Cookies

I en alder af 40 år er Farshad Moradi koordinator på ét Horizon 2020-projekt, ledende forsker på et andet, som han selv er idémand bag, og i gang med ansøgninger til to nye projekter. Selv er han ikke i tvivl om, at hans unge alder har været en fordel.

”Forskningsmiljøet kan være ret konkurrencebetonet, og hvis du venter, kan du risikere at miste momentum. Her kan du som yngre forsker have mere tid og overskud til at starte dit eget nye projekt, end de mere etablerede forskere ofte har,” siger lektor Farshad Moradi, der forsker i elektroteknologi.

Dette overskud viste Farshad helt fra starten, da han i 2011 kom til Danmark. Han var netop blevet ansat som adjunkt på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, da han i en alder af 33 år gik i gang med at planlægge sit første projekt, SPICE. Ikke at det var let: ”Jeg var ny i Danmark og kendte næsten ingen, så jeg startede med at kontakte mere end 200 forskere for at høre, om de vil være partnere i projektet. Men folk var afvisende,” fortæller Farshad Moradi. Så begyndte han at sparre med kollegaen Martijn Heck fra Aarhus Universitet, og sammen fik de udfærdiget ansøgninger til opslag både herhjemme og i EU. Først fik de en EUopSTART-bevilling, og derefter fik de med succes søgt inden for Future Emerging Technologies-programmet (FET).

Vil have kontrol over projektet
Martijn Heck var leder på ansøgningen til FET og blev derfor koordinator på SPICE, mens Farshad selv blev partner på projektet. Han ville dog også prøve kræfter med koordinatorrollen. Så han gik med det samme i gang med at føre sin idé til projektet STARDUST ud i livet. Et projekt, som han selv ville tage hele styringen med.

“STARDUST var min idé fra starten. Derfor ville jeg have kontrol over projektet. Og det er ikke svært at skrive en ansøgning, hvis idéen er god.”

”STARDUST var min idé fra starten. Derfor ville jeg have kontrol over projektet. Og det er ikke svært at skrive en ansøgning, hvis idéen er god. Her havde jeg også fået god erfaring med at samle et konsortium i SPICE, så jeg vidste, hvordan det skulle gøres i STARDUST.”

Gå efter de store kanoner
At samle et konsortium med garvede forskere kan synes som en uoverkommelig opgave for yngre forskere uden et langt CV. Det skræmte dog ikke Farshad Moradi, som gik direkte efter de store kanoner.

”Til STARDUST ville jeg have de bedste inden for optogenetik. En af dem var Peter Hegemann fra Humboldt Universitetet i Berlin. Så jeg ringede simpelthen bare til ham for at spørge, om han var interesseret – og det var han heldigvis.”

Men hvordan er det så for en yngre forsker at skulle bestemme over velrenommerede forskere som Peter Hegemann? ”Så længe du bliver ved med at tro på din idé og er engageret i projektet, så skal de nok lytte efter og begynde at stole på dig. Især hvis du styrer projektet med respekt for dem og deres forskning.”

STARDUST
28
Mio. kr.
4
Års varighed
9
Partnere

STARDUST skal forbedre behandling af hjernesygdomme ved hjælp af mikrorobotter, der kan lokalisere små sygdomsramte neuroner i hjernen. Læs mere: project-stardust.eu

VIDSTE DU

img

Der er 786 koordinatorer i Danmark

Ud af 2.405 deltagere fra Danmark i Horizon 2020 er 786 koordinatorer. Det viser tal fra marts 2019. Tallet omfatter koordinatorer for projekter, hvor der kun er én enkelt partner som er koordinatoren selv, og samarbejdsprojekter, hvor der flere deltagere fra ind- og udland. I samarbejdsprojekter er antallet af danske koordinatorer 147. Se flere tal på ufm.dk/h2020/tal.

 

img

Du kan få tjekket din Horizon 2020-ansøgning – helt gratis!

