Cookies

I en alder af 40 år er Farshad Moradi koordinator på ét Horizon 2020-projekt, ledende forsker på et andet, som han selv er idémand bag, og i gang med ansøgninger til to nye projekter. Selv er han ikke i tvivl om, at hans unge alder har været en fordel.

”Forskningsmiljøet kan være ret konkurrencebetonet, og hvis du venter, kan du risikere at miste momentum. Her kan du som yngre forsker have mere tid og overskud til at starte dit eget nye projekt, end de mere etablerede forskere ofte har,” siger lektor Farshad Moradi, der forsker i elektroteknologi.

Dette overskud viste Farshad helt fra starten, da han i 2011 kom til Danmark. Han var netop blevet ansat som adjunkt på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, da han i en alder af 33 år gik i gang med at planlægge sit første projekt, SPICE. Ikke at det var let: ”Jeg var ny i Danmark og kendte næsten ingen, så jeg startede med at kontakte mere end 200 forskere for at høre, om de vil være partnere i projektet. Men folk var afvisende,” fortæller Farshad Moradi. Så begyndte han at sparre med kollegaen Martijn Heck fra Aarhus Universitet, og sammen fik de udfærdiget ansøgninger til opslag både herhjemme og i EU. Først fik de en EUopSTART-bevilling, og derefter fik de med succes søgt inden for Future Emerging Technologies-programmet (FET).

Vil have kontrol over projektet
Martijn Heck var leder på ansøgningen til FET og blev derfor koordinator på SPICE, mens Farshad selv blev partner på projektet. Han ville dog også prøve kræfter med koordinatorrollen. Så han gik med det samme i gang med at føre sin idé til projektet STARDUST ud i livet. Et projekt, som han selv ville tage hele styringen med.

“STARDUST var min idé fra starten. Derfor ville jeg have kontrol over projektet. Og det er ikke svært at skrive en ansøgning, hvis idéen er god.”

”STARDUST var min idé fra starten. Derfor ville jeg have kontrol over projektet. Og det er ikke svært at skrive en ansøgning, hvis idéen er god. Her havde jeg også fået god erfaring med at samle et konsortium i SPICE, så jeg vidste, hvordan det skulle gøres i STARDUST.”

Gå efter de store kanoner
At samle et konsortium med garvede forskere kan synes som en uoverkommelig opgave for yngre forskere uden et langt CV. Det skræmte dog ikke Farshad Moradi, som gik direkte efter de store kanoner.

”Til STARDUST ville jeg have de bedste inden for optogenetik. En af dem var Peter Hegemann fra Humboldt Universitetet i Berlin. Så jeg ringede simpelthen bare til ham for at spørge, om han var interesseret – og det var han heldigvis.”

Men hvordan er det så for en yngre forsker at skulle bestemme over velrenommerede forskere som Peter Hegemann? ”Så længe du bliver ved med at tro på din idé og er engageret i projektet, så skal de nok lytte efter og begynde at stole på dig. Især hvis du styrer projektet med respekt for dem og deres forskning.”

STARDUST
28
Mio. kr.
4
Års varighed
9
Partnere

STARDUST skal forbedre behandling af hjernesygdomme ved hjælp af mikrorobotter, der kan lokalisere små sygdomsramte neuroner i hjernen. Læs mere: project-stardust.eu

VIDSTE DU

img

Der er 786 koordinatorer i Danmark

Ud af 2.405 deltagere fra Danmark i Horizon 2020 er 786 koordinatorer. Det viser tal fra marts 2019. Tallet omfatter koordinatorer for projekter, hvor der kun er én enkelt partner som er koordinatoren selv, og samarbejdsprojekter, hvor der flere deltagere fra ind- og udland. I samarbejdsprojekter er antallet af danske koordinatorer 147. Se flere tal på ufm.dk/h2020/tal.

 

img

Du kan få tjekket din Horizon 2020-ansøgning – helt gratis!

Vil du løfte kvaliteten af din ansøgning? Så få to eksterne evaluatorer til at give din ansøgning et grundigt kvalitetstjek. Tilbuddet om at få sit udkast til en Horizon 2020-ansøgning evalueret, gælder for alle danske koordinatorer. Du skal selv finde dine to evaluatorer, men Styrelsen for Forskning og Uddannelse betaler for deres indsats. Læs mere på ufm.dk/h2020/evaluering.

img

Du kan booste din ansøgning – 75.000 kr. til koordinatorer

Vil du sammensætte et konsortium, mødes med mulige partnere og være pennefører på en ansøgning til Horizon 2020? Så kan du som koordinator søge op til 75.000 kroner fra EUopSTART. Via ordningen dækker Styrelsen for Forskning og Uddannelse halvdelen af dine udgifter forbundet med at forberede selve ansøgningen til Horizon 2020. Næste frist: den 30. september 2019 kl. 12. Læs mere på ufm.dk/euopstart.

img

Koordinatoren er den mest centrale person i et Horizon 2020-projekt

Som koordinator er det typisk dig, der er pennefører på ansøgningen, sammensætter konsortiet, leder projektet og er bindeled mellem projektet og Europa-Kommissionen.

