik. Det vil også give mulighed for at bygge større projekter op, så vi bygger ovenpå nogle af de metoder, vi har brugt i mit Starting Grant, og samtidig se på andre vigtige reaktioner inden for materialekemi. Mit ERC Starting Grant udløber snart, men det har bragt mig til det næste trin: fra ung forsker til etableret. Jeg er et sted nu, hvor mit felt anerkender mig. Nu skal jeg tænke på næste trin og næste projekt", slutter Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.


Artiklen er skrevet af journalist Ole Blegvad, Blegvad Kommunikation

FACTS
11.1
mio. kr.
5
år

VIDSTE DU

img

Glæd dig til konferencer under det danske EU-formandskab

Debat i København om fremtidens forskningsevaluering, drøftelser i Lyngby om at tiltrække og fastholde forskertalenter i Europa og konference i Aalborg om, hvordan rumforskning bidrager til en mere grøn og sikker verden. Det er blot et lille udpluk af de emner, som du kan blive klogere på i efteråret. Konferencerne afholdes under det danske formandskab. Konferenceprogram og tilmeldingslink offentliggøres inden sommer på udenrigsministeriets hjemmeside.

 

img

Schweiz nu er associeret til Horizon Europe

Det betyder, at forskere og innovatører fra Schweiz fremover kan søge midler fra Horizon Europe på lige fod med ansøgere fra f.eks. Danmark. Indtil associeringsaftalen mellem Schweiz og EU er godkendt, er der aftalt en overgangsordning. Ordningen gælder opslag under Det Europæiske Forskningsråd (ERC), der er offentliggjort efter den 18. marts 2024, og stort set alle opslag i 2025-arbejdsprogrammer i Horizon Europe. Opslag af strategisk betydning for EU (eksempelvis en række opslag inden for kvante og rum) er pt. ikke omfattet af overgangsordningen.

 

 

 

img

Danmark overtager EU-formandskabet den 1. juli 2025

Formandskabet for EU’s Ministerråd går på skift mellem EU-landene for seks måneder ad gangen, hvilket gør det til en relativt sjælden begivenhed. Sidste gang Danmark sad i formandskabsstolen var i 2012. Som EU-formand skal Danmark lede møderne med de andre 26 medlemslande i Rådet og har ansvar for at forhandle de lovforslag, som Europa-Kommissionen fremsætter. Netop 2025 er et særligt interessant og udfordrende år at have formandskabet, da forslag til de næste store EU-programmer om forskning og innovation (FP10), rum og Erasmus+ forventes at blive fremsat til forhandling.