Claus H. Ibsen er Manager of Research and Development hos Vestas Aircoil, og han fortæller gerne om de mange tilskudsprojekter, virksomheden har deltaget i de seneste 15 år. “Værdien i projekterne ligger altid i, at vi forbedrer vores generelle færdigheder. For det gør, at vi kan byde ind på nogle nye markeder.”

Vestas Aircoil har gennem årene udviklet sig til at være en højt specialiseret virksomhed med afdelinger i fire lande og en central position på det internationale marked for avanceret køling af motorer primært til skibsfarten. “Den position skal vi bevare og arbejde videre med,” siger Claus H. Ibsen og fortsætter:

“Vi kan konkurrere på udvikling af nye teknologier, fordi vi hele tiden udvikler vores værktøjskasse. Det er der mere værdi i, end at stå tilbage med ét forbedret produkt.”

Siden april 2018 har Claus H. Ibsen stået i spidsen for Horizon 2020-projektet InDEStruct. Her skal unge forskere videreudvikle beregningsmetoder, som Vestas Aircoil skal bruge, så de også fremover kan tilbyde højteknologiske løsninger til et marked i rivende udvikling.

Nu begynder det spændende

Det har været et langt tilløb med forsinkelser undervejs, siden Vestas Aircoil og universitetet i Southampton fik bevillingen. Men nu er der ansat fire dygtige unge ph.d.-studerende, der hver vil arbejde 18 måneder på den danske virksomhed og 18 måneder på universitetet i England.

Og Claus H. Ibsen glæder sig: “Det er nu, det begynder at bliver spændende. Der er forholdsvis mange kedelige opgaver med sådan et EU-projekt. Men det er det hele værd, for vi får et interessant samarbejde med universitetet også om andre ting. Det giver os lige så meget værdi som projektet selv.”

Hjælp undervejs

Det gode samarbejde med universitetet begyndte allerede, da ansøgningen skulle skrives. “De professorer, der er vejledere for ph.d.’erne, har skrevet meget af ansøgningen. Det er de bedre til end vi,” fortæller Claus H. Ibsen, som også har fået hjælp fra det lokale Erhvervsråd, det regionale EU-kontor og en privat konsulent. De har på forskellig vis hjulpet Vestas Aircoil med at screene støttemuligheder, med at få kontakten til Southampton og med selve ansøgningen. Uden dem var det ikke gået. For det er ikke altid så enkelt med EU, når ens hverdag handler om helt andre ting.

InDEStruct står for Integrated Design of Engineering Structures.

For virksomhedsdirektør i Fermbiotics Søren Kjærulff er udviklingen af hans virksomhed og deltagelsen i samarbejdsprojekter under Horizon 2020 to sider af samme sag. Som han selv udtrykker det: “Deltagelsen i EU-projekter er helt afgørende for vores produktudvikling og vores fremtidige succes. Man kan sige, at deltagelsen i EU-projekter er blevet en integreret del af virksomhedens DNA.” I SIMBA-projektet arbejder Søren Kjærulff tæt sammen med professor MSO Dennis Sandris Nielsen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD).

I fællesskab skal de teste, hvorvidt et fermenteret kosttilskud har en gavnlig sundhedsmæssig effekt på en gruppe frivillige testpersoner med et BMI over 32. De har begge over en årrække været med i adskillige EU-projekter.

Den brændende platform

For forsker Dennis Sandris Nielsen er den brændende platform for at gå med i et projekt som SIMBA naturligt en anden end for virksomhedsdirektøren. På KU FOOD er det vigtigt, at projektdeltagelsen fører til ny forskning og ny viden, og at projektets resultater kan publiceres i relevante videnskabelige tidsskrifter. “Går det, som vi håber, så giver projektet anledning til udgivelse af flere publikationer i anerkendte tidsskrifter, hvilket jo er en fundamental del af vores arbejde som forskere,” siger Dennis Sandris Nielsen.