Cookies

Sådan lyder opfordringen fra Niels Henrik Pontoppidan, der er forskningsmanager i Oticons forskningscenter, Eriksholm. Han har stævnet ud som både matros og kaptajn i EU-projekter. Og han er ikke i tvivl om, hvilken rolle der er mest værdifuld.

Niels Henrik Pontoppidan er i dag koordinator for EVOTION-projektet, og det er ikke en tilfældighed, at det internationale samarbejde styres fra Oticon i Snekkersten. For år tilbage var han som ph.d.-studerende på DTU partner i et projekt om overvågning af store skibsmotorer med MAN B&W som koordinator. Og netop erfaringerne med partnerrollen, sparring med den danske koordinator og en større fortrolighed med EU-begreber var et plus, da Niels med ledelsens fulde opbakning tog initiativ til EVOTION og sammensatte en stærk besætning.

Større indflydelse og synlighed
En af de helt store forskelle mellem partner- og koordinatorrollen er, i forskningsmanagerens optik, større indflydelse og synlighed: ”Som koordinator står jeg i dag på en helt anden platform. Jeg er i langt større grad med til at sætte rammen for forskningen og dreje projektet i retninger, som er relevant for Oticon. Det er derfor en helt anden type indflydelse, som jeg har i dag. Som partner kunne jeg ikke forme projektet. Det kan jeg som koordinator”.

 

“Som partner kunne jeg ikke forme projektet. Det kan jeg som koordinator.”

Som koordinator er Niels Henrik Pontoppidan også bindeleddet mellem projektet og Europa-Kommissionens Project Officer: ”Det er mig, der taler med vores Project Officer i Bruxelles om projektet og de udfordringer, der opstår undervejs. Jeg har fokuseret på at skabe en fortrolig relation og en win-win situation med vores Project Officer, som også har en interesse i, at projektet bliver en succes”.

Eriksholm oplever en øget interesse fra udlandet, fordi EVOTION er et af de største projekter med fokus på indsamling af brugerdata fra høreapparatbrugere over længere tid og i flere lande. ”Jeg får mere taletid på internationale konferencer om høreforskning. Projektet giver en enorm eksponering af vores virksomhed,” siger Niels Henrik Pontoppidan.

En investering i fremtiden
Fra starten oplevede Niels Henrik Pontoppidan opbakning fra egen leder i forhold til at satse på koordinatorrollen, og den tillid har han i dag omsat til værdifuld viden og foreløbig ca. 38 millioner kroner fra Horizon 2020. ”Som koordinator har jeg i dag dybdegående viden om, hvordan man bedst skaber konsortier og leder store samarbejder, og det hjælper med at opbygge kapacitet i egen organisation. På den lange bane er Oticon interesseret i at bruge eksterne midler fra EU til at styrke vores egen forskningskapacitet. Den erfaring får du ikke på samme måde som partner, hvor du får færre opgaver og færre midler i projektet,” slutter Niels Henrik Pontoppidan.

EVOTION
38
Mio. kr.
5
Års varighed
13
Partnere

EVOTION indsamler og analyserer data fra mange brugere af høreapparater med henblik på at skabe en platform, hvor beslutningstagere analyserer sundhedsdata og politikker for behandlinger. Læs mere: h2020evotion.eu

VIDSTE DU

img

Der er 786 koordinatorer i Danmark

Ud af 2.405 deltagere fra Danmark i Horizon 2020 er 786 koordinatorer. Det viser tal fra marts 2019. Tallet omfatter koordinatorer for projekter, hvor der kun er én enkelt partner som er koordinatoren selv, og samarbejdsprojekter, hvor der flere deltagere fra ind- og udland. I samarbejdsprojekter er antallet af danske koordinatorer 147. Se flere tal på ufm.dk/h2020/tal.

 

img

Du kan få tjekket din Horizon 2020-ansøgning – helt gratis!

Vil du løfte kvaliteten af din ansøgning? Så få to eksterne evaluatorer til at give din ansøgning et grundigt kvalitetstjek. Tilbuddet om at få sit udkast til en Horizon 2020-ansøgning evalueret, gælder for alle danske koordinatorer. Du skal selv finde dine to evaluatorer, men Styrelsen for Forskning og Uddannelse betaler for deres indsats. Læs mere på ufm.dk/h2020/evaluering.

img

Du kan booste din ansøgning – 75.000 kr. til koordinatorer

Vil du sammensætte et konsortium, mødes med mulige partnere og være pennefører på en ansøgning til Horizon 2020? Så kan du som koordinator søge op til 75.000 kroner fra EUopSTART. Via ordningen dækker Styrelsen for Forskning og Uddannelse halvdelen af dine udgifter forbundet med at forberede selve ansøgningen til Horizon 2020. Næste frist: den 30. september 2019 kl. 12. Læs mere på ufm.dk/euopstart.

img

Koordinatoren er den mest centrale person i et Horizon 2020-projekt

Som koordinator er det typisk dig, der er pennefører på ansøgningen, sammensætter konsortiet, leder projektet og er bindeled mellem projektet og Europa-Kommissionen.

