Foto: Getty Images

Det var en mørk aften i januar 1959. Stormen rasede i farvandet omkring Grønlands sydspids Kap Farvel, hvor man om vinteren risikerede at møde vindstød af orkanstyrke, kulde, mørke, sne, tåge og isbjerge. Denne aften er det nye danske skib M/S Hans Hedtoft på vej hjem til Danmark på sin jomfrurejse, København–Julianehåb–København. Men noget er gået galt. Telegrafisten på Hans Hedtoft meldte, at skibet, der ikke kunne synke, havde ramt et isbjerg, og vand trængte ind. M/S Hans Hedtoft – Danmarks Titanic – sank. 95 personer mistede livet i en af de største katastrofer i dansk søfartshistorie.

"Efter den tragiske ulykke, og der havde været mange ulykker på havet, før M/S Hans Hedtoft sank, blev Iscentralen – der nu hedder Den Grønlandske Istjeneste – etableret. DMI var med fra begyndelsen og har siden haft ledelsen. Det er med de rødder, at vi er med i projektet ACCIBERG. Formålet med projektet er at forbedre prognoser for havis og isbjerge, blandt andet ved at forbedre dataassimilering", siger Till Soya Rasmussen, forsker og ph.d. ved DMI.

Han er en af DMI’s repræsentanter i Horizon Europe-projektet sammen med kollegaen, forsker og ph.d. Jørgen Buus-Hinkler. Der er syv andre europæiske partnere med i ACCIBERG, der startede 1. januar 2024 og slutter 31. december 2026. Den samlede bevilling er på cirka 22,5 millioner kroner, hvoraf DMI’s andel lyder på cirka 1,5 millioner kroner.

"ACCIBERG går ud på at forudsige isbjergenes og havisens bevægelser. Blandt andet ved hjælp af satellitbilleder skal vi blive bedre til at indsamle data og finde ud af, hvordan isbjerge og isflager bevæger sig afhængig af vind og vejr. Her på DMI skal vi konkret bidrage med observationer og modellering. Målet er at sikre bedre sikkerhed for søfarten i arktiske områder", siger Jørgen Buus-Hinkler.

Foto: Shutterstock

DMI’s deltagelse i ACCIBERG ligger tæt op ad det europæiske Copernicus-program, hvor der bliver indsamlet og transformeret data fra eksempelvis satellitter og lavet målinger til operationelle tjenester for at give information om jordens land, havområder og atmosfære for at overvåge klimaændringer, støtte europæisk nødstyring og værne om civile.

"I ACCIBERG har vi fået et tættere samarbejde med Nansensenteret, der er det anerkendte norske miljøinstitut, der laver forskning og udviklingsarbejde rettet mod fysiske og biologiske forhold i lokale havområder, i Arktis og globalt. Det er værdifuldt at have dem som samarbejdspartnere. Samtidig styrker DMI’s deltagelse her også samarbejdet med vores europæiske partnere i Copernicus-programmet, som fremmer fælles løsninger på miljø- og klimaudfordringer", forklarer Till Soya Rasmussen.

Samtidig taler ACCIBERG direkte ind i DMI’s rolle i Den Grønlandske Istjeneste, hvorfra instituttet har erfaring med at samarbejde med skibsførere eller styrmænd med solid erfaring fra de barske grønlandske farvande.

Kombinationen af navigatører fra handelsflåden og samarbejdet med hæren og naturvidenskabsfolk fra DMI har været en unik kombination, der har været helt afgørende for den fantastiske teknologiske udvikling fra ren observationstjeneste til avanceret satellitovervågning.

Foto: iStock

Samarbejde og opbygning af internationalt netværk

Både Jørgen Buus-Hinkler og Till Soya Rasmussen har været med i mange forskningsprojekter både i EU-regi og i andre sammenhænge. Med deres henholdsvis 53 og 47 år kender de gamet – så at sige.

"I Danmark er der jo ikke så mange midler sat af til forskning inden for vores felt, så vi er dybt afhængige af at få del i EU’s puljer for forskning. Vi søger mange af dem, hvor det er relevant for os. Det her Horizon Europe-projekt er stort med mange partnere, så vi håber at kunne gøre en forskel. Men man ved det faktisk aldrig. Denne gang har vi fået nogle nye partnere i Europa, så på den måde er det udvidende for vores forskning", siger Jørgen Buus-Hinkler.

En gang imellem mødes de to forskere fra DMI med deres partnere. Sidst på året i 2024 var de for eksempel til en workshop i ACCIBERG-projektet, der blev holdt af de italienske partnere fra Consiglio Nazionale delle Ricerche, det italienske forskningsråd.

"En af de gode ting ved disse Horizon-projekter er, at man plejer netværket med forskere, man kender, og samtidig skaber nye relationer. Da det er forskning, skal vi jo også publicere, hvilket er med til at booste vores netværk. Men relationerne og netværkspleje er nok det vigtigste. Jeg tror, vi kom med i ACCIBERG, fordi vi tidligere har arbejdet sammen med nogle af de andre partnere som en del af Copernicus Marine Services med fokus på observationer af isbjerge", slutter Till Soya Rasmussen.

Artiklen er skrevet af journalist Ole Blegvad, Blegvad Kommunikation

Foto: Getty Images

Velkommen til Syddansk Universitet, Institut for Matematik og Datalogi, Odense.

Herzlich willkommen zu Universität Leipzig, Institut für Bioinformatik, Leipzig.

BASF Group, Ludwigshafen am Rhein.

På de adresser får den 27-årige Mikkel Boger Posselt sin gang de næste par år. Det at flytte sig fra et forskningsmiljø til et andet er nemlig en del af hele konceptet bag de eftertragtede bevillinger fra Marie-Skłodowska-Curie Actions (MSCA).

"Det største, som denne ph.d. giver mulighed for, er at rejse og arbejde i forskellige lande og miljøer. Det er en kæmpe fordel at have mulighed for at arbejde med minimum to professorer fra forskellige universiteter og lande. For mig er det Leipzig Universitet i Tyskland og SDU i Danmark. Derudover er det også en fordel, at vi har mulighed for at se noget industriforskning. For mig er det i form af et år hos BASF i Ludwigshafen i Tyskland, der er en af de største kemiproducenter i verden", siger Mikkel Boger Posselt.

