CASEINTERVIEW

Følg din passion

Interview med Anja Boisen, DTU Nanotech

Sensorplatform hvor blod kan separeres og analyseres ved at spinne en disc med indbyggede kanaler. Foto: DTU
Professor Anja Boisen, DTU Nanotech, drives af den dybe forskning med reelle anvendelsesmuligheder. Dette drive har resulteret i en række prestigefyldte bevillinger og priser, både fra danske og europæiske programmer. Men hvordan kommer man i front i kapløbet om bevillingerne?

Ekstern finansiering spiller i dag en vigtig rolle i forskningen. Det gælder også for Anja, der leder forskningsgruppen ’Nanoprobes’ på Institut for Mikro- og Nanoteknologi på DTU samt grundforskningscentret IDUN. For Anja er ekstern finansiering, hvad end det er fra nationale eller europæiske programmer, afgørende for hendes fremtidige forskning. Det er derfor en vigtig del af hendes arbejde - uanset om ansøgningen bliver imødekommet eller ej: “Enhver evaluering af en ansøgning er en åbenbar mulighed for at forbedre min næste ansøgning og derved kontinuerligt blive en skarpere ansøger,” forklarer Anja.

Vær modig
Anja er skarp til at søge eksterne midler, og hun og hendes team har modtaget adskillige prestigefyldte bevillinger. I 2012 var det en Sapere Aude Topforsker-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), i 2013 et Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) og senere to Proof of Concept-bevillinger – også fra ERC – og i 2015 et grundforskningscenter. Prestigefyldte bevillinger, som er svære at komme i betragtning til. Opskriften på succesen er, ifølge Anja selv: modet til at søge, evnen til at fremhæve det nye i idéen og at lade passionen skinne tydeligt igennem. Og mestrer man disse, er belønningen stor: nye døre, der åbnes, og muligheden for at tage sin forskning i nye og spændende retninger, der bidrager til at løse konkrete samfundsudfordringer.

Friheden til at gå nye veje
Da Anja i 2012 modtager en Sapere Aude Topforsker-bevilling fra DFF på knap 12 mio. kroner, åbner det muligheden for at tage forskningen i en ny retning, hvor hun både kan fokusere på fundamentale videnskabelige aspekter og konkrete anvendelser. “Bevillingen er på det tidspunkt afgørende for, at vi kan udvikle på en ny type sensorer til diagnostik og kontrol af PCB i bygninger. Uden bevillingen havde det ikke kunne lade sig gøre i samme omfang”, fortæller Anja.

Udviklingen af anvendelsesmulighederne for sensorer er det gennemgående tema for forskningen hos Anja og hendes team. Målet, som hele tiden holdes for øje, er nye metoder og nye løsninger på konkrete samfundsudfordringer. Dette afspejledes også i Anjas ERC Advanced Grant-ansøgning, der i 2013 resulterede i en bevilling på 2,5 mio. euro til projektet HERMES. Et projekt med fokus på roterende opto-magnetiske analysesystemer, som kan bruges til f.eks. at rense blodprøver. Undervejs i HERMES-projektet opstod en forretningsidé, som Anja og hendes team var interesserede i at gå videre med. Med en ERC Proof of Concept-bevilling på 150.000 euro kunne teamet forfølge forretningsidéen og tilrette det konkrete produkt. Det blev startskuddet til virksomheden BlueSense Diagnostics, som i dag har 45 medarbejdere i Danmark og Taiwan. Anja er overbevist om, at forretningsidéen aldrig var blevet udforsket uden de ekstra midler fra ERC: “Proof of Concept-bevillingen har haft afgørende betydning, og her kan man for få penge gøre en reel forskel.”

Solid track record
Anja har selv erfaret, at det kræver en betydelig track record som forsker, når man søger en ERC Advanced Grant-bevilling. Selvom det er et nyt forskningsområde, man bringer i spil, er det ekstremt vigtigt, at man som forsker kan stå inde for sin faglighed på området.

“Proof of Concept-bevillingen har haft afgørende betydning, og her kan man for få penge gøre en reel forskel.”

