CASEINTERVIEW

Det største er at forske

Interview med Søren Riis Paludan, Aarhus Universitet

Med en millionbevilling fra Det Europæiske Forskningsråd kan professor Søren Riis Paludan, Aarhus Universitet, tage virusforskningen til nye højder. Men hvordan lykkedes det forskeren fra Aarhus at stå med en ERC-bevilling i hånden?

Sørens mission med at søge et ERC Advanced Grant var egentlig at strukturere en idéudviklingsproces, som kunne danne et fundament for hans forskningsaktiviteter de næste fire til seks år – og så at komme igennem til anden runde i ERC’s bedømmelsesprocedure: “Helt ærligt havde jeg ikke regnet med at gå videre til anden runde. Det var i sig selv fantastisk, og jeg tænkte mission completed, da jeg fik den information. Da jeg fik e-mailen om den endelige afgørelse, tjekkede jeg den ikke lige umiddelbart. Jeg ville først lige hente min datter i SFO’en, før jeg læste afslaget. Da vi så kom ud, tjekkede jeg den, og til min store overraskelse og glæde var der penge – rigtig mange penge!”

Det rigtige tidspunkt og den rigtige idé
Timing, en kæmpe arbejdsindsats og en række nøje valg er et par af forklaringerne bag Sørens succesfulde ERC-ansøgning. “Jeg har holdt mig tilbage et par år, indtil jeg tænkte, nu har jeg en reel chance,” siger Søren og fortsætter: “Min strategi var at komme med en idé, som jeg tror, andre virusforskere ikke ville få, og på den måde udkonkurrere nogle af mine konkurrenter ved at være distanceret fra dem emnemæssigt. Jeg ville have, at evaluatorerne skulle tænke, at det er en helt ny idé, som markant adskiller sig fra de andre. Og det gjorde de heldigvis.”

“Du skal udforske grænserne for, hvad der er muligt. Ellers har du ikke en chance.”

Et skridt videre i forståelsen af virus
Med bevillingen på knap 19 millioner kroner kan Søren ansætte ph.d.’er og postdocs, og sammen med partnere i USA og Europa kan de rykke virusforskningen fundamentalt: “ERC-projektet handler om at forstå, hvordan kroppens allertidligste immunrespons mod virus bliver aktiveret, og hvordan virus undviger det. Det er kampen mellem virus og den organisme, som den inficerer, som er afgørende for, hvem der vinder: Virusinfektionen eller kroppens immunforsvar. Vi er nu så langt forskningsmæssigt og ved, at de første timer er afgørende for, om virus bekæmpes effektivt, så der ikke udvikles sygdom, eller om infektionen etableres og giver sygdom, som i værste fald kan være meget alvorlig. Vi kan derfor nu komme et fundamentalt skridt videre i at forstå, hvad der afgør de allerførste interaktioner mellem de vira, kroppen bliver inficeret af, og kroppens eget immunsystem.”

Tør du satse?
Forskning af allerhøjeste kvalitet er mejslet dybt ind i ERC’s værdisæt, og det skal man som ansøger tage meget alvorligt, forklarer Søren: “ERC vurderer din ansøgning på ét kriterium: excellence. Din idé skal derfor være banebrydende og original. Du skal udforske grænserne for, hvad der er muligt. Ellers har du ikke en chance.” Og så skal man som ansøger forholde sig til ’High risk, High gain’-kravet. Det kan ifølge Søren være en rigtig svær balance: “Man skal turde tage chancer og forsøge at finde ud af, hvor grænsen går mellem, at idéen er tilstrækkelig ny, samtidig med at jeg kan føre den ud i livet. Som forsker skal du selvfølgelig ikke bevæge dig for langt ud af ’High risk’-sporet, hvor det bliver eventyr i stedet for videnskab. Og omvendt, hvis du ikke gør det nok, så er idéen ikke tilstrækkelig ny og risikofyldt.”

Et afslag fra ERC er i Sørens optik ikke spildt arbejde. Den idégeneringsfase, der er forbundet med at skrive en ERC-ansøgning, er meget værdifuld, understreger Søren: “Min første ansøgning til ERC Starting Grants og afslag var bestemt ikke spildte kræfter. Det var netop den idégeneringsproces, som efterfølgende gav mig min Sapere Aude Topforsker-bevilling, idet idéen fra ERC-ansøgningen blev bærende i ansøgningen til DFF.”