For erhvervsmanden Søren Kjærulff er det altafgørende, at deltagelsen sikrer samarbejde med de absolut bedste forskere, og at projektet på den måde udvikler virksomhedens produkt. Som han siger: “Ved at samarbejde med universiteterne er det muligt at trække på superspecialisterne. Og det er vores oplevelse, at forskerne også gerne vil være med til at drive noget, som har et mere kommercielt fokus.” Søren Kjærulff fremhæver desuden, at mange forskere er interesserede i at samarbejde med virksomheder for at bidrage til konkrete løsninger på de udfordringer, som sam-fundet står over for i dag og i fremtiden.

Forskning versus udvikling

Hverken Søren Kjærulff eller Dennis Sandris Nielsen har oplevet nogle væsentlige udfordringer ved samarbejdet med partnere med andre faglige profiler eller kulturelle baggrunde. “De mindre udfordringer, vi er stødt på i dette og i tidligere projekter, har vi nemt kunne overkomme,” fortæller Søren Kjærulff og fortsætter: “Det kræver blot en tilgang, hvor vi er åbne over for vores forskelligheder og forskellige tilgange til projektets arbejdsrammer.” Søren Kjærulff understreger i den forbindelse, at det er vigtigt, at der i projektet er et klart og tydeligt mål, som alle projektpartnere skal være enige om at arbejde hen imod. Ellers risikerer man, at forskellige projektpartnere arbejder i hver sin retning, og at projektet bliver svært at styre.

Når de på KU FOOD samarbejder med virksomheder, kan der være en udfordring i at sikre en forskningsmæssig tyngde i projektet, så fokus ikke udelukkende er på udvikling og implementering. “Det, der er interessant udviklingsmæssigt med en relativ kort tidshorisont, er ikke nødvendigvis det, der er interessant for os forskningsmæssigt med en længere tidshorisont,” forklarer Dennis Sandris Nielsen.

Stærke og værdifulde netværk

Virksomhedsdirektøren og forskeren er dog helt enige om, at fordelene ved at deltage i EU-projekter overstiger udfordringerne. For Søren Kjærulff er EU-projekter helt afgørende for virksomhedens fortsatte udvikling: “Gennem projekter som SIMBA får vi mulighed for at alliere os med nogle af verdens bedste forskere og dermed nå resultater, som en lille virksomhed som vores ellers aldrig ville have haft mulighed for.” Både Søren Kjærulff og Dennis Sandris Nielsen understreger, at de gennem deltagelse i projekterne får et meget værdifuldt netværk. Det er det netværk, der ofte gør, at de bliver inviteret med i andre projekter, og som gør, at de løbende kan trække på viden og erfaringer fra de bedste folk rundt om i Europa.

Appetit på flere projekter

Både virksomhedsdirektøren og universitetsforskeren vil også fremover deltage i europæiske samarbejdsprojekter. Det er der ingen tvivl om. Den forskning, viden og udvikling, som genereres i projekterne, er vigtig for deres arbejde. For KU FOOD betyder deltagelsen mulighed for ny forskning, publikationer i videnskabelige tidsskrifter og et styrket internationalt netværk. For Fermbiotics er projektdeltagelsen direkte afgørende for virksomhedens fremtidige udvikling og succes. Som Søren Kjærulff slutter af: “Gennem samarbejdet med stærke partnere kan vi produktudvikle på en meget ambitiøs måde, som ellers ikke ville være mulig for os som en mindre virksomhed.”

SIMBA står for Sustainable Innovation of MicroBiome Applications in food system. Læs mere på www.simbaproject.eu

En ny analyse – udgivet af Styrelsen for Forskning og Uddannelse – undersøger blandt andet, hvordan erfarne virksomhedsdeltagere i Horizon 2020 benytter den offentlige rådgivningsservice.

Virksomhederne fortæller samstemmende, at de gør brug af mulighederne i det offentlige rådgivningssystem i forbindelse med deres Horizon 2020-ansøgning. Flere fremhæver især de regionale EU-kontorers rolle som centrale vidensformidlere og oversættere af det særlige sprog i EU’s forsknings- og innovationsprogram.

Rådgiverne kan blandt andet hjælpe med at gennemskue, om det er realistisk for virksomheden at opnå finansiering via et bestemt opslag samt give gode råd om at indgå i et Horizon 2020-projekt. En af virksomhederne siger i analysen: “Horizon 2020 er svært at navigere i, så man skal tage den gratis vejledning, man kan få. De kan hjælpe med at afsøge mulighederne for at få støtte til udvikling.”

Et andet vigtigt budskab fra analysen er, at mange søger midler fra EUopSTART til at kickstarte ansøgningsarbejdet. EUopSTART kan give et økonomisk tilskud til virksomhedernes arbejde med at forberede en ansøgning. Med 50.000 eller 75.000 kr. i støtte er det muligt for virksomheden at hyre en privat konsulent til at skrive ansøgningen. Og det gør mange af de erfarne virksomhedsdeltagere også.

Dansk støtte og rådgivning

EUopSTART på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

Region Hovedstadens rådgivningstilbud til virksomheder - CopenVirk

Region Syddanmarks rådgivningstilbud til virksomheder

Region Midtjyllands rådgivningstilbud til virksomheder - iFacilitator

Region Midtjyllands rådgivningstilbud til virksomheder - GlobalMidt 2.0

Region Nordjyllands rådgivningstilbud til virksomheder

Læs mere om tilbuddene nedenfor.

Anbefalingen fra Anders Skeem, som til daglig arbejder med at matche danske og udenlandske aktører med hinanden, er: “Brug os i Enterprise Europe Network som sparringspartner. Vi hjælper især små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med at skabe kontakt til aktører i udlandet, bl.a. koordinatorer af Horizon 2020-projekter. Men vi hjælper også gerne universiteter og andre videnaktører med at finde udenlandske SMV’er til deres Horizon 2020-projekter.” Det sker via det europæiske netværks egen ’Tinder’, hvor Anders Skeem og hans kollegaer matcher virksomheder og universiteter, der vil gå sammen om et fælles innovations- eller forskningsprojekt.

Et dansk-tysk match

Den danske art/tech-virksomhed Rokoko med speciale i motion capture-teknologi er en af de mange virksomheder, Anders Skeem har hjulpet med i et Horizon 2020-projekt. Et tysk universitets partnersøgningsprofil til Enterprise Europe Network og en koordineret indsats fra danske rådgivere på tværs af landsdele var nøglen til det dansk-tyske match.

Ene Katrine Rasmussen, som rådgiver om EU-støtte til film- og medieindustrien, vidste nemlig, at Rokoko var interesseret i at være med i større EU-projekter som partner. Og de to rådgivere skrev sammen med Rokoko en attraktiv profil, som den tyske koordinator og de øvrige partnere i konsortiet takkede ja til. “At projektet ’first.stage’ med Rokoko om bord kom igennem nåleøjet, er jo dejligt. Det har været en fornøjelse at følge udviklingen i projektet,” siger Anders Skeem.

Færre barrierer for samarbejde

Anders Skeem oplever i sit arbejde, at barriererne for at etablere samarbejder mellem erhvervsfolk og universitetsforskere på tværs af landegrænser med tiden er blevet mindre. En væsentlig årsag hertil er i Anders’ optik, at økosystemet mellem regionale, nationale og EU-støtteordninger med tiden er blevet meget bedre: “I takt med, at vi ser en øget synergi mellem f.eks. Innovationsfondens Innobooster og projektmuligheder i Horizon 2020, kan vi meget bedre identificere de virksomhedstyper, der er parate og kompetente til at tage skridtet fra f.eks. et nationalt til et EU-finansieret projekt.”

En af anbefalingerne i en ny virksomhedsanalyse - udgivet af Styrelsen for Forskning og Uddannelse - peger på et øget brug af Enterprise Europe Network som brobygger mellem danske og udenlandske aktører. Og det glæder Anders Skeem: “Analysen tager udgangspunkt i danske virksomheders behov og muligheder, og vi vil fortsat gøre en indsats for at matche dem med udenlandske universitetsforskere og andre aktører, som søger virksomhedspartnerere til egne projektkonsortier. For tiden arbejder vi også på et koncept, der skal lette danske universiteters og videninstitutioners adgang til udenlandske SMV’er i forbindelse med EU-projekter.”