MSCA støtter international forskeruddannelse, forskermobilitet, karriereudvikling og forskningsformidling. Delprogrammet Doctoral Networks under MSCA bevilger midler til ph.d.-uddannelsesprogrammer, der skal uddanne og fastholde talentfulde forskere i Europa. Mikkel Boger Posselts individuelle projekt er en del af Doctoral Networks-projektet TACsy, der skal uddanne 15 ph.d.er.

Foto: Getty Images

"Mit projekt fokuserer på kvantemekanik i forhold til kemiske reaktioner. Jeg arbejder med at udbygge metoder inden for feltet systemkemi med kvantekemi. For mig med baggrund i datalogi betyder det, at jeg arbejder med værktøjer og kodning, der repræsenterer kemi og reaktioner på computeren. Jeg undersøger, hvordan vi bedst muligt kan bruge de eksisterende værktøjer til at analysere kvantekemi eller gøre metoderne mere præcise ved brug af detaljer fra kvantekemi. Kvantekemi beskriver nemlig kemi på et niveau dybere end de metoder, man på nuværende tidspunkt oftest benytter", siger Mikkel Boger Posselt om sit projekt.

Marie Curie er som en træningsbane for unge talenter

Mikkel Boger Posselt hørte om muligheden gennem sin specialevejleder på SDU, som også er principal investigator på TACsy.

"Jeg er jo kun et halvt år inde i forløbet, men det har indtil nu været utroligt spændende. Især de kolleger og venner, jeg allerede har fået gennem projektet. De fleste af dem er jo i andre byer, men vi mødes en gang imellem til seminarer eller online, hvor vi deler vores viden", siger Mikkel Boger Posselt.

Hans baggrund er i datalogi, men han skal også arbejde med meget kompleks kemi. Han har gået på HHX, så han har ikke haft kemi i gymnasiet. I TACsy er der masser af tid og god mulighed for at lære og bruge hinandens viden.

"Jeg føler allerede, at jeg har nået et vist kompetenceniveau. Vi hjælper hinanden på tværs af projektet. Det giver en vis tryghed. På mange måder er vi i samme båd. Vi har hurtigt fået et godt fællesskab, og en gang imellem tænker jeg, at vi er 15 ph.d.’er, som ikke fatter en skid", griner Mikkel Boger Posselt.

Han har allerede haft rig mulighed for at rejse og deltage i konferencer med sine kolleger. Indtil videre har der været konferencer og forskningssamarbejder i syv lande: Tyskland, Danmark, Østrig, Slovenien, Tjekkiet, USA og Kroatien.

"Jeg har mødt og diskuteret med flere forskere inden for mit felt, hvilket også har givet mig nye kontakter og muligheder for samarbejde og forhåbentlig fremtidige ansættelsesmuligheder", siger Mikkel Boger Posselt.

Foto: Getty Images

En uddannelse i at forske

Hvert halve år har de studerende på TACsy-projektet en såkaldt ph.d.-skole. Der er kurser og små projekter, og så hører man, hvad de andre laver, og netværket bliver hele tiden udvidet.

"Et emne kan være, hvordan man er kreativ med sin forskning. Det ryster os sammen, styrker fællesskabet og er virkelig brugbart. Man kan sige, Marie Skłodowska-Curie Actions er en uddannelse i at blive forsker", siger Mikkel Boger Posselt.

Indtil nu er Mikkel Boger Posselt glad for sit valg. Normalt er man mere alene på et ph.d.-projekt; her bakker de hinanden op om et fælles projekt. Men hvor det hele skal ende for den 27-årige dansker, er endnu ikke besluttet.

"Det er en svær beslutning. Jeg veksler meget mellem at ville fortsætte med at forske eller blive ansat i industrien. Lige nu er forskningen super interessant, så jeg kan godt se mig selv forske på universitetet, måske endda i et andet land end Danmark. Nu bygger jeg min viden op, men én ting er sikker: Jeg har mange muligheder, når jeg er færdig med dette EU-projekt", slutter Mikkel Boger Posselt.

Artiklen er skrevet af journalist Ole Blegvad

Foto: Desler Group

"En bevilling fra Horizon Europe bliver ofte beskrevet som en meget kompetitiv og kompleks bevilling at få, men jeg ved, at jeg ville fortryde ikke at forsøge at bide skeer med sådan en. Det var en stor oplevelse at skrive ansøgningen, og nu, hvor projektet er en realitet, har det åbnet en masse døre og har speedet min karriere op med 10 år", siger Claus Desler.

Siden januar 2024 har han stået i spidsen for Horizon Europa-projektet POINT. Sammen med ni andre europæiske partnere er der sat spotlight på forskning, der skal vise, hvor stor en effekt covid-19 har haft på risikoen for at udvikle kroniske nyre-, hjerte- og lungesygdomme. Det er en bevilling fra EU på cirka 89 millioner kroner, hvoraf Københavns Universitet får cirka 29 millioner kroner.

"Der er noget helt ekstraordinært over en forskningsbevilling fra EU. De er helt ind til benet. Hvad vil du gerne skære ud? Hvordan ser din kniv ud? Gennem EU's projekter bliver du udelukkende bedømt på din idé, dit projekt, og hvad du kan inden for dit forskningsfelt. Hvis man kan det, der bliver efterspurgt i et EU-opslag, så kan man få en bevilling", siger Claus Desler.

Oplært på RUC og KU

I dag er Claus Desler 47 år. I begyndelsen af 2024 tiltrådte han en fireårig stilling som lektor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet. Han begyndte sin karriere med at læse molekylær biologi på RUC. Derfra gik turen til Københavns Universitet.

"For mig og min indsigt i den akademiske verden var det virkelig godt at læse begge steder. På RUC lærte jeg at definere forskningsspørgsmål, indhente data og skelne mellem god og dårlig forskning. På KU fokuseres der mere på videnskabelig detalje. Det har været godt for mig at bevæge mig mellem de to", siger han.

Han fik sin ph.d. i 2009 med fokus på bioenergetik og nukleotidmetabolisme. Som molekylærbiolog var Claus Desler i en periode på Center for Sund Aldring, hvor han også har deltaget i en del større forskningsprojekter.