Fra dansk til europæisk liga
Søren har gennem årene opnået mange danske bevillinger fra de offentlige forskningsråd. Det spænder fra mindre bevillinger over en EliteForskpris til en Sapere Aude Topforsker-bevilling. “Midlerne fra Forskningsrådene har langt hen ad vejen været med til at bygge min videnskabelige profil op. De har været med til at bygge det hus, der på et tidspunkt blev så stort, at jeg kunne bevæge mig ud i Europa og hente europæiske bevillinger.”

Passionen vejer tungere end pengepungen
Selvom det største for Søren er at lave forskning og ikke at modtage bevillinger, så er ERC Advanced Grant noget af det største, han har opnået i Europa bevillingsmæssigt: “Der er naturligvis en enorm anerkendelse og prestige forbundet med at få en ERC-bevilling. Man er blevet vejet videnskabeligt og fundet tung nok i den utroligt hårde fagfællebedømmelse.”

“Som forsker skal du selvfølgelig ikke bevæge dig for langt ud af ’High risk’-sporet, hvor det bliver eventyr i stedet for videnskab.”

Det vigtigste for Søren er dog, at han nu kan udføre risikobetonet forskning med et langsigtet perspektiv: “På fem år kan du køre et helt andet langsigtet perspektiv, hvor du kan gennemføre alle de projekter, der efter to år ser håbløse ud, men efter fire år falder alle brikkerne på plads. På fem år kan vi ændre forståelsen fundamentalt, og det er den type bevillinger, der betyder, at vi rykker den videnskabelig frontlinje på det immunologiske felt.”

FACTS
18.7
Mio. kr.
5
Års varighed
Type
Advanced Grant

VIDSTE DU

img

Innovationscentrene i Seoul og München har fået nye attachéer

Eske Bo Knudsen Rosenberg (eksros@um.dk) er ny attaché i Seoul, mens Ulrik Kjølsen Olsen (ulkjol@um.dk) overtager pladsen som
attaché i München. Følg med i deres arbejde ude i verden på bloggen ufm.dk/blogs eller kontakt dem pr. mail.

img

INP støtter netværksaktiviteter mellem danske og udenlandske forskere

International Netværksprogram (INP) støtter netværksaktiviteter mellem danske forskere og forskere i lande, som UFM har bilaterale forsknings-, teknologi- og uddannelsesaftaler med. Derudover gives der støtte til ansøgninger med fokus på arktisk forskning, der inkluderer arktiske samarbejdslande. Læs mere på: ufm.dk/inp.

img

9 nobelpriser er tildelt ERC-modtagere

Siden 2007 har 9 ERC-modtagere modtaget den absolut største hæder, som forskere kan opnå, nemlig nobelprisen.

img

Knap 9.000 forskere har opnået en ERC-bevilling

Se hvem der opnår de eftertragtede bevillinger i Europa og hvem i Danmark, der har et ERC-projekt på CV’et. Klik ind på erc.europa.eu/projects-figures/erc-funded-projects

img

ERC har forskellige frister i 2019

Det Europæiske Forskningsråd udbyder fem forskellige bevillingstyper, og du kan søge på bestemte tider af året. Læs mere på ERC’s hjemmeside erc.europa.eu

FRISTER:
Starting Grant: midt oktober 2019 (den endelige dato offentliggøres juli 2019)
Advanced Grant: 29/08 2019
Consolidator Grant: 7/02 2019
Synergy Grant: offentliggøres juli 2019
Proof of Concept: 22/01, 25/04 og 19/09 2019

img

Den lille uundværlige pjece om ERC er på vej

I serien af små uundværlige pjecer om forskellige aspekter af Horizon 2020 er turen kommet til Det Europæiske Forskningsråd. I pjecen kan du læse om, hvordan du kommer godt fra start med en ansøgning til ERC. Pjecen kan hentes på ufm.dk/h2020/publikationer.

img

Danmarks Frie Forskningsfond har et nationalt ERC-støtteprogram

Programmet skal styrke talentfulde forskeres muligheder for at få bevillinger fra ERC til excellent og banebrydende forskning. Der er i 2018 afsat 10 millioner kroner. Det forventes at blive videreført i 2019. Læs mere på DFF’s hjemmeside dff.dk/ansogning/opslag_erc-dansk-stotteprogram_2018-f.pdf

VIL DU VIDE MERE

img

Søren Riis Paludan

Professor Institut for Biomedicin Aarhus Universitet