Vil du løfte kvaliteten af din ansøgning? Så få to eksterne evaluatorer til at give din ansøgning et grundigt kvalitetstjek. Tilbuddet om at få sit udkast til en Horizon 2020-ansøgning evalueret, gælder for alle danske koordinatorer. Du skal selv finde dine to evaluatorer, men Styrelsen for Forskning og Uddannelse betaler for deres indsats. Læs mere på ufm.dk/h2020/evaluering.

img

Du kan booste din ansøgning – 75.000 kr. til koordinatorer

Vil du sammensætte et konsortium, mødes med mulige partnere og være pennefører på en ansøgning til Horizon 2020? Så kan du som koordinator søge op til 75.000 kroner fra EUopSTART. Via ordningen dækker Styrelsen for Forskning og Uddannelse halvdelen af dine udgifter forbundet med at forberede selve ansøgningen til Horizon 2020. Næste frist: den 30. september 2019 kl. 12. Læs mere på ufm.dk/euopstart.

img

Koordinatoren er den mest centrale person i et Horizon 2020-projekt

Som koordinator er det typisk dig, der er pennefører på ansøgningen, sammensætter konsortiet, leder projektet og er bindeled mellem projektet og Europa-Kommissionen.

Cookies

Sådan lyder opfordringen fra Niels Henrik Pontoppidan, der er forskningsmanager i Oticons forskningscenter, Eriksholm. Han har stævnet ud som både matros og kaptajn i EU-projekter. Og han er ikke i tvivl om, hvilken rolle der er mest værdifuld.

Niels Henrik Pontoppidan er i dag koordinator for EVOTION-projektet, og det er ikke en tilfældighed, at det internationale samarbejde styres fra Oticon i Snekkersten. For år tilbage var han som ph.d.-studerende på DTU partner i et projekt om overvågning af store skibsmotorer med MAN B&W som koordinator. Og netop erfaringerne med partnerrollen, sparring med den danske koordinator og en større fortrolighed med EU-begreber var et plus, da Niels med ledelsens fulde opbakning tog initiativ til EVOTION og sammensatte en stærk besætning.

Større indflydelse og synlighed
En af de helt store forskelle mellem partner- og koordinatorrollen er, i forskningsmanagerens optik, større indflydelse og synlighed: ”Som koordinator står jeg i dag på en helt anden platform. Jeg er i langt større grad med til at sætte rammen for forskningen og dreje projektet i retninger, som er relevant for Oticon. Det er derfor en helt anden type indflydelse, som jeg har i dag. Som partner kunne jeg ikke forme projektet. Det kan jeg som koordinator”.

 

“Som partner kunne jeg ikke forme projektet. Det kan jeg som koordinator.”

Som koordinator er Niels Henrik Pontoppidan også bindeleddet mellem projektet og Europa-Kommissionens Project Officer: ”Det er mig, der taler med vores Project Officer i Bruxelles om projektet og de udfordringer, der opstår undervejs. Jeg har fokuseret på at skabe en fortrolig relation og en win-win situation med vores Project Officer, som også har en interesse i, at projektet bliver en succes”.

Eriksholm oplever en øget interesse fra udlandet, fordi EVOTION er et af de største projekter med fokus på indsamling af brugerdata fra høreapparatbrugere over længere tid og i flere lande. ”Jeg får mere taletid på internationale konferencer om høreforskning. Projektet giver en enorm eksponering af vores virksomhed,” siger Niels Henrik Pontoppidan.

En investering i fremtiden
Fra starten oplevede Niels Henrik Pontoppidan opbakning fra egen leder i forhold til at satse på koordinatorrollen, og den tillid har han i dag omsat til værdifuld viden og foreløbig ca. 38 millioner kroner fra Horizon 2020. ”Som koordinator har jeg i dag dybdegående viden om, hvordan man bedst skaber konsortier og leder store samarbejder, og det hjælper med at opbygge kapacitet i egen organisation. På den lange bane er Oticon interesseret i at bruge eksterne midler fra EU til at styrke vores egen forskningskapacitet. Den erfaring får du ikke på samme måde som partner, hvor du får færre opgaver og færre midler i projektet,” slutter Niels Henrik Pontoppidan.