Her kommer Anders Skeems udenlandske netværkspartneres kontakt til SMV’er fra deres respektive lande til at spille en nøglerolle. Ambitionen er at åbne døren til udenlandske SMV’er, der allerede har erfaringer med EU-finansiering og internationalt samarbejde, eller er parate til at indgå i et forpligtende samarbejde på tværs af landegrænser.

Læs mere om Enterprise Europe Network og deres service om partnersøgning på www.enterprise-europe.dk.

Holo fra København NV fortæller, hvordan de i et projekt om selvkørende busser opnår

finansiering, læring og netværk. Nordic Bioscience fra Herlev beretter om, hvordan de via et Horizon-2020 projekt opnår adgang til de bedste forskere.

Robotvirksomheden Blue Ocean Robotics fra Odense indvier os i, hvordan de via deres Horizon 2020-projekt sikrer sig et stærkt netværk til superspecialister i Europa. Ennogie fra Ikast kommer i filmen blandt andet ind på, hvordan Horizon 2020-projektet øger deres effektivitet med 40 %. Sidst men ikke mindst forklarer Ballard fra Hobro, hvordan virksomheden bliver mere synlig i Europa ved at være med i et Horizon 2020-projekt.

Fælles for de fem film er, at firmaerne er med i forsknings- og innovationsprojekter med deltagere fra både ind- og udland.

Læs mere på ufm.dk/h2020/virksomhed.

Ser man på innovation i et globalt perspektiv, går det rigtig godt for USA og Kina – men EU halter efter. Europæiske virksomheder investerer samlet set mindre i innovation end deres amerikanske og kinesiske konkurrenter. Desuden har virksomhederne i Europa begrænset adgang til venturekapital.

Denne skævhed vil EU rette op på. Med etableringen af det kommende Europæiske Råd for Innovation (European Innovation Council – EIC) lanceres samtidig et ambitiøst program, som skal løfte europæiske innovatører op i den absolutte verdenselite. I 2019 og 2020 afprøver EU programmet under navnet EIC Accelerator Pilot. Programmet tilbyder økonomisk støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der vil udvikle og opskalere radikalt nye idéer med lovende innovationshøjde. Pilotprogrammet afløser det hidtidige SMV-instrument, som siden 2014 har været det virksomhedsrettede program i Horizon 2020.

Højrisiko-idéer med stort potentiale

Programmet EIC Accelerator Pilot støtter “high-risk, high-potential”-projekter. Der skal være tale om projekter med potentiale til at erobre markedsandele, løse samfundsmæssige udfordringer, og som samtidig resulterer i bæredygtig vækst i virksomheden. Ambitionen er, at støtten accelererer væksten i innovative virksomheder – hovedsageligt SMV’er og start-ups – og på den måde gøder jorden for flere store europæiske virksomheder i fremtiden.

Virksomheder kan søge op til 18,75 millioner kroner i støtte til projekter på maksimalt 2 år. Som noget nyt kan virksomheder endvidere søge om op til 112,5 millioner kroner i equity, hvilket betyder, at virksomheden afgiver en ejerandel mod at modtage EU’s investering. Blandingen af støtte og equity-investering giver helt nye muligheder for virksomheder, som med den store kapitaltilførsel kan udvikle forretningen og vækste i et højere tempo.

EIC Accelerator Pilot er et såkaldt bottom-up program. Det betyder, at virksomheder ikke skal søge midler inden for bestemte tematiske områder. EU-tilskuddet tildeles uafhængigt af virksomhedens branche eller teknologiske kompetenceområde. Det vigtigste er, at ansøgningen tydeligt viser viljen og evnen til at gennemføre et stort og ambitiøst innovationsprojekt med internationalt sigte, der samtidig adresserer et presserende samfundsproblem. Desuden skal idéen være understøttet af en solid forretningsplan til markedsintroduktion af en unik, innovativ løsning og af et stærkt team til at gennemføre aktiviteterne.

Det samlede budget for programmet i årene 2019 og 2020 er på cirka 10 milliarder kroner, hvoraf 750 millioner kroner er øremærket til equity-investering. Programmet forventes videreført i 2021 med et væsentligt større budget under Det Europæiske Råd for Innovation.

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside om EIC

EIC's hjemmeside

En ny rapport giver svarene på disse og mange andre spørgsmål. Rapporten undersøger 411 virksomheder, der har været med i mindst et projekt finansieret af EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020. En spørgeskemaundersøgelse og interviews med virksomheder og rådgivere indgår også som datagrundlag i rapporten.

Hvad kendetegner så de 411 virksomheder? Sammenlignet med dansk erhvervsliv generelt er virksomhederne i Horizon 2020 større; de har en højere værditilvækst; de er eksportorienterede; de fleste udfører forskning. Og så har de ansat flere højtuddannede medarbejdere. Så møder du en virksomhed med de særlige kendetegn, så er den måske en kommende ansøger til Horizon 2020.

Men så er der også undtagelsen, der bekræfter reglen. Nemlig små og mellemstore virksomheder fra traditionelle brancher f.eks. fremstillingsindustrien. De har ofte et innovationsbehov og en god idé, når de søger midler fra Horizon 2020. Og med den rette hjælp fra offentlige og private rådgivere samt de rette partnere kan de få gavn af støttemulighederne.

Siden november 2018 har Unibio været i gang med et projekt, der er finansieret af Horizon 2020. Chief Commercial Officer Michael Jensen er begejstret: “Vi er så langt, at vi allerede nu, et år inde i projektet, kan se, at vi vil lykkes med at komme i mål.” Unibio har med ca. 23 millioner kroner fået den største del af en samlet bevilling på 75 millioner kroner.

Millionerne skal gå til at videreudvikle avancerede teknikker til at fraktionere og isolere blandt andet værdifulde enzymer og peptider fra bakterier, der fodres med organisk affald fra landbrug og husholdninger. Deraf navnet på projektet: ValueWaste. Det organiske affald omdannes til biogas, som bakterierne næres af. Bakteriernes proteiner og cellevægge isoleres, for det er her, de stoffer gemmer sig, som senere skal bruges til de value-addede ingredienser i både fødevarer og foder.

Samarbejdet med de øvrige 15 europæiske partnere og en spansk koordinator kom i stand gennem Agro Business Park, som Unibio har samarbejdet med tidligere. “De spurgte, om ikke det var noget for os at være med der,” fortæller Michael Jensen.

Afgørende teknologiboost 

Michael Jensen fremhæver især to bevillinger fra Innovationsfondens Innobooster-ordning i 2015 og 2016 på i alt 20 millioner kroner som væsentlige for, at Unibio i dag er en attraktiv spiller, der bliver inviteret med i EU-projekter. Med de to bevillinger i lommen har det været muligt for Unibio at opbygge de grundlæggende teknologier, som nu bliver videreudviklet i projektet ValueWaste. “Den bakterie, vi arbejder med, er ikke særlig velkarakteriseret. Derfor skulle det genetiske materiale først kortlægges og screenes for særlige enzymer og peptider for at se, om den har de gode egenskaber, vi skal bruge,” forklarer Michael Jensen.

Og så skulle Unibio udvikle en proces til fermentering af biogas, hvor bakterierne kan nå at optage gasboblerne, inden de forsvinder som boblerne i et glas champagne. “Det gav ret store teknologiske udfordringer at forlænge transitionstiden, så bakterierne kan nå at optage gassen,” forklarer Michael Jensen og fortsætter: “Det hjalp de to bevillinger også med til. Det har været en kæmpe hjælp, der gjorde, at vi kunne arbejde mere kvalificeret.”

Moden og klar til EU-finansiering

“Innobooster har været med til at gøre Unibio interessant for andre,” siger Michael Jensen og uddyber: “Du skal have viden og kompetencer for at være en attraktiv spiller i sådan et EU-samarbejde. Derfor havde vi kortlagt stoffer i bakterierne og opbygget de her teknologier forinden. Det har gjort, at vi har kunnet tiltrække akademikere på højt niveau til samarbejdet. Vi skulle også være modne som virksomhed til at indgå i sådan et projekt. Det har været altafgørende.”

VALUEWASTE står for Unlocking new VALUE from urban bioWASTE.