Foto: Pixabay

Man kender de store grønne naturområder med lav bevoksning, der findes mange steder i verden. De store nordeuropæiske hedeområder og græsstepperne i Mongoliet kunne være eksempler. Disse landskaber er opstået for flere tusinde år siden. Og mennesker og dyr er en integreret del af den måde, de fungerer på. For eksempel ved vi, at de fleste heder er delvist menneskeskabte, og hvis de ikke blev passet, ville de springe i skov.

"Ved at kigge tilbage i tiden kan vi rekonstruere nogle menneskelige adfærdsmønstre. I ANTHEA vil vi gennem nye kortlægninger og metoder, og med viden fra pollenanalyser, arkæologiske spor og nye indsigter fra filosofi og socialantropologi, forsøge at blive klogere på menneskets forhold til naturen", siger Mette Løvschal.

I 2019 fik hun et Starting Grant fra Det Europæiske Forskningsråd, ERC, på godt 11 millioner kroner.

"Vi ved, at mange af de helt store naturområder i verden lige nu kollapser pga. menneskets stadig mere og mere destruktive adfærd. Mange plante- og dyrearter kommer med i faldet, men også menneskelige leveformer. Mit projekt skal give os viden om menneskets forhold til disse landskaber i forhistorien, så vi kan bruge den viden til at genskabe, etablere og beskytte nye tilsvarende områder", siger Mette Løvschal.

Fællesskaber, tid og ERC-motorkraft

I Mette Løvschals ERC-forskningsprojekt om de menneskeskabte heder kigger hun og hendes forskerhold også på de fællesskaber, der opstod i forbindelse med brugen af hederne. Fællesskaber, som har gjort det muligt, at landskaberne kunne eksistere i mange tusinde år. Her er en parallel til forskerverdenen, hvor gode fællesskaber og tid også er afgørende for at opnå gode resultater.

Foto: Anne Kring

"ERC’s Starting Grant har betydet, at jeg har haft ressourcer til at ansætte en masse folk. Det har virkelig været fedt. Jeg har fire postdocs med, der kommer fra USA, Irland, Holland og England. Så er der videnskabelige assistenter og nogle eksterne eksperter og samarbejdspartnere. Jeg har virkelig kunnet lave et hold, som forfølger mine spor og de spørgsmål, som jeg synes er vigtige", siger Mette Løvschal.

Mette Løvschal havde et solidt bagkatalog og en stor videnskabelig produktion, inden hun blev udnævnt til professor og fik ERC-bevillingen fra EU.

"Jeg har nok en trang til at gøre og tænke ting på nye og anderledes måder. Det er jo i virkeligheden den frihed, man har som forsker. Hvad sker der, hvis vi vender et givent spørgsmål på hovedet? I mit ph.d.-projekt så jeg på, hvorfor vi har hegn, og hvorfor vi afgrænser os i rum. I mit ERC-projekt ser jeg på, hvordan de åbne rum opstår. Og det var en idé, man også troede på i ERC-komiteen", siger Mette Løvschal.

Hun har – udover at have studeret på Aarhus Universitet – tidligere læst på UCL i London og på Oxford og Cambridge, hvor hun var rundt om så forskellige fag som arkitektur, arkæologi, antropologi og kognitiv semiotik. Hun har løftet forskningen og været toneangivende inden for sit felt. I 2023 modtog Mette Løvschal de to store videnskabspriser Victor Albeck-prisen og Dronning Margrethe II’s Videnskabspris.

"Med ERC har forskningen fået motorkraft; der er flere hænder og hjerner, og samtidig gør ERC også de fleste projekter og forskere mere synlige. Vi skal afholde en stor international konference og udgiver samtidig en digital publikation med mere end 35 bidragsydere, så vi har på kort tid etableret et netværk omkring os bestående af folk med forskellige baggrunde. Vi har fårehyrder, biologer, geografer, kunsthistorikere og arkæologer med", siger Mette Løvschal.

Foto: Shutterstock

I 2026 slutter ANTHEA, men trangen til fordybelse og nysgerrigheden til at undersøge og udforske vil formentlig fortsætte.

"Lige nu har jeg tre bøger, som jeg skal have skrevet inden for de næste to år. Og så er jeg lige trådt ind i Videnskabernes Selskab, som jeg glæder mig meget til. Desuden er jeg i den kommende tid faglig ekspert på en udstilling på Mosgaard Museum. Det er nyt og spændende for mig. På lidt længere sigt kunne jeg godt tænke mig at søge et nyt grant, når dette er afsluttet. Jeg har tidligere haft to forskningsophold på Columbia University i New York. Dér er arkæologi og antropologi samlet og ligger oven på det naturvidenskabelige center. Dét giver nogle rigtig spændende forskningsmuligheder, som jeg godt kunne tænke mig at undersøge i fremtiden", slutter Mette Løvschal.

Artiklen er skrevet af journalist Ole Blegvad, Blegvad Kommunikation