Dette var en udfordring for Anja, der året inden sin Advanced Grant-bevilling havde indsendt sin første ansøgning til ERC – uden at få en bevilling. I afslaget var det tydeligt, at om end det er vigtigt, at man fokuserer på et nyt forskningsområde, så skal det stadig dokumenteres, at man har omfattende erfaring med det mere overliggende fagområde. Det skal ens track record kunne understøtte – for som Anja fortæller: “Min ansøgning blev læst af otte evaluatorer, og de bladrede alle tilbage i mit CV for at sikre, at jeg havde en betydelig track record inden for området.” Når Anja ser tilbage på, hvad der har bygget hendes track record op, er det tydeligt, at bevillinger fra danske forskningsråd spiller en stor rolle: “Bevillinger som DFF Forskningsleder kan i den forbindelse være med til at opbygge den rette erfaring på CV’et og derved sikre en ERC-bevilling.”

Se fremad
Om end nationale bevillinger ikke nødvendigvis fungerer som en direkte vej til ERC-midler, så er Anja alligevel overbevist om, at en ansøgning til ét program helt naturligt vil anspore til at søge midler fra andre programmer - enten i Danmark eller i Europa. Arbejdet med at sikre eksterne bevillinger rummer både successer og nederlag for ansøgere - også for topforskeren. “Jeg har da også fået adskillige afslag. Men i stedet for at blive smaddersur på evaluatorerne, som jo blot gør deres arbejde, så mener jeg, det er vigtigt i stedet at fokusere på, hvordan evalueringerne af min ansøgning kan hjælpe mig fremadrettet, så jeg sikrer, at min næste ansøgning står helt skarp,” slutter Anja.

VIDSTE DU

img

Innovationscentrene i Seoul og München har fået nye attachéer

Eske Bo Knudsen Rosenberg (eksros@um.dk) er ny attaché i Seoul, mens Ulrik Kjølsen Olsen (ulkjol@um.dk) overtager pladsen som
attaché i München. Følg med i deres arbejde ude i verden på bloggen ufm.dk/blogs eller kontakt dem pr. mail.

img

INP støtter netværksaktiviteter mellem danske og udenlandske forskere

International Netværksprogram (INP) støtter netværksaktiviteter mellem danske forskere og forskere i lande, som UFM har bilaterale forsknings-, teknologi- og uddannelsesaftaler med. Derudover gives der støtte til ansøgninger med fokus på arktisk forskning, der inkluderer arktiske samarbejdslande. Læs mere på: ufm.dk/inp.

img

9 nobelpriser er tildelt ERC-modtagere

Siden 2007 har 9 ERC-modtagere modtaget den absolut største hæder, som forskere kan opnå, nemlig nobelprisen.

img

Knap 9.000 forskere har opnået en ERC-bevilling

Se hvem der opnår de eftertragtede bevillinger i Europa og hvem i Danmark, der har et ERC-projekt på CV’et. Klik ind på erc.europa.eu/projects-figures/erc-funded-projects

img

ERC har forskellige frister i 2019

Det Europæiske Forskningsråd udbyder fem forskellige bevillingstyper, og du kan søge på bestemte tider af året. Læs mere på ERC’s hjemmeside erc.europa.eu

FRISTER:
Starting Grant: midt oktober 2019 (den endelige dato offentliggøres juli 2019)
Advanced Grant: 29/08 2019
Consolidator Grant: 7/02 2019
Synergy Grant: offentliggøres juli 2019
Proof of Concept: 22/01, 25/04 og 19/09 2019

img

Den lille uundværlige pjece om ERC er på vej

I serien af små uundværlige pjecer om forskellige aspekter af Horizon 2020 er turen kommet til Det Europæiske Forskningsråd. I pjecen kan du læse om, hvordan du kommer godt fra start med en ansøgning til ERC. Pjecen kan hentes på ufm.dk/h2020/publikationer.

img

Danmarks Frie Forskningsfond har et nationalt ERC-støtteprogram

Programmet skal styrke talentfulde forskeres muligheder for at få bevillinger fra ERC til excellent og banebrydende forskning. Der er i 2018 afsat 10 millioner kroner. Det forventes at blive videreført i 2019. Læs mere på DFF’s hjemmeside dff.dk/ansogning/opslag_erc-dansk-stotteprogram_2018-f.pdf

VIL DU VIDE MERE

img

Anja Boisen

Professor DTU Nanotech