Cookies

Lær at skrive en succesfuld ansøgning, hvor du formidler din forskningsidé og dit CV på den bedste måde. En indføring i formatet samt læring fra tidligere ansøgere vil øge din mulighed for at få en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Kurset holdes den 5. november 2019 i København.

Indhold

Kurset sætter fokus på opbygningen af en ERC-ansøgning og giver dig konkrete greb, som du kan anvende i din egen ansøgning. Vi belyser, hvor i en ansøgning, der erfaringsmæssigt opstår problemer, og hvordan du løser dem. På kurset vil en evaluator og succesfulde ansøgere give dig en indføring i evalueringskriterierne samt de faktorer, der afgør skæbnen for en ERC-ansøgning. Du får klarhed over, hvad man i ERC-sammenhæng forstår ved “groundbreaking research”, “high risk/high gain” og “impact”, ansøgningens dele og hvordan du skal prioritere den tid, du bruger på ansøgningsskrivningen, de formelle ansøgningskriterier for en ERC-ansøgning, og hvad evaluatorerne lægger vægt på, hvordan du skal forberede dig, og hvad du skal fokusere på i interviewsituationen og de mere uformelle krav som gør, at du kan give din ansøgning ’kant’.

Bemærk kurset afholdes på engelsk.