EVOTION
38
Mio. kr.
5
Års varighed
13
Partnere

EVOTION indsamler og analyserer data fra mange brugere af høreapparater med henblik på at skabe en platform, hvor beslutningstagere analyserer sundhedsdata og politikker for behandlinger. Læs mere: h2020evotion.eu

VIDSTE DU

img

Der er 786 koordinatorer i Danmark

Ud af 2.405 deltagere fra Danmark i Horizon 2020 er 786 koordinatorer. Det viser tal fra marts 2019. Tallet omfatter koordinatorer for projekter, hvor der kun er én enkelt partner som er koordinatoren selv, og samarbejdsprojekter, hvor der flere deltagere fra ind- og udland. I samarbejdsprojekter er antallet af danske koordinatorer 147. Se flere tal på ufm.dk/h2020/tal.

 

img

Du kan få tjekket din Horizon 2020-ansøgning – helt gratis!

Vil du løfte kvaliteten af din ansøgning? Så få to eksterne evaluatorer til at give din ansøgning et grundigt kvalitetstjek. Tilbuddet om at få sit udkast til en Horizon 2020-ansøgning evalueret, gælder for alle danske koordinatorer. Du skal selv finde dine to evaluatorer, men Styrelsen for Forskning og Uddannelse betaler for deres indsats. Læs mere på ufm.dk/h2020/evaluering.

img

Du kan booste din ansøgning – 75.000 kr. til koordinatorer

Vil du sammensætte et konsortium, mødes med mulige partnere og være pennefører på en ansøgning til Horizon 2020? Så kan du som koordinator søge op til 75.000 kroner fra EUopSTART. Via ordningen dækker Styrelsen for Forskning og Uddannelse halvdelen af dine udgifter forbundet med at forberede selve ansøgningen til Horizon 2020. Næste frist: den 30. september 2019 kl. 12. Læs mere på ufm.dk/euopstart.

img

Koordinatoren er den mest centrale person i et Horizon 2020-projekt

Som koordinator er det typisk dig, der er pennefører på ansøgningen, sammensætter konsortiet, leder projektet og er bindeled mellem projektet og Europa-Kommissionen.

Cookies

Styrelsen for Forskning og Uddannelse inviterer sammen med Aarhus Universitet til en informationsdag om de muligheder, som social-, samfunds- og humanvidenskaberne har for at søge støtte under Horizon 2020.

Indhold

I løbet af informationsdagen sætter vi især fokus på delprogrammerne ”Rummelige samfund” (SC6) og ”Videnskab med og for samfund” (SwafS) i Horizon 2020.Du vil blive præsenteret for støttemulighederne i de nye arbejdsprogrammer, der dækker den resterende del af programperioden til og med 2020, og vi kigger frem mod mulighederne i det næste rammeprogram, Horizon Europe.

Du vil desuden kunne høre om, hvordan et arbejdsprogram bliver til og om arbejdet i EU’s programkomiteer. Det danske hjemtag fra de to delprogrammer vil blive præsenteret, og du kan høre om konkrete erfaringer med at koordinere og deltage i projekter under SwafS-programmet.
Programmet giver gode muligheder for spørgsmål og dialog

Cookies

Formålet med webinaret er at give ansøgere en grundlæggende forståelse af, hvordan man opbygger en god Work Package (WP) i et Horizon 2020-projekt. Der vil være flere gode råd til struktur og udformning af WP’er.

Indhold
Vi går med det dette webinar i dybden med opbygningen af en WP og kommer med gode råd til struktur, omfang og synergi mellem WP’erne. Vi har desuden besøg af en erfaren ansøger, professor Peter Gorm Larsen fra AU, der vil komme med gode råd til processen med udarbejdelse af WP’er.

Selve forløbet i Horizon 2020-projektet er beskrevet i implementeringsafnittet i ansøgningen, og dér er Work Packages (WP) et vigtigt redskab til at vise, hvordan projektet vil blive eksekveret. Det er derfor essentielt, at man som ansøger sørger for at WP’erne i ansøgningen fremstår klare, struktureret og ikke mindst skaber tillid om, at i så fald at projektet opnår støtte, kommer det til at køre på skinne.

Webinaret henvender sig til både ansøgere og rådgivere, som gerne vil blive skarpere på, hvordan en god WP er struktureret i en Horizon 2020-ansøgning, og hvordan man sikrer den bedste proces med at udforme en WP sammen med sit projektkonsortium.