Cookies

Styrelsen for Forskning og Uddannelse inviterer sammen med Aarhus Universitet til en informationsdag om de muligheder, som social-, samfunds- og humanvidenskaberne har for at søge støtte under Horizon 2020.

Indhold

I løbet af informationsdagen sætter vi især fokus på delprogrammerne ”Rummelige samfund” (SC6) og ”Videnskab med og for samfund” (SwafS) i Horizon 2020.Du vil blive præsenteret for støttemulighederne i de nye arbejdsprogrammer, der dækker den resterende del af programperioden til og med 2020, og vi kigger frem mod mulighederne i det næste rammeprogram, Horizon Europe.

Du vil desuden kunne høre om, hvordan et arbejdsprogram bliver til og om arbejdet i EU’s programkomiteer. Det danske hjemtag fra de to delprogrammer vil blive præsenteret, og du kan høre om konkrete erfaringer med at koordinere og deltage i projekter under SwafS-programmet.
Programmet giver gode muligheder for spørgsmål og dialog

Cookies

Formålet med webinaret er at give ansøgere en grundlæggende forståelse af, hvordan man opbygger en god Work Package (WP) i et Horizon 2020-projekt. Der vil være flere gode råd til struktur og udformning af WP’er.

Indhold
Vi går med det dette webinar i dybden med opbygningen af en WP og kommer med gode råd til struktur, omfang og synergi mellem WP’erne. Vi har desuden besøg af en erfaren ansøger, professor Peter Gorm Larsen fra AU, der vil komme med gode råd til processen med udarbejdelse af WP’er.

Selve forløbet i Horizon 2020-projektet er beskrevet i implementeringsafnittet i ansøgningen, og dér er Work Packages (WP) et vigtigt redskab til at vise, hvordan projektet vil blive eksekveret. Det er derfor essentielt, at man som ansøger sørger for at WP’erne i ansøgningen fremstår klare, struktureret og ikke mindst skaber tillid om, at i så fald at projektet opnår støtte, kommer det til at køre på skinne.

Webinaret henvender sig til både ansøgere og rådgivere, som gerne vil blive skarpere på, hvordan en god WP er struktureret i en Horizon 2020-ansøgning, og hvordan man sikrer den bedste proces med at udforme en WP sammen med sit projektkonsortium.

Cookies

Formålet med webinaret er at give forskere en grundlæggende forståelse af det Europæiske Forskningsråd (ERC) og få afklaret, hvorvidt det er relevant at søge midler hos ERC. Webinaret henvender sig til forskere, som er interesseret i at søge et ERC Starting, Consolidator eller Advanced grant og som har brug for yderligere information om mulighederne og ansøgningsprocessen

Indhold

Webinaret vil give forskere en generel forståelse af ansøgningsproceduren og krav ift. en ERC-ansøgning. Efter webinaret vil deltagerne kunne vurdere om de er klar til at søge ERC-midler.

Vi vil blandt andet gennemgå:

  • Hvad er ERC?
  • Hvorfor skal man søge midler hos ERC?
  • Forskellige typer af ERC bevillinger
  • Hvad indeholder en ERC ansøgning
  • Hvordan kommer jeg i gang med en ansøgning?

Da ERC-bevillinger kan søges af postdocs såvel som mere erfarne forskere, er webinaret relevant for forskere som er forskellige steder i deres karriere.

Desuden er rådgivere og konsulenter velkommen til at deltage. Webinaret afholdes på engelsk.

Cookies

Dissemination, communication og exploitation er vigtige elementer i Horizon 2020-ansøgninger og -projekter. På dette webinar gennemgår vi, hvad disse dele af Horizon 2020-ansøgninger bør indeholde.

Indhold
En ansøgning til Horizon 2020 står stærkere, hvis der er en gennemtænkt plan for communication-, dissemination- og exploitation-aktiviteter, og projektet styrkes, når der skabes opmærksomhed og deles viden. På webinaret gennemgår vi, hvad communication, dissemination og exploitation-delene af en Horizon 2020-ansøgning bør indeholde,. Vi får desuden besøg af John Stian Haukeland fra Teknologisk Institut, der vil dele ud af sine erfaringer fra arbejdet med særligt exploitation i Horizon 2020-ansøgninger og -projekter. Efter webinaret vil du have større forståelse for, hvordan du kan udarbejde et stærkt communication, dissemination og exploitation-afsnit i en Horizon 2020-ansøgning. Du vil desuden kunne trække på konkrete erfaringer med processen omkring arbejdet med exploitation.

Cookies

Vi stiller skarpt på, hvordan Samfundsvidenskab og Humaniora (SSH) med fordel kan integreres i Horizon 2020-projekter. David Budtz Pedersen, professor MSO ved Aalborg Universitet, vil desuden perspektivere inddragelsen af SSH i Horizon 2020.