"Der er to ting, som fik mig til at gå forskervejen. Mitokondrier var den ene – det er den del af cellen, som er i stand til at omdanne sukker, fedt og protein til ATP, altså den energiform, som anvendes i cellerne. Mitokondrier er bl.a. vigtige for forståelsen af aldring på celleniveau, og dette blev min indgang til forskning inden for aldring, demens og immunterapi. Den anden ting var samarbejdet på tværs af viden. Jeg blev opmærksom på, at jeg med min celleforskning kun bidrog med en lillebitte del inden for den fulde forståelse af aldring. Jeg kunne kun få det fulde billede, hvis jeg trådte væk fra den slagne vej og samarbejdede med helt nye typer af forskere. Så viser det sig, at der er mange lavthængende frugter at plukke", siger Claus Desler.

Foto: Getty Images

Hvis du har en hammer …

Claus Desler fandt hurtigt udfordringer i interdisciplinær forskning og har bidraget til flere tværdisciplinære projekter med molekylær aldringsforskning.

"Hvis det eneste værktøj, du har, er en hammer, ser du søm alle vegne. Den talemåde har passet mange år på forskningen. Det var ret tidligt i min karriere, at jeg syntes, det blev kedeligt at samarbejde med spejlbilleder af mig selv. Ved at samarbejde med flere faggrupper får man som forsker helt nye forståelser af givne problemstillinger", siger Claus Desler.

I Horizon Europe-projektet er der mange forskellige faggrupper repræsenteret.

"Jeg har forsket med antropologer, filosoffer, socialøkonomer, adfærdsforskere, læger, matematikere. I det samarbejde opstår der nye energier. Tilbage til hammeren og sømmet. Hvis en læge ser en syg, tænker han: Den syge skal helbredes på sygehus eller med medicin. Økonomen tænker: Kan det betale sig at helbrede den syge? Med et interdisciplinært forskerhold på et projekt, er chancen for at finde gode løsninger meget større", siger Claus Desler.

I POINT-projektet tager Claus Desler, hans forskergruppe og partnere rundt i Europa udgangspunkt i covid-19. En undersøgelse under coronapandemien viste, at op mod 70 % af de smittede oplevede nedsat organfunktion i månederne og årene efter deres sygdom. I POINT skal forskerne nu undersøge, hvilke virkninger den smitsomme sygdom, som ramte hele verden, har på vores krop. Specifikt ser dette projekt på følgevirkninger på hjertet, lungerne og nyrerne.

Fordi POINT er finansieret via Horizon Europe, er målet, at den videnskabelige forskning skal udvikle løsninger, som flugter de politiske prioriteter.

"Hvis man skal finde løsninger på for eksempel følgevirkningerne efter covid-19, bliver man nødt til at samarbejde. Her har hele min forkærlighed til den interdisciplinære forskning allerede hjulpet mig meget i dette projekt. Vi bliver nødt til at have den kæmpestore anskuelse af disse komplekse problemstillinger. Ét forskningsområde alene kan sjældent løse problemerne. Tanken om, at den bedste forskning sker inden for sit eget felt, skal dø. Fremtiden er at forske på tværs af grænser og fagområder", siger Claus Desler.

Foto: Desler Group

Rollen som koordinator

I 2022 stod den danske molekylærbiolog øverst på en ansøgning til en anden EU-bevilling Han fik ikke pengene – til gengæld viste en god evalueringsscore, at han var tæt på.

"Det gav mig blod på tanden. Jeg ville prøve kræfter med et stort projekt, hvor jeg kunne gøre en forskel med min forskning. Jeg fik en idé og tog de første skridt. I den ansøgningsfase må jeg sige, at jeg fik helt uvurderlig hjælp fra universitetets EU-kontor", siger Claus Desler.

Nu er der ni partnere med forskellige kompetencer, der kommer fra Estland, Belgien, Tyskland, Grækenland, Italien, Slovenien og Danmark.

"Dengang jeg fik afslag var min idé nok ikke så klar som i dette projekt. Nu er det min grundidé, så jeg var måske også lidt mere hård i forhold til partnere. I kan deltage, hvis I synes om idéen, men det bliver med top-down-styring", siger Claus Desler med et lille smil.

Han fandt sine partnere fra udlandet gennem netværk, gennem folk, der kendte folk, og gennem litteraturen. På Biomedicinsk Institut er hans forskningsgruppe, Desler Group, der tæller otte forskere, også med i POINT.

"Top-down betyder mest, at vi skal gå i samme retning – efter min grundidé. Men det er stadig vigtigere for mig, at vi kan spille sammen som et band, end at partnerne for eksempel har publiceret meget. Alle er eksperter inden for deres felt, og er oprigtigt interesseret i forskning og i projektet. Folk er ekstremt seriøse, men man kan også mærke forskelligheden. Derfor er det vigtigt at give plads til hinanden. Jeg har ikke lyst til at være en autoritet, men har lyst til at samarbejde", siger Claus Desler.

Bare det ikke kun er en drøm

På tværs af landegrænser og forskningsområder er Claus Deslers rolle i POINT todelt.

"Jeg er på gulvet, hvor jeg selv forsker og dermed er almindelig deltager. Jeg er samtidig koordinatoren, der skal have overblikket og sørge for, at vi løber i samme retning, så vi efter 3,5 år ikke står i hvert vores hjørne af Europa. Jeg skal også holde øje med, at vores resultater er lødige og gode, så vi i sidste ende opnår et brugbart forskningsresultat. Jeg skal også have styr på økonomien", siger han.

Claus Desler håber, at Horizon Europe-projektet, når det er færdigt i 2027, giver konkret viden om covid-19's eftervirkninger i kroppen og fører til nye behandlingsretningslinjer for patienter med langsigtede helbredseffekter fra covid-19 og andre infektionssygdomme.

"Det her EU-projekt er virkelig en drøm for mig. Jeg er så taknemlig, fordi det er så forskningsnært. Indtil nu er det bare super spændende og sjovt. Men faktisk så meget en forskerdrøm, at jeg en gang imellem frygter, at det hele bare er en drøm", slutter Claus Desler.

Artiklen er skrevet af journalist Ole Blegvad, Blegvad Kommunikation

Foto: Getty Images

"Jeg kan kun takke de EU-programmer, som har støttet mig gennem tiden, og som har givet mig muligheder for at lave det, jeg brænder for. EU-projekterne har hjulpet mig til at bygge min personlige karriere op. Samarbejdet på tværs af Europa og et exceptionelt netværk kan ikke undervurderes. Det er ganske enkelt derfor, at jeg i dag kan kalde mig professor", siger Martin Drews.