Cookies

Formålet med webinaret er at give forskere en grundlæggende forståelse af det Europæiske Forskningsråd (ERC) og få afklaret, hvorvidt det er relevant at søge midler hos ERC. Webinaret henvender sig til forskere, som er interesseret i at søge et ERC Starting, Consolidator eller Advanced grant og som har brug for yderligere information om mulighederne og ansøgningsprocessen

Indhold

Webinaret vil give forskere en generel forståelse af ansøgningsproceduren og krav ift. en ERC-ansøgning. Efter webinaret vil deltagerne kunne vurdere om de er klar til at søge ERC-midler.

Vi vil blandt andet gennemgå:

  • Hvad er ERC?
  • Hvorfor skal man søge midler hos ERC?
  • Forskellige typer af ERC bevillinger
  • Hvad indeholder en ERC ansøgning
  • Hvordan kommer jeg i gang med en ansøgning?

Da ERC-bevillinger kan søges af postdocs såvel som mere erfarne forskere, er webinaret relevant for forskere som er forskellige steder i deres karriere.

Desuden er rådgivere og konsulenter velkommen til at deltage. Webinaret afholdes på engelsk.

Cookies

Dissemination, communication og exploitation er vigtige elementer i Horizon 2020-ansøgninger og -projekter. På dette webinar gennemgår vi, hvad disse dele af Horizon 2020-ansøgninger bør indeholde.

Indhold
En ansøgning til Horizon 2020 står stærkere, hvis der er en gennemtænkt plan for communication-, dissemination- og exploitation-aktiviteter, og projektet styrkes, når der skabes opmærksomhed og deles viden. På webinaret gennemgår vi, hvad communication, dissemination og exploitation-delene af en Horizon 2020-ansøgning bør indeholde,. Vi får desuden besøg af John Stian Haukeland fra Teknologisk Institut, der vil dele ud af sine erfaringer fra arbejdet med særligt exploitation i Horizon 2020-ansøgninger og -projekter. Efter webinaret vil du have større forståelse for, hvordan du kan udarbejde et stærkt communication, dissemination og exploitation-afsnit i en Horizon 2020-ansøgning. Du vil desuden kunne trække på konkrete erfaringer med processen omkring arbejdet med exploitation.

Cookies

Vi stiller skarpt på, hvordan Samfundsvidenskab og Humaniora (SSH) med fordel kan integreres i Horizon 2020-projekter. David Budtz Pedersen, professor MSO ved Aalborg Universitet, vil desuden perspektivere inddragelsen af SSH i Horizon 2020.

Indhold
I Horizon 2020 er inddragelsen af samfundsvidenskab og humaniora (SSH) blevet et grundlæggende element i løsningen af de udfordringer samfundet står overfor. På trods af, at SSH udgør en væsentlig faktor i Horizon 2020, har det dog vist sig vanskelig at integrere SSH-dimensionen i projekterne. SSH-ekspertisen inddrages ofte sent i ansøgningsprocessen og får karakter af påbygning i forhold til projektet. Der er således behov for et langt tættere samarbejde mellem SSH og de naturvidenskabelige discipliner (STEM). På webinaret tager vi udgangspunkt i konkrete topics og giver eksempler på, hvordan SSH kan indgå i Horizon 2020-projekter.

Cookies

Horizon 2020 er ”open to the world”. Det betyder, at EU gerne ser, at der i Horizon 2020-projekter indgår såkaldte internationale partnere fra ikke-EU lande. Dette webinar giver dig overblik over reglerne for samarbejdet med disse internationale partnere.

Indhold
Det er altid muligt for internationale partnere at være del af et Horizon 2020-projekt, men disse internationale partnere er ikke altid sikret EU-støtte til deres projektaktiviteter. Det kan være komplekst at finde den rette vej til samarbejdet og finansieringen, da partnere fra en lang række lande uden for EU er støtteberettigede, mens andre enten slet ikke kan få deres finansiering fra EU eller er omfattet af vilkår, som landene har forhandlet bilateralt med EU. Efter webinaret vil du have større forståelse for, hvordan internationale partnere kan indgå i dit Horizon 2020-projekt. Du vil vide, hvordan du læser en topic-tekst og på den baggrund identificerer muligheder for at inddrage internationale partnere i dit projekt, og på hvilke vilkår de vil indgå i projektet.

Cookies

På dette webinar dykker vi ned i de vigtigste dele af en ansøgning til SMV-instrumentet, og vi ser på både de formelle krav til ansøgningen og de elementer, der trækker op i evaluatorernes øjne.