Indhold
I Horizon 2020 er inddragelsen af samfundsvidenskab og humaniora (SSH) blevet et grundlæggende element i løsningen af de udfordringer samfundet står overfor. På trods af, at SSH udgør en væsentlig faktor i Horizon 2020, har det dog vist sig vanskelig at integrere SSH-dimensionen i projekterne. SSH-ekspertisen inddrages ofte sent i ansøgningsprocessen og får karakter af påbygning i forhold til projektet. Der er således behov for et langt tættere samarbejde mellem SSH og de naturvidenskabelige discipliner (STEM). På webinaret tager vi udgangspunkt i konkrete topics og giver eksempler på, hvordan SSH kan indgå i Horizon 2020-projekter.

Cookies

Horizon 2020 er ”open to the world”. Det betyder, at EU gerne ser, at der i Horizon 2020-projekter indgår såkaldte internationale partnere fra ikke-EU lande. Dette webinar giver dig overblik over reglerne for samarbejdet med disse internationale partnere.

Indhold
Det er altid muligt for internationale partnere at være del af et Horizon 2020-projekt, men disse internationale partnere er ikke altid sikret EU-støtte til deres projektaktiviteter. Det kan være komplekst at finde den rette vej til samarbejdet og finansieringen, da partnere fra en lang række lande uden for EU er støtteberettigede, mens andre enten slet ikke kan få deres finansiering fra EU eller er omfattet af vilkår, som landene har forhandlet bilateralt med EU. Efter webinaret vil du have større forståelse for, hvordan internationale partnere kan indgå i dit Horizon 2020-projekt. Du vil vide, hvordan du læser en topic-tekst og på den baggrund identificerer muligheder for at inddrage internationale partnere i dit projekt, og på hvilke vilkår de vil indgå i projektet.

Cookies

På dette webinar dykker vi ned i de vigtigste dele af en ansøgning til SMV-instrumentet, og vi ser på både de formelle krav til ansøgningen og de elementer, der trækker op i evaluatorernes øjne.

Indhold
I SMV-instrumentet kan dygtige og innovative virksomheder få op til 2,5 millioner euro i støtte til deres udviklingsprojekter. EU finansierer 70% af udgifterne, og da der er tale om støtte, der ikke skal betales tilbage, så er der hård kamp om midlerne. Det betyder, at man som ansøger skal lave en særdeles skarp ansøgning for at kommen igennem det nåleøje, som resulterer i funding. På dette webinar dykker vi ned i de vigtigste dele af en ansøgning til SMV-instrumentet, og vi ser på både de formelle krav til ansøgningen og de elementer, der trækker op i evaluatorernes øjne, så man som ansøger er bedre klædt på til at skrive en god ansøgning.

Cookies

Arbejder du med Industri 4.0 og er du interesseret i at samarbejde med tyske videninstitutioner? Og vil du vide mere om Horizon Europe og fremtidige muligheder for internationalt forskningssamarbejde? Så er dette gå-hjem-møde noget for dig.

Indhold
Det danske innovationscenter i München er placeret i en af Europas stærkeste videnregioner, og karakteriseret ved et tæt samspil mellem forskningsinstitutioner og industri. Et særligt fokusområde er Industri 4.0, hvor de sydtyske delstater Bayern og Baden-Württemberg står godt placeret med førende videnmiljøer på området, samt en tæt kobling til såvel højteknologiske produktionsvirksomheder (herunder bilindustrien) som de såkaldte ”hidden champions”-SMV’er, der er verdensførende inden for deres niche. Innovationsattaché Ulrik Kjølsen Olsen vil fortælle om det sydtyske innovationsøkosystem, samt hvordan innovationscentret kan understøtte danske videninstitutioner og virksomheder i strategisk samarbejde på forsknings- og innovationsområdet, herunder i forhold til Horizon 2020 / Horizon Europe.

Cookies

Bliv klogere på det det offentlig-private partnerskab BBI-JU, som har fokus på en effektiv udnyttelse af bioressourcer til plastik, biokemikalier, fødevarer mv. På mødet kan du høre om støttemuligheder og stille spørgsmål til indholdet i 2019-opslaget.

Indhold
På informationsmødet stiller vi skarpt på universiteters, GTS-institutters, virksomheders (herunder SMV’ers) og øvrige aktørers konkrete muligheder for at ansøge om finansiering til Bio-Based Industries Joint Undertaking (BBI-JU). Der vil ligeledes være mulighed for at drøfte indhold og rækkevidden af det samarbejde, der er etableret mellem virksomheder i Europa i Biobased Industries Consortium (BIC).

Cookies

Kan farven på dit pas fortælle noget om din risiko for at udvikle en stofskiftesygdom? Stort projekt kortlægger data om jodrelaterede sygdomme og jodberigelsesprogrammer. Vi tager på jodrejse med ekspert Betina Heinsbæk Thuesen ned gennem Europa og videre til Israel.

Mangel på jod er en af de helt store syndere, når læger kigger på årsagerne til sygdomme i stofskiftets ’motor’ – skjoldbruskkirtlen. I Danmark tilsætter vi derfor jod til salt, så vi får tilstrækkeligt med jod. Nogle europæiske lande tilsætter jod til køernes foder og har derfor traditionelt haft et tilstrækkeligt jodindtag via jodrige mælkeprodukter. Mens andre lande som Israel ikke har en effektiv politik vedrørende befolkningens indtag af jod.