Han er 52 år gammel, uddannet fysiker og datalog fra Københavns Universitet, hvor han også tog sin kandidatgrad. Efter en kort periode i det private tog Martin Drews sin ph.d. på Forskningscenter Risø, hvor han også efterfølgende var postdoc. Derfra gik turen til DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, hvor han stille og roligt blev en anerkendt klimaforsker, der de seneste 12 år har været tilknyttet DTU.

"I hele det puslespil har EU-projekterne spillet en stor rolle. Det er en slags knopskydning. Som forsker arbejder du dig hele tiden længere og længere ind i dit fagområde. Der åbner nye døre, som giver nye muligheder. I dag har vi på DTU partnere, der er førende inden for europæisk klimaforskning. Det er ganske enkelt trendsætterne inden for vores forskning, som vi samarbejder med. De store tunge forskertyper fra blandt andet Frankrig, Italien, Tyskland, Storbritannien og Østrig. Når man samarbejder med de dygtigste, bliver ens egen forskning hele tiden opkvalificeret", siger Martin Drews.

Når man har deltaget i så mange EU-projekter, som Martin Drews har, så bygger meget af forskningen videre på tidligere forskning i tidligere EU-konsortier.

"Lige nu er jeg med i flere projekter. Blandt andet et, der hedder ACCREU. Det er nok det mest prestigefyldte konsortium, jeg nogensinde har været med i. Det består af en perlerække af førende forskere, der bidrager til FN’s Klimapanel, og som vejleder Europa-Kommissionen om, hvordan de skal handle, når det gælder klimaforandringerne. Da vi kom med i ACCREU, var vi de eneste nye partnere i forhold til flere tidligere projekter, så der rykkede vi virkelig et niveau op. Det var meget ærefuldt og prestigefyldt at komme med i ACCREU, og det er vi meget stolte af", siger Martin Drews.

Foto: Shutterstock

Kraftig regn, oversvømmelser og højere temperaturer

I de senere år har Europa oplevet ekstrem varme, tørke, naturbrande og oversvømmelser. Denne type hændelser og deres konsekvenser vil kun blive oftere og værre, hvis ikke der handles.

"Rigtig mange af de alvorlige ulykker, der grundet klimaforandringerne har ramt Europa, koster millioner af kroner for det enkelte land og for EU. Klimaet tager jo ikke specielt hensyn til landegrænser eller til specifik lovgivning i en bestemt region. Derfor har EU gennem flere af deres Horizon-programmer fokus på forskning, der skal ende med løsninger og planer, som gør EU stærkere i forhold til klimatilpasning", siger Martin Drews.

Lige nu er DTU og Martin Drews med i det ​4-årige Horizon Europe-projekt DIRECTED. Projektet har 17 partnere og et budget på cirka 40 millioner kroner.

Formålet med DIRECTED er at forbedre evnen til at reagere på ekstreme vejrhændelser ved at levere skræddersyet information til de mange aktører, som både er involveret i beredskabsindsatser og langsigtet klimatilpasning. Konkret skal partnerskabet udvikle overskuelige og håndterbare værktøjer, som kombinerer både klimarisikovurderinger, katastrofevarsling, styring og kommunikation til brug for både beredskaber og planlæggere.

"DIRECTED skal være med til at nedbryde de siloer, som ofte opstår, når der ikke er data- og vidensudveksling på tværs af grænser eller mellem regioner inden for samme land. Vi fik øjnene op for dette problem i forbindelse med oversvømmelserne i Rhinen i sommeren 2021. Der var på forhånd varslet store mængder nedbør og mulighed for oversvømmelser, men på en eller anden måde gik alt alligevel galt. Primært fordi der ikke var datadeling på tværs af regionerne i området, men også fordi den rigtige kommunikation mellem beredskabet og andre involverede parter var mangelfuld. Al den viden, som eksisterede, var ikke til rådighed for de instanser, som havde brug for den. Det endte jo med en katastrofe med mere end 200 døde, blandt andet fordi flere ikke fik den hjælp, de havde brug for, såsom evakuering i tide", siger Martin Drews.

I DIRECTED kigger man på områderne ved Rhinen såvel som andre områder, der har oplevet markante oversvømmelser, såsom Emilia Romagna, Donau og Roskilde Fjord. Derfor er Region Hovedstaden også en af partnerne.

"Roskilde Fjord er netop for nyligt blevet udpeget som risikoområde af Kystdirektoratet, når det gælder øget risiko for oversvømmelser. Som dansk case i projektet er den ramt lige ned i kernen. Sammen med relevante aktører som kommuner, regionen, beredskabet, DMI og Kystdirektoratet skal vi med vores forskning og innovation øge robustheden i forhold til klimaekstremer i og omkring Roskilde Fjord", siger Martin Drews.

Foto: iStock

DTU skal sammen med lokale interessenter kortlægge og analysere forhindringer og barrierer for at reagere på klimarisici. De skal så udvikle relevante og brugbare løsninger, der vil reducere risikoen ved klimakatastrofer. Herunder skal tilgængeligheden og anvendelsesmuligheden af data og modeller styrkes.

"Det rigtig spændende for mig er dog, at vi ikke kun skal finde løsninger, som hjælper omkring Roskilde og i Danmark. Gennem Horizon Europe og DIRECTED bliver der skabt synergier, hvor vi genererer viden og indsigter, som vi kan give videre til ikke bare vores projektpartnere, men også kolleger fra søsterprojekter, og modsat får vi gavn af deres forskning", siger Martin Drews.

Som forsker med fokus på modellering og klimaforskning er Martin Drews ualmindeligt glad for samarbejdet på tværs af forskellige aktører og funktioner både i den danske case og i det store, fælles DIRECTED-projekt. Han mener, at man skal forske interdisciplinært, hvis man skal rykke noget.

"Når vi er færdige i 2026, skal vi gerne være nået i mål, så vi kan vise, at det er muligt at bygge broer og sætte retning for en mere robust fremtid, der tager højde for de stigende risici for naturkatastrofer som følge af klimaforandringerne. Det gælder med hensyn til nedbør og oversvømmelser, som vi undersøger i DIRECTED, men også med hensyn til skovbrande og storme, temperaturstigninger osv. Vi skal flytte noget, vi skal vise vejen, vi skal implementere løsninger. Vi skal udvikle og samtænke klimaløsninger, så alle vigtige instanser er med, og så de samtidig støtter op om en bæredygtig fremtid", siger Martin Drews.

For den nyudnævnte professor fra DTU er DIRECTED-projektet et godt eksempel på alt det, som et godt EU-finansieret forskningsprojekt skal kunne.