Indhold
I SMV-instrumentet kan dygtige og innovative virksomheder få op til 2,5 millioner euro i støtte til deres udviklingsprojekter. EU finansierer 70% af udgifterne, og da der er tale om støtte, der ikke skal betales tilbage, så er der hård kamp om midlerne. Det betyder, at man som ansøger skal lave en særdeles skarp ansøgning for at kommen igennem det nåleøje, som resulterer i funding. På dette webinar dykker vi ned i de vigtigste dele af en ansøgning til SMV-instrumentet, og vi ser på både de formelle krav til ansøgningen og de elementer, der trækker op i evaluatorernes øjne, så man som ansøger er bedre klædt på til at skrive en god ansøgning.

Cookies

Arbejder du med Industri 4.0 og er du interesseret i at samarbejde med tyske videninstitutioner? Og vil du vide mere om Horizon Europe og fremtidige muligheder for internationalt forskningssamarbejde? Så er dette gå-hjem-møde noget for dig.

Indhold
Det danske innovationscenter i München er placeret i en af Europas stærkeste videnregioner, og karakteriseret ved et tæt samspil mellem forskningsinstitutioner og industri. Et særligt fokusområde er Industri 4.0, hvor de sydtyske delstater Bayern og Baden-Württemberg står godt placeret med førende videnmiljøer på området, samt en tæt kobling til såvel højteknologiske produktionsvirksomheder (herunder bilindustrien) som de såkaldte ”hidden champions”-SMV’er, der er verdensførende inden for deres niche. Innovationsattaché Ulrik Kjølsen Olsen vil fortælle om det sydtyske innovationsøkosystem, samt hvordan innovationscentret kan understøtte danske videninstitutioner og virksomheder i strategisk samarbejde på forsknings- og innovationsområdet, herunder i forhold til Horizon 2020 / Horizon Europe.

Cookies

Bliv klogere på det det offentlig-private partnerskab BBI-JU, som har fokus på en effektiv udnyttelse af bioressourcer til plastik, biokemikalier, fødevarer mv. På mødet kan du høre om støttemuligheder og stille spørgsmål til indholdet i 2019-opslaget.

Indhold
På informationsmødet stiller vi skarpt på universiteters, GTS-institutters, virksomheders (herunder SMV’ers) og øvrige aktørers konkrete muligheder for at ansøge om finansiering til Bio-Based Industries Joint Undertaking (BBI-JU). Der vil ligeledes være mulighed for at drøfte indhold og rækkevidden af det samarbejde, der er etableret mellem virksomheder i Europa i Biobased Industries Consortium (BIC).

Cookies

Er du i tvivl om dokumentationskrav for projektomkostninger, udregning af timesatser og betingelserne for at bruge underleverandører? Så deltag i vores populære afrapporteringskursus og få styr på, hvordan du afrapporterer i praksis. Kurset holdes den 20. november 2019 i København.

Indhold
Kurset sætter fokus på den økonomiske afrapportering af Horizon 2020-projekter. Gennem oplæg og øvelser ruster vi dig til at opfylde de krav og regler, der er til afrapportering. Vi kommer til at arbejde med følgende emner: Sammenhæng mellem økonomisk og teknisk afrapportering, hvornår omkostninger er støtteberettigede, gennemgang af de forskellige kategorier af omkostninger, timesatsberegning, krav til tredjeparter, tidsfrister, dokumentationskrav og revision og typiske fejl. Kurset er relevant for langt de fleste projekttyper under Horizon 2020. Hvis du ønsker at komme i dybden med de finansielle regler for Marie Skłodowska-Curie Actions, så anbefaler vi dog, at du ser vores webinarer om Marie Skłodowska-Curie Actions (ufm.dk/h2020/webinar).

 

Cookies

Lær at skrive en succesfuld ansøgning, hvor du formidler din forskningsidé og dit CV på den bedste måde. En indføring i formatet samt læring fra tidligere ansøgere vil øge din mulighed for at få en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Kurset holdes den 5. november 2019 i København.