Jodbehov på landkortet
En kilde til befolkningens jodindtag er grundvandets indhold af jod. Dette varierer alt efter, hvor man placerer sig på landkortet: ”Det er vidt forskelligt fra land til land, og befolkningernes behov for jodtilsætning er derfor også meget forskelligt fra land til land. Historisk set har det været helt galt, når man kommer ned i Schweiz og alpeområderne, hvor der virkelig har været store problemer med jodmangel og følgesygdomme,” forklarer seniorforsker Betina Heinsbæk Thuesen fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital. Hvordan navigerer man så rundt i data om jodrelaterede sygdommes udbredelse, omfanget af recepter, diagnoser og antallet af operationer for struma på tværs af Europas landegrænser? Det er forskere fra 27 lande i gang med at finde ud af i forskningsprojektet EUthyroid.

’Oversættelse’ af data
Seniorforsker Betina Heinsbæk Thuesen står i spidsen for den del af EUthyroid, der indsamler og sammenligner registerdata fra de involverede lande. Det kan kræve en del 'oversætterarbejde', forklarer Betina: ”Min rolle er at skabe et fundament for at sammenligne data fra forskellige registre. Data fra de nordiske lande kan vi umiddelbart sammenligne, idet sundheds- og medicindata er indsamlet nogenlunde på samme måde. Mens eksempelvis regionale registre i Catalonien og data fra forsikringsselskaber i Tjekkiet først skal grupperes og behandles, før de kan sammenlignes med f.eks. data fra de skandinaviske lande.”

Danmark har styr på ruten
Følger vi kompasset mod nord, er den danske løsning værd at prale af: ”Vi har i 2000 indført et obligatorisk jodberigelsesprogram, og i modsætning til andre lande har vi været rigtigt gode til at overvåge udviklingen. Vi har fulgt rigtigt godt med både i befolkningsbaserede studier og i hospitalsregistre – så vi har godt styr på, hvad effekten har været af programmet. Det er ret enestående.”

Israel sætter ny kurs
Et af de lande, som Betina samarbejder tæt med i EUthyroid, er Israel. Samarbejdet med Israel er win-win. Via projektet får Israel løftet deres forskningsmæssige og sundhedspolitiske indsats på området. ”Israel er ikke ret langt på området, og de har faktisk ikke vidst, at de lå lavt i forhold til WHO’s anbefalinger til jodindtag. Det er ret nyt, at der overhovedet er sundhedsdata fra Israel på området,” forklarer Betina. De israelske forskere i projektet er uddannet i USA og Storbritannien, og det er en fordel ifølge Betina: ”De er rigtig gode til engelsk og har mange kontakter internationalt, så det er nemt at kommunikere. Og de er vant til at indgå i internationale samarbejder uden for deres nærområde.”

Læs mere:

Forskningsprojektet EUthyroid:

euthyroid.eu

Cookies

Når du starter et projekt i Horizon 2020, skal du vide, om dine partnere kan få støtte gennem projektet. Vil du have partnere fra f.eks. USA, Kina eller Israel med om bord, så er landets status i EU-sammenhæng dit pejlemærke.

Horizon 2020 er et tværeuropæisk forsknings- og innovationsprogram. Derfor skal man i mange projekter samle et konsortium på mindst tre partnere fra tre forskellige EU- eller associerede lande til at løse de problemstillinger, som projektet tager livtag med.

Verden rundt
Men Horizon 2020 har fokus på hele klodens udfordringer og ikke kun på europæiske interesser. Det betyder også, at man kan finde adskillige internationale opslag i Horizon 2020. Alle kan deltage som partnere i et Horizon 2020-projekt, uanset hvor i verden personen, virksomheden eller organisationen kommer fra eller holder til. Deltagere fra andre lande end EU- og associerede lande er altså også velkomne til at deltage i Horizon 2020-projekter, selvom det ikke står eksplicit i opslaget. De får bare ikke altid automatisk støtte fra EU. Disse lande omtales som tredjelande. Læs mere i FACTS længere nede på siden og styr dit projekt sikkert i havn, uanset hvor i verden dine partnere kommer fra.

Opslag med globalt udsyn
Har du globale ambitioner, er ikke mindre end 77 opslag øremærket til internationalt forsknings- og innovationssamarbejde i 2018 og 2019. Nogle opslag gælder alle tredjelande, mens andre opslag kun omfatter et land f.eks. ’EU-US Collaboration for advanced wireless platforms’ eller lande fra en bestemt verdensdel f.eks. ’Food Systems Africa’.

Få overblik
Få det fulde overblik over mulighederne på bit.ly/h2020open. Finder du et interessant opslag i excel-filen, så tjek de officielle dokumenter på Partipant Portal: bit.ly/h2020icalls. Ønsker du at se mulighederne på topic-niveau, så tjek direkte på Partipant Portal: bit.ly/h2020itopics.

Læs mere:

Om EU’s krav til internationalt samarbejde i Horizon 2020 og lister over de forskellige landekategorier:

bit.ly/h2020countries

Om de generelle krav og regler for deltagelse i Horizon 2020, herunder krav om konsortiedannelse, i ’Rules for Participation’:

bit.ly/h2020rules

Om generelle vilkår for de kommende opslag, herunder støtteberettigede tredjelande, i ’General Annexes’:

bit.ly/h2020ga

Facts

EU-lande og associerede lande
Alle institutioner, virksomheder, foreninger, kommuner mv., der er etableret i et EU-medlemsland eller et land, der er associeret med Horizon 2020, kan modtage støtte. Til EU-lande regnes også de oversøiske lande og territorier (OCT), der er knyttet til EU-landet, som f.eks. Grønland. De associerede lande er blandt andet Israel, Norge, Schweiz og Tyrkiet.

Tredjelande, der er støtteberettigede
Denne gruppe favner en lang række udviklings- og mellemindkomstlande i Asien, Afrika, Syd- og Mellemamerika og Mellemøsten, der kan modtage støtte på lige fod med deltagere fra EU-lande.

Tredjelande med særaftaler
Denne gruppe omfatter lande, der som udgangspunkt ikke er støtteberettigede, men i visse tilfælde kan få støtte fra Horizon 2020. Denne gruppe tæller partnere fra lande som USA, Kina, Brasilien og Rusland. De kan modtage støtte, hvis:

1. Der er indgået en bilateral aftale om forsknings- eller teknologisamarbejde mellem EU og det pågældende land. Partnere herfra vil modtage national støtte til deres Horizon 2020-deltagelse.

Eller

2. Det står i opslaget, at ansøgere fra disse lande kan modtage støtte.

Uundværlig?
Partnere fra disse tredjelande kan også modtage støtte fra Horizon 2020, hvis lige præcis denne partners kompetencer, adgang til forskningsinfrastruktur, data eller lignende er uundværlig for projektet, og man som ansøger kan redegøre for dette.

Cookies

Halmstrå, visne vinstokke og skaller fra ris er ikke bare affald. De er kilder til biogas. Et nyt projekt med deltagelse fra DTU vil nå helt ud til de kinesiske rismarker for at udvikle og miljøvurdere ny biogasteknologi.

Det globale projektkonsortium NoWA har nye bæredygtige biogasteknologier på menukortet. En af forskerne i projektet er Morten Birkved, lektor på DTU og ekspert i miljøvurdering af landbrugssystemer og -teknologier. ”Vi vil i projektet NoWA afprøve, miljøvurdere og sammenligne teknologier, der kan håndtere og udnytte forskellige former for landbrugsaffald og omdanne det til blandt andet biogas og kemikalier.” På DTU vil man blandt andet udvikle forskningsbaserede metoder til at miljøvurdere de biogasteknologier, som udvikles i NoWA. Morten præciserer: ”Hvordan påvirker disse teknologier miljøet? Har de en positiv eller negativ effekt på miljøet? Vores teknologiske ambition er selvfølgelig, at det bliver bedre. Men om det reelt er det, der sker, ved vi først, når teknologien bliver afprøvet i praksis og testet i forskellige landbrugsmiljøer og affaldssammensætninger.”

“Mangfoldigheden fra nord til syd i Kina er både teknologisk og afgrødemæssigt meget større end fra nord til syd i Europa.”

Plusserne
Med på holdet i NoWA er også Kina, fremhæver Morten og pointerer, at et projektkonsortium uden Kina ville have en begrænset mulighed for at afprøve og vurdere biogasteknologien og dens globale potentiale. Med de kinesiske partnere får NoWA adgang til en større variation i landbrugsaffald, så man undgår at udvikle ekstremt dyre teknologier, der kun egner sig til europæiske forhold og afgrøder. ”Med Kina får vi afprøvet teknologier og teser under helt andre regionale og geografiske betingelser og med mere ’eksotiske’ afgrøder end dem, vi kender i Europa. Det betyder, at vi udvikler et setup, der er meget mere robust og bredt anvendeligt,” siger Morten og fortsætter: ”Mangfoldigheden fra nord til syd i Kina er både teknologisk og afgrødemæssigt meget større end fra nord til syd i Europa.” Udover de teknologiske gevinster ved det kinesiske samarbejde, så er der også en klar markedsmæssig gevinst ved at have kineserne med: ”Hvis man som forsker eller virksomhed vil igennem til de nye økonomier i verden, så er Kina et godt sted at starte. Kina repræsenterer et gigantisk marked. Vi udvikler en rigtig dyr teknologi, som i Kina bliver tilpasset de problemstillinger, som lande med Kinas udviklingsniveau repræsenterer.”

Kend den kinesiske kultur
Morten anbefaler, at man sætter sig ind i den kinesiske kalender og kultur. ”Man skal oparbejde en åbenhed i konsortiet, så de kinesiske forskere ikke fortier ting af ren og skær høflighed,” forklarer Morten. Hans personlige erfaring er, at ansøgningsprocessen kan være hård, og at det er centralt at få kinesernes input til ansøgningen og forpligtelse til tiden. Men for Morten har det været det hele værd: ”Bagefter har det været en meget positiv oplevelse at samarbejde med Kina. De kinesiske partnere er meget engagerede, kommunikative og fuldt ud på højde med de europæiske partnere i konsortiet. Så jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle have Kina med,” slutter Morten, der sender en ny ansøgning til Horizon 2020 i rigtig god tid – og igen med forskere fra riget i midten.

Læs mere:

Forskningsprojektet NoWa:

noaw2020.eu

Cookies

Er du i tvivl om dokumentationskrav for projektomkostninger, udregning af timesatser og betingelserne for at bruge underleverandører? Så deltag i vores populære afrapporteringskursus og få styr på, hvordan du afrapporterer i praksis. Kurset holdes den 20. november 2019 i København.

Indhold
Kurset sætter fokus på den økonomiske afrapportering af Horizon 2020-projekter. Gennem oplæg og øvelser ruster vi dig til at opfylde de krav og regler, der er til afrapportering. Vi kommer til at arbejde med følgende emner: Sammenhæng mellem økonomisk og teknisk afrapportering, hvornår omkostninger er støtteberettigede, gennemgang af de forskellige kategorier af omkostninger, timesatsberegning, krav til tredjeparter, tidsfrister, dokumentationskrav og revision og typiske fejl. Kurset er relevant for langt de fleste projekttyper under Horizon 2020. Hvis du ønsker at komme i dybden med de finansielle regler for Marie Skłodowska-Curie Actions, så anbefaler vi dog, at du ser vores webinarer om Marie Skłodowska-Curie Actions (ufm.dk/h2020/webinar).

 

Cookies

Lær at skrive en succesfuld ansøgning, hvor du formidler din forskningsidé og dit CV på den bedste måde. En indføring i formatet samt læring fra tidligere ansøgere vil øge din mulighed for at få en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Kurset holdes den 5. november 2019 i København.

Indhold

Kurset sætter fokus på opbygningen af en ERC-ansøgning og giver dig konkrete greb, som du kan anvende i din egen ansøgning. Vi belyser, hvor i en ansøgning, der erfaringsmæssigt opstår problemer, og hvordan du løser dem. På kurset vil en evaluator og succesfulde ansøgere give dig en indføring i evalueringskriterierne samt de faktorer, der afgør skæbnen for en ERC-ansøgning. Du får klarhed over, hvad man i ERC-sammenhæng forstår ved “groundbreaking research”, “high risk/high gain” og “impact”, ansøgningens dele og hvordan du skal prioritere den tid, du bruger på ansøgningsskrivningen, de formelle ansøgningskriterier for en ERC-ansøgning, og hvad evaluatorerne lægger vægt på, hvordan du skal forberede dig, og hvad du skal fokusere på i interviewsituationen og de mere uformelle krav som gør, at du kan give din ansøgning ’kant’.

Bemærk kurset afholdes på engelsk.

 

Cookies

Er du i tvivl om dokumentationskrav for projektomkostninger, udregning af timesatser og betingelserne for at bruge underleverandører? Så deltag i vores populære afrapporteringskursus og få styr på, hvordan du afrapporterer i praksis. Kurset holdes den 15. maj 2019 i Odense.

Indhold
Kurset sætter fokus på den økonomiske afrapportering af Horizon 2020-projekter. Gennem oplæg og øvelser ruster vi dig til at opfylde de krav og regler, der er til afrapportering. Vi kommer til at arbejde med følgende emner: Sammenhæng mellem økonomisk og teknisk afrapportering, hvornår omkostninger er støtteberettigede, gennemgang af de forskellige kategorier af omkostninger, timesatsberegning, krav til tredjeparter, tidsfrister, dokumentationskrav og revision og typiske fejl. Kurset er relevant for langt de fleste projekttyper under Horizon 2020. Hvis du ønsker at komme i dybden med de finansielle regler for Marie Skłodowska-Curie Actions, så anbefaler vi dog, at du ser vores webinarer om Marie Skłodowska-Curie Actions (ufm.dk/h2020/webinar).

 

Cookies

Lær at skrive en god ansøgning og få del i EU-milliarderne til forskning og udvikling. Lær om Horizon 2020, opbygningen af en ansøgning og forstå EU’s ”karakterskala”. Kurset holdes den 25. april 2019 i København.

Indhold
Kursets vil sætte fokus på ansøgningsforløbet og skriveprocessen, evalueringskontekst og –kriterier og de tre hovedafsnit i en Horizon 2020-ansøgning: Excellence, Impact og Implementation. Du vil lære at sælge projektets kerneindhold, lave en hensigtsmæssig køreplan for dit projekt og ikke mindst at gøre rede for projektets effekt på samfundet. Gennem oplæg og praktiske øvelser lærer du desuden om baggrunden for Horizon 2020 og status på programmer, og hvordan man italesætter vigtige tværgående prioriteter i ansøgningen. Efterfølgende kan du omsætte viden fra kurset til en målrettet og præcis IA/RIA-ansøgning.

 

Cookies

Vi stiller skarpt på etik i Horizon 2020 og ser på, hvordan du kommer bedst muligt igennem etikscreeningen. Hvordan overbeviser du evaluatorerne om, at du lever op til de etiske krav? Og hvad skal du levere i forbindelse med projektgennemførelsen?

Indhold
Webinaret er relevant for alle Horizon 2020-ansøgninger, da der stilles krav om at der udføres etisk forsvarlig forskning i H2020. Vi stiller skarpt på udfyldelse af selv-evalueringen i ansøgningens Part A og den beskrivende tekst under afsnit 5.1. Ethics, hvor ansøgeren skal gøre rede for håndteringen af etiske problematikker. Efter webinaret vil du vide, hvornår man skal ”flage” etiske problemstillinger og hvordan man kan gå til afsnittet 5.1. om etik. Du vil ligeledes høre eksempler på, hvad der skal leveres til Europa Kommissionen, hvis projektet har etiske problemstillinger. Webinaret afholdes den 21. februar kl. 13:30-14:30.

Cookies

For professor i bioinformatik Søren Brunak er EU’s vision ’Open to the world’ nødvendig i en globaliseret forskningsverden. Selv har han flere globale forskningsprojekter på CV’et, og samarbejdet rækker ofte over Atlanten til førende forskere og farmaceutiske firmaer i USA.

Spørger man Søren Brunak, var EU’s forskningspolitik på sundhedsområdet op gennem 00’erne præget af manglende udsyn. Amerikanske forskere kunne ikke få del i EU-budgettet til sundhedsforskning, også selvom europæiske forskere var meget velkomne i forskningsprojekter betalt af f. eks. det amerikanske forskningsagentur National Institute of Health (NIH). Dengang var der kun få programmer i EU-regi, som inviterede til internationalt samarbejde.

Frit valg på alle hylder
Men denne ubalance mellem Europa og USA blev ændret. Det skete blandt andet med EU’s 7. rammeprogram (FP7), forklarer Søren: ”EU ville gerne intensivere antallet af oversøiske partnere i EU-finansieret sundhedsforskning. Man blev meget opmærksom på, at det ikke er en god idé, at Europa isolerer sig og kun finansierer ’interne’ projekter.” Det globale udsyn blev i 2015 udbygget med forskningskommissær Moedas' tre O’er: Open innovation, Open Science og Open to the World. De visioner om åbenhed overfor EU’s omverden bliver med de nye arbejdsprogrammer for 2018-2020 til virkelighed. Det glæder Søren Brunak: ”Forskningen og den kommercielle verden er international og globaliseret. Det at man har frit valg på alle hylder, og at man kan tage de allerbedste og relevante partnere med ind i projekter, det er rigtig godt.”

Kikkerten peger mod vest
Men hvorfor er USA vigtig for Europa? Ifølge Søren Brunak betyder det meget, at USA bærer den teknologiske førertrøje i den globale konkurrence: ”Der er utrolig megen teknologiudvikling, der foregår i USA. Mange af de teknikker, man hyppigt bruger i forskning på f.eks. det toksikologiske felt, er fortrinsvis udviklet i USA. Det gælder blandt andet genomsekventering og andre screeningsteknikker.” Den amerikanske model adskiller sig også ved, at de ofte hælder rigtig mange penge ind i projekter, der bruger teknologierne tidligt i udviklingsprocessen, uddyber Søren: ”For europæere er det nogle gange svært at forestille sig, at man overhovedet ville kunne rejse penge på samme måde. Men for amerikanerne er det en måde, hvor de både støtter deres egen videnskab og de kommercielle aspekter.”

“Forskningen og den kommercielle verden er international og globaliseret.”

De bedste på feltet
Søren slutter med en opfordring til, at man altid vælger de bedste partnere i verden uanset sprog og nationalitet: ”I FP7-projektet MetaHIT – et omfattende studie af tarmbakterier – gik kineserne ind i projektet, og det gjorde det europæisk-kinesiske projekt meget stærkere end det konkurrerende amerikanske projekt. Europa fik en stærk position, fordi kineserne medfinansierede projektet med blandt andet datagenerering. Så Open to the World er ikke bare lutter samarbejde og romantik.” Forskningens natur er for Søren lige dele samarbejde og konkurrence på kvalitet: ”Nogle gange kan det betale sig bare at konkurrere, mens det andre gange kan betale sig at samarbejde.”

Projekter med globalt udsyn

Søren Brunak samarbejder også på tværs af Atlanten i såkaldte private-offentlige partnerskaber finansieret af IMI - Innovative Medicines Initiative. Her arbejder han sammen med amerikanske firmaer som Eli Lilly og deres europæiske datterselskab om at forbedre udviklingen af lægemidler til behandling af diabetes.

”IMI er et andet område, hvor man ser på EU-projekter på en mere globaliseret måde. Det er dog anderledes end Horizon 2020, idet partnerskaberne er mere prækompetitive. Konkurrerende firmaer bliver enige om, hvilke emner de sammen kan støtte op om,” forklarer Søren og fortsætter: ”Det er typisk medicin-relaterede projekter, som ingen af farmafirmaerne selv har råd til eller selv kan lave, fordi de ikke har adgang til patient samples. Her kan amerikanske firmaer med deres europæiske datterselskaber indgå i et mere bredt globaliseret samarbejde med den akademiske verden i Europa.”