"DIRECTED er i stand til at løfte avancerede problemstillinger. Lige nu er det inden for de lande, som partnerskabet repræsenterer. Men målet er jo, at vi skal overføre vores viden på tværs af Europa, så nogle af de lande, som måske ikke er så langt fremme med klimaforskning, også kan bruge vores resultater. Til sidst kan vi skubbe folk og lande i den rigtige retning, hvor vi samtænker vores bæredygtige løsninger. Det er jo meget mere end win-win", siger Martin Drews.

Karrieren op i gear

Som et lille kuriosum blev Martin Drews, få timer før interviewet til denne artikel, udnævnt af DTU’s rektor Anders Overgaard Bjarklev til et nyt professorat. Selvsagt en stor dag for en mand, der har viet sit arbejdsliv til forskningen.

"Det er helt klart, at arbejdet gennem Horizon-projekterne og andre EU-forskningsprogrammer har spillet en stor rolle. At skabe netværk og rejse i Europa for sammen med ligesindede at finde løsninger på unikke problemstillinger, at udvikle sig, at vokse i anseelse og at blive taget med i andre forskeres programmer, det er stort. Men at det hele bliver kronet med en professortitel, er højdepunktet", siger Martin Drews, der selv kommer fra en ikkeakademisk baggrund med en far, der oprindelig var uddannet på B&W, og en mor, som var sekretær.

Han er beæret over at være blevet kaldt en markant stemme inden for klimaforskning i Europa, men beskedenhed præger også hans svar.

"Det er en europæisk elite, som udmærker sig på alle måder. Vi er på vej derop, men vi er ikke på det niveau endnu. Men der er jo også kun gået 12 år med vores specielle forskning på DTU. Det er lange seje træk, og endnu har ingen i vores sektion modtaget en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) til fri forskning", siger Martin Drews, der smilende tilføjer:

"Jeg har søgt mange EU-projekter, men endnu ikke en ERC-bevilling – der er ingen tvivl om, at det er et af mine næste mål. Jeg er i hvert fald mere klar i dag end nogensinde før. Jeg er nok meget ideologisk, og som klimaforsker vil jeg gerne være med til at bryde grænser og gøre en forskel i den verden, vi lever i. Og jeg vil rigtig gerne tale Horizon Europe-projekter op, for de kan så mange forskellige ting, både forskningsmæssigt og for den enkelte forsker", slutter Martin Drews.

Artiklen er skrevet af journalist Ole Blegvad, Blegvad Kommunikation

Foto: iStock

Man skal holde tungen lige i munden, når man læser, hvad Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen og hendes forskergruppen beskæftiger sig med.

De studerer materialeforskning, og de søger at opnå en ny forståelse for atomar struktur i nanomaterialer. Denne forskning kan føre til, at kemikere kan designe nye materialer med de specifikke egenskaber, der bruges i eksempelvis energimaterialer til batterier eller til katalyse.

Og man skal stramme sig virkelig an, hvis man skal forstå, hvad bevillingen fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC), som Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen har opnået, hedder på engelsk:

“Live Tapings of Material Formation: Unravelling formation mechanisms in materials chemistry through Multimodal X-ray total scattering studies.”

Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen ved, at det er svært stof for mange. Da hun var ung og skulle vælge uddannelse, var hun også tæt på at vælge at læse kunsthistorie. I stedet blev det kemien og arbejdet med atomare strukturer og nanomaterialer, der fik hendes opmærksomhed.

"I min forskning fokuserer jeg på at udforske og forstå de vigtige kemiske reaktioner, som spiller en rolle i dannelsen af funktionelle materialer. Mit mål er at bidrage med ny viden inden for materialekemi, som kan bruges, så man bedre kan udvikle skræddersyede materialer, som har netop de egenskaber, der skal bruges til nye og mere bæredygtige energiteknologier. På den måde kan vores forskning ende med at være essentiel for den grønne omstilling", siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen er 39 år og lektor på Kemisk Institut på Københavns Universitet. Hun læste på Aarhus Universitet, hvorfra hun også blev ph.d. i kemi i 2013. Derefter fulgte et par år i New York som postdoc på Columbia University, inden turen gik tilbage til Danmark og Københavns Universitet i 2015.

Kemikeren og nanoforskeren har fået flere legater, og for seks år siden modtog hun den internationale talentpris International Rising Talent, der uddeles i fællesskab af FN’s UNESCO og det franske firma L’Oréal. Prisen og godt 100.000 kroner blev givet til 15 yngre kvindelige forskere inden for naturvidenskab.

Foto: Getty Images

Fik en forskningsbevilling fra ERC i 2019 og drømmer i dag om endnu en ERC-bevilling

Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen var én ud af 403 unge europæiske forskere, der i 2019 modtog et ERC Starting Grant. Den form for bevilling på op til to millioner euro over en periode på op til fem år gives årligt til talentfulde forskere inden for alle fagområder med to til syv års erfaring efter endt ph.d. ERC-bevillingen kan bruges til at opbygge en forskergruppe omkring et innovativt forskningsprojekt. 15 danske forskere fik i 2019 et ERC Starting Grant.

"ERC Grantet har en fantastisk stor betydning. Først og fremmest giver det forskningsfinansiering, så man som ung forsker kan etablere en gruppe og et laboratorium. Derudover er det et prestigefyldt grant – alle forskere i Europa kender og anerkender ERC, så det giver en blåstempling af ens kompetencer. Samlet set betyder det meget for ens cv", siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Hun var adjunkt, da bevillingen kom. Siden er hun blevet lektor. Undervejs har hun bygget en forskningsgruppe på 15 mand op, som hun er leder af. Det har blandt andet kunnet lade sig gøre på grund af ERC-bevillingen. Bevillingen strækker sig over flere år end normale legater. Det giver en god ro til at forske, så man ikke hele tiden skal bruge tid på at skrive nye fondsansøgninger. På grund af covid-19 blev ERC-projektet forlænget et par år, men det er oppe i fulde omdrejninger igen.

"Jeg kan mærke, at det går rigtigt godt for min forskning og forskningsgruppe lige nu, og vi er blevet anerkendt inden for vores felt. Det er svært at sige, om den internationale opmærksomhed skyldes, at vores forskning rent faktisk gør en forskel, eller om det skyldes ERC. Dog er det klart, at den internationale interesse for vores projekt er stigende, ligesom det er nemmere at få hul igennem til nye bevillinger", siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Foto: Getty Images

MATMECH-projektet har givet ny indsigt i de kemiske processer, der foregår, når et materiale dannes i en kemisk syntese. Derudover har Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensens gruppe igennem projektet udviklet nye typer af eksperimenter og metoder til dataanalyse, som nu bruges af både hende selv og af forskere i det internationale materialekemifelt.

"Jeg vil gerne bygge ovenpå nogle af de metoder, vi har udviklet nu. Det må gerne være med en ny ERC-bevilling, for de er lange, store og giver ro og overblik. Det vil også give mulighed for at bygge større projekter op, så vi bygger ovenpå nogle af de metoder, vi har brugt i mit Starting Grant, og samtidig se på andre vigtige reaktioner inden for materialekemi. Mit ERC Starting Grant udløber snart, men det har bragt mig til det næste trin: fra ung forsker til etableret. Jeg er et sted nu, hvor mit felt anerkender mig. Nu skal jeg tænke på næste trin og næste projekt", slutter Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Artiklen er skrevet af journalist Ole Blegvad, Blegvad Kommunikation

Foto: Getty Images

Henrik Halkier og Laura James er tovholdere på projektet CROCUS, der organiserer Living Lab-workshops i otte grænseområder i Europa for at finde ud af, hvilke former for kulturturisme der har størst potentiale i forskellige typer af udkantsområder, og hvilken rolle samarbejde på tværs af grænserne kan spille. CROCUS har en samlet bevilling på 22,5 millioner kroner, hvoraf 6,2 millioner kroner er til Aalborg Universitet.

Deres hold fra Aalborg Universitet arbejder med grænseområdet mellem Danmark og Tyskland, dvs. Sønderjylland og Slesvig. Som bekendt et overvejende fladt landområde med nogle mellemstore byer langs Nordsøen og Østersøen. Og så det berømte sønderjyske kaffebord.

Asterix og sønderjysk kaffebord

"Mad og gastronomi er en af måderne at skabe kulturoplevelser på i Sønderjylland og Slesvig. Her kommer det sønderjyske kaffebord samt tyske Fischbrötchen ind i billedet sammen med østers fra Vadehavet og lokale økologiske producenter. Og kulturhistorien er der også. I Sønderjylland er det store kagebord noget af det, vi kender fra krigen mod tyskerne i 1864 og frem til Første Verdenskrig. Her måtte man ikke forsamles til politiske arrangementer, og det omgik man ved at mødes til kagebord", siger Henrik Halkier.

"I vores projekt skal ejerskabet og forankringen ligge i det lokale. Turisme er meget orienteret imod og foregår i tæt samarbejde med virksomheder og offentlige instanser i det samfund, hvor vi arbejder. Meget af det, vi gør lige nu, er at møde folk i regionen, lytte til deres erfaringer og ønsker og gennem vores Living Lab udvikle nye kulturturistiske oplevelser. De forskellige former for kulturarv skal behandles forskelligt. I Dobrudzha-regionen i Bulgarien og Rumænien gælder det for eksempel om at bevare ruinerne fra Romerriget på en måde, så lokalbefolkningen inddrages, og hvordan turismeprojekter kan blive gjort til en større del af turismen ved Sortehavet og kan være med til at skabe flere arbejdspladser i området", siger Laura James.

De er skøre, de romere, lyder det igen og igen i tegneserien Asterix men kan også være en ledetråd mod et af de andre grænselandsprojekter. Her skal man finde ud af, hvordan man kan skaffe flere kulturturister til Dobrudzha/Drobogea-regionen ved Sortehavet, hvor romerne i sin tid herskede, og som nu om dage er delt mellem Bulgarien og Rumænien.

"Dobrudzha/Drobogea er et af de områder, der er med i vores projekt. Generelt har EU fokus på at støtte udkantsområder i Europa, så turismen kan være med til at løfte lokalområderne på tværs af nationale landegrænser. Med nye initiativer, ny viden og nye forretningsmodeller skal vi i konsortiet undersøge, hvordan man kan udvikle landdistrikter og udkantsområder. Bæredygtighed, lokalt ejerskab og en bred forståelse for økonomi og socialt engagement i den lokale befolkning, i de lokale virksomheder, kommuner og i turistforeningen er vigtige ingredienser i projektet", siger Laura James.

Fra Aalborg og ud i Europa

CROCUS sigter mod at bidrage til at løse de socioøkonomiske udfordringer, som landdistrikter og udkantsområder står over for gennem fremme af kulturel og kreativ turisme.

Det er det overordnede formål med det Horizon Europe-projekt, som professor i regional- og turismestudier Henrik Halkier og lektor Laura James, begge fra Aalborg Universitet, har koordinatorrollen på.

"Vi har som koordinatorer og principal investigators for CROCUS både en ledelsesopgave, der skal løses, og en forskningsmæssig opgave", siger Henrik Halkier.

De to forskere fra Institut for Kultur og Læring ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet havde i fællesskab søgt på et Horizon Europe-opslag med fokus på de udfordringer, som ligger i udviklingen af landdistrikter og udkantsområder i Europa. Europa-Kommissionens strategi er, at de områder skal have høj prioritet i fremtiden. Det er områder med en del fællestræk: Det er landdistrikter, ofte i fjerntliggende områder med en aldrende befolkning, ofte med et dårligt uddannelsesniveau og lave indkomster, men til gengæld er områderne tit rige på kulturarv, der kan have potentiale turismemæssigt.

Der er ti partnere med i CROCUS fra ni forskellige lande.

"Vi synes jo selv, at vi har samlet nogle af de klogeste inden for området med universiteter og turistforeninger. Nu bruger vi meget tid på at organisere og samle konsortiet. Det er den rolle, vi har påtaget os, og vi gør det med glæde", siger Henrik Halkier.

"EU har godkendt vores projektansøgning, og de elementer, vi har med dér, skal vi leve op til. EU er med årene blevet mere skarpe på deres mål. Der er flere ting, vi skal opfylde, så der er ikke plads til mange improvisationer. Der er en fast struktur, hvor vi skal skrive et vist antal artikler, interviewe de rigtige personer i lokalmiljøet, snakke med politikere, afholde seminarer og samtidig måle vores forskning på alle tænkelige måder", tilføjer Laura James.

På skuldrene af egen erfaring

Henrik Halkier og Laura James mødte hinanden i forskerverdenen, da de begge var partnere på et andet EU-projekt. Dengang var Laura James tilknyttet et universitet i England, men hun har de seneste otte år været ansat på Aalborg Universitet.

"Det er lidt som at vende tilbage til, hvor vi kom fra. Vi prøver at lære af det forrige Horizon-projekt, hvor vi ikke selv var koordinatorer. Vi forsøger at tage de gode ting med over i CROCUS og undgå de ting, der ikke fungerede i det gamle projekt", siger Henrik Halkier.

Foto: iStock

I det forrige projekt var der 22 partnere, og det var lige i overkanten, når gruppen skulle samles, og de forskellige interessenter skulle forsøge at gå i samme retning.

"Dengang gik projektet over fem år, i dag er tidsrammen tre år, så vi prøver at organisere CROCUS meget mere. Vi har en præcis beskrivelse af de enkelte etaper over de næste tre år. Vi skal hele tiden være to the point, så vi ikke spilder tiden. Dette projekt er mere detaljeorienteret, så vi skal holde øje med, om vi selv og vores partnere holder vores mål. Det giver mere arbejde som projektleder", siger Laura James.

De sammenligner de to EU-projekter med musik. Det første projekt var som improvisationer over et tema. Der blev spillet fri jazz over fem år, men man vidste ikke helt, hvordan det hele skulle ende. I CROCUS er komponisterne Henrik Halkier og Laura James, de andre partnere spiller efter de samme noder, og alle prøver at få det til at lyde virkelig godt.

"EU’s projekter inden for, hvad der nu om dage i den tekniske jargon hedder Global Challenges-søjlen, er blevet meget mere målrettet. De tidligere projekter var tættere på grundforskning – som naturligvis også er vigtigt – men i denne søjle er der meget fokus på den samfundsmæssige effekt af forskningen. Det er vigtigt, at den forskning, vi laver, har et tydeligt fokus på problemer, man gerne vil have løst i samfundet, og altid problemstillinger, som går på tværs af EU-landene", siger Henrik Halkier.

"I CROCUS er vi tvunget til at gøre en forskel. Jeg synes, det er godt og vigtigt, at vi skal leve op til nogle krav. Det gør det faktisk nemmere at holde styr på, hvordan det går med projektet, og hvilken retning vi bevæger os i, når vi samarbejder og koordinerer med forskere på tværs af Europa", siger Laura James.

Det er ikke kun løse påstande, når de to forskere siger, at man skal være mere specifik nu end tidligere. Kravene er, at der findes løsninger, der kan skabe grundlag for forandringer.

"Når man kigger på karriere og forskning, er jeg slet ikke i tvivl om, at vi aldrig havde været i stand til at designe eller lede CROCUS, hvis ikke vi begge to havde haft erfaringer fra tidligere projekter. Vi står så at sige på skuldrene af vores egen erfaring. Når yngre kollegaer siger, at det virker cool, at vi er blevet koordinatorer for et stort EU-projekt, siger vi altid, at de skal prøve at komme med som partner i et EU-projekt. Dér skal man lytte og lære, så man måske senere kan få sit ”eget projekt”. Det er ikke for begyndere at stå i spidsen for et stort EU-projekt, og derfor er det supervigtigt, at man begynder som ”almindelig deltager”", siger Henrik Halkier.

Foto: Shutterstock

Koordinatorrollen åbner døre

Når CROCUS er afsluttet i 2027, skal projektet gerne have resulteret i to ting: Partnerne skal have udviklet nogle redskaber, som kan bruges i udviklingen af innovative og inklusive former for kulturturisme, der kan styrke udkantsområderne. Samtidig skal der skabes nogle modeller, som kan bruges i fremtiden i tilsvarende egne af EU, hvor man gerne vil fremme og styrke den lokale socioøkonomiske udvikling gennem kulturturisme.

Dertil kommer så, hvad Henrik Halkier og Laura James får ud af EU-projektet personligt, forsknings- og karrieremæssigt.

"Vi lærer en masse af at være projektkoordinatorer. Vi får en erfaring, som vi selv kan bruge, men som vi også kan dele ud af til andre. Chancen for at blive inviteret med i andre projekter vokser gennem det netværk, vi opbygger gennem CROCUS. Samtidig er det virkelig et projekt, som gør en forskel i verden, og hvis vi lykkes, vil vi ende med at kunne rådgive politikere om fremtidens turismepolitik i grænseområderne i Europa. Når det så er sagt, er jeg med mine 67 år også i den sidste del af min karriere på universitetet. Jeg har forsket, undervist, været institutleder og dekan. De sidste år, jeg har tilbage, bliver som forsker og koordinator på dette projekt, og det stortrives jeg virkelig med", siger Henrik Halkier.

"For mig er det anderledes. Med mine 44 år er jeg nærmere midtvejs i karrieren, og med et budget på 22,5 millioner kroner er CROCUS det største projekt, jeg har været med i. Officielt er Henrik jo koordinator, men jeg har allerede lært en masse af at være med. Man får et ubetaleligt internationalt netværk blandt forskere, politikere, embedsmænd, virksomheder, folk fra Europa-Kommissionen og andre institutioner, hvor man er i dialog med beslutningstagerne. På den måde kan jeg være med til at påvirke Europas fremtidige turismepolitik. Jeg er samtidig vejleder for en ph.d.-studerende, som er med på projektet. Lige nu er det utroligt spændende, men jeg håber også at blive inviteret med i andre projekter, og en af mine personlige ambitioner er at blive koordinator for et EU-projekt en dag", siger Laura James.

Artiklen er skrevet af journalist Ole Blegvad, Blegvad Kommunikation

Karriereboost – når forskningen får et skub fremad

Lektor Claus Desler undersøger i et Horizon Europe-projekt langtidsvirkninger af covid-19 og deres betydning for udviklingen af kroniske sygdomme. Hans forskning forventes ikke kun at føre til nye videnskabelige indsigter, men accelererer også hans akademiske karriere med mindst et årti. Projektet samler forskere fra hele Europa og kan få afgørende betydning for fremtidige behandlingsstrategier.

Internationale netværk – forskning kender ingen grænser

At blive en del af de rigtige netværk kan være afgørende for en forskers succes. Horizon Europe kan åbne døre til samarbejde på tværs af lande, institutioner og discipliner. Ph.d.-studerende Mikkel Boger Posselt er en del af et Marie Skłodowska-Curie Doctoral Network, hvor han arbejder med kvantekemi på universiteter i både Danmark og Tyskland samt i industrien. EU-støtten sikrer, at han tidligt i sin karriere får erfaring med førende internationale forskningsmiljøer.

Gennem Horizon Europe har forskere på DMI også udvidet deres samarbejde med internationale partnere i et projekt om isbjergprognoser i Arktis. De arbejder på at forbedre sikkerheden for skibstrafik og klimaforskning i de arktiske områder, hvilket understreger vigtigheden af internationalt samarbejde om globale udfordringer.

Ny viden, løsninger og resultater

Horizon Europe er ikke kun en investering i individuelle forskere – det er en investering i ny viden og innovative løsninger, der kan gøre en forskel i verden. Arkæolog Mette Løvschal bruger EU-midler til at forske i menneskeskabte hedelandskaber og deres betydning for nutidens bæredygtighed. Hendes forskning viser, hvordan historiske forvaltningsmetoder kan inspirere til nye strategier for naturgenopretning.

I magasinet kan du læse syv fantastiske fortællinger om forskere, der har fået deres karriere og forskning accelereret gennem Horizon Europe. Programmet giver ikke blot finansiering, men fungerer som en løftestang for videnskabelig udvikling, internationalt samarbejde og løsninger på samfundets store udfordringer.

Dette er den sidste udgave af EUindblik. Fremover vil vi fortsætte med at formidle forskerfortællinger og cases om Horizon Europe på ufm.dk/horizon-eu.

Tak for denne gang – og på gensyn online på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

Rigtig god læselyst.

Foto: Pixabay

Man kender de store grønne naturområder med lav bevoksning, der findes mange steder i verden. De store nordeuropæiske hedeområder og græsstepperne i Mongoliet kunne være eksempler. Disse landskaber er opstået for flere tusinde år siden. Og mennesker og dyr er en integreret del af den måde, de fungerer på. For eksempel ved vi, at de fleste heder er delvist menneskeskabte, og hvis de ikke blev passet, ville de springe i skov.

"Ved at kigge tilbage i tiden kan vi rekonstruere nogle menneskelige adfærdsmønstre. I ANTHEA vil vi gennem nye kortlægninger og metoder, og med viden fra pollenanalyser, arkæologiske spor og nye indsigter fra filosofi og socialantropologi, forsøge at blive klogere på menneskets forhold til naturen", siger Mette Løvschal.

I 2019 fik hun et Starting Grant fra Det Europæiske Forskningsråd, ERC, på godt 11 millioner kroner.

"Vi ved, at mange af de helt store naturområder i verden lige nu kollapser pga. menneskets stadig mere og mere destruktive adfærd. Mange plante- og dyrearter kommer med i faldet, men også menneskelige leveformer. Mit projekt skal give os viden om menneskets forhold til disse landskaber i forhistorien, så vi kan bruge den viden til at genskabe, etablere og beskytte nye tilsvarende områder", siger Mette Løvschal.

Fællesskaber, tid og ERC-motorkraft

I Mette Løvschals ERC-forskningsprojekt om de menneskeskabte heder kigger hun og hendes forskerhold også på de fællesskaber, der opstod i forbindelse med brugen af hederne. Fællesskaber, som har gjort det muligt, at landskaberne kunne eksistere i mange tusinde år. Her er en parallel til forskerverdenen, hvor gode fællesskaber og tid også er afgørende for at opnå gode resultater.

Foto: Anne Kring

"ERC’s Starting Grant har betydet, at jeg har haft ressourcer til at ansætte en masse folk. Det har virkelig været fedt. Jeg har fire postdocs med, der kommer fra USA, Irland, Holland og England. Så er der videnskabelige assistenter og nogle eksterne eksperter og samarbejdspartnere. Jeg har virkelig kunnet lave et hold, som forfølger mine spor og de spørgsmål, som jeg synes er vigtige", siger Mette Løvschal.

Mette Løvschal havde et solidt bagkatalog og en stor videnskabelig produktion, inden hun blev udnævnt til professor og fik ERC-bevillingen fra EU.

"Jeg har nok en trang til at gøre og tænke ting på nye og anderledes måder. Det er jo i virkeligheden den frihed, man har som forsker. Hvad sker der, hvis vi vender et givent spørgsmål på hovedet? I mit ph.d.-projekt så jeg på, hvorfor vi har hegn, og hvorfor vi afgrænser os i rum. I mit ERC-projekt ser jeg på, hvordan de åbne rum opstår. Og det var en idé, man også troede på i ERC-komiteen", siger Mette Løvschal.

Hun har – udover at have studeret på Aarhus Universitet – tidligere læst på UCL i London og på Oxford og Cambridge, hvor hun var rundt om så forskellige fag som arkitektur, arkæologi, antropologi og kognitiv semiotik. Hun har løftet forskningen og været toneangivende inden for sit felt. I 2023 modtog Mette Løvschal de to store videnskabspriser Victor Albeck-prisen og Dronning Margrethe II’s Videnskabspris.

"Med ERC har forskningen fået motorkraft; der er flere hænder og hjerner, og samtidig gør ERC også de fleste projekter og forskere mere synlige. Vi skal afholde en stor international konference og udgiver samtidig en digital publikation med mere end 35 bidragsydere, så vi har på kort tid etableret et netværk omkring os bestående af folk med forskellige baggrunde. Vi har fårehyrder, biologer, geografer, kunsthistorikere og arkæologer med", siger Mette Løvschal.

Foto: Shutterstock

I 2026 slutter ANTHEA, men trangen til fordybelse og nysgerrigheden til at undersøge og udforske vil formentlig fortsætte.

"Lige nu har jeg tre bøger, som jeg skal have skrevet inden for de næste to år. Og så er jeg lige trådt ind i Videnskabernes Selskab, som jeg glæder mig meget til. Desuden er jeg i den kommende tid faglig ekspert på en udstilling på Mosgaard Museum. Det er nyt og spændende for mig. På lidt længere sigt kunne jeg godt tænke mig at søge et nyt grant, når dette er afsluttet. Jeg har tidligere haft to forskningsophold på Columbia University i New York. Dér er arkæologi og antropologi samlet og ligger oven på det naturvidenskabelige center. Dét giver nogle rigtig spændende forskningsmuligheder, som jeg godt kunne tænke mig at undersøge i fremtiden", slutter Mette Løvschal.

Artiklen er skrevet af journalist Ole Blegvad, Blegvad Kommunikation