Indhold

Kurset sætter fokus på opbygningen af en ERC-ansøgning og giver dig konkrete greb, som du kan anvende i din egen ansøgning. Vi belyser, hvor i en ansøgning, der erfaringsmæssigt opstår problemer, og hvordan du løser dem. På kurset vil en evaluator og succesfulde ansøgere give dig en indføring i evalueringskriterierne samt de faktorer, der afgør skæbnen for en ERC-ansøgning. Du får klarhed over, hvad man i ERC-sammenhæng forstår ved “groundbreaking research”, “high risk/high gain” og “impact”, ansøgningens dele og hvordan du skal prioritere den tid, du bruger på ansøgningsskrivningen, de formelle ansøgningskriterier for en ERC-ansøgning, og hvad evaluatorerne lægger vægt på, hvordan du skal forberede dig, og hvad du skal fokusere på i interviewsituationen og de mere uformelle krav som gør, at du kan give din ansøgning ’kant’.

Bemærk kurset afholdes på engelsk.

 

Cookies

Er du i tvivl om dokumentationskrav for projektomkostninger, udregning af timesatser og betingelserne for at bruge underleverandører? Så deltag i vores populære afrapporteringskursus og få styr på, hvordan du afrapporterer i praksis. Kurset holdes den 15. maj 2019 i Odense.

Indhold
Kurset sætter fokus på den økonomiske afrapportering af Horizon 2020-projekter. Gennem oplæg og øvelser ruster vi dig til at opfylde de krav og regler, der er til afrapportering. Vi kommer til at arbejde med følgende emner: Sammenhæng mellem økonomisk og teknisk afrapportering, hvornår omkostninger er støtteberettigede, gennemgang af de forskellige kategorier af omkostninger, timesatsberegning, krav til tredjeparter, tidsfrister, dokumentationskrav og revision og typiske fejl. Kurset er relevant for langt de fleste projekttyper under Horizon 2020. Hvis du ønsker at komme i dybden med de finansielle regler for Marie Skłodowska-Curie Actions, så anbefaler vi dog, at du ser vores webinarer om Marie Skłodowska-Curie Actions (ufm.dk/h2020/webinar).

 

Cookies

Lær at skrive en god ansøgning og få del i EU-milliarderne til forskning og udvikling. Lær om Horizon 2020, opbygningen af en ansøgning og forstå EU’s ”karakterskala”. Kurset holdes den 25. april 2019 i København.

Indhold
Kursets vil sætte fokus på ansøgningsforløbet og skriveprocessen, evalueringskontekst og –kriterier og de tre hovedafsnit i en Horizon 2020-ansøgning: Excellence, Impact og Implementation. Du vil lære at sælge projektets kerneindhold, lave en hensigtsmæssig køreplan for dit projekt og ikke mindst at gøre rede for projektets effekt på samfundet. Gennem oplæg og praktiske øvelser lærer du desuden om baggrunden for Horizon 2020 og status på programmer, og hvordan man italesætter vigtige tværgående prioriteter i ansøgningen. Efterfølgende kan du omsætte viden fra kurset til en målrettet og præcis IA/RIA-ansøgning.

 

Cookies

Vi stiller skarpt på etik i Horizon 2020 og ser på, hvordan du kommer bedst muligt igennem etikscreeningen. Hvordan overbeviser du evaluatorerne om, at du lever op til de etiske krav? Og hvad skal du levere i forbindelse med projektgennemførelsen?

Indhold
Webinaret er relevant for alle Horizon 2020-ansøgninger, da der stilles krav om at der udføres etisk forsvarlig forskning i H2020. Vi stiller skarpt på udfyldelse af selv-evalueringen i ansøgningens Part A og den beskrivende tekst under afsnit 5.1. Ethics, hvor ansøgeren skal gøre rede for håndteringen af etiske problematikker. Efter webinaret vil du vide, hvornår man skal ”flage” etiske problemstillinger og hvordan man kan gå til afsnittet 5.1. om etik. Du vil ligeledes høre eksempler på, hvad der skal leveres til Europa Kommissionen, hvis projektet har etiske problemstillinger. Webinaret afholdes den 21. februar kl. 13:30-14:30.

Cookies

Danske innovationscentre og attachéer rundt om i verden bygger bro til lokale og regionale forsknings- og innovationsmiljøer. Innovations- attaché Ann-Christina Lange svarer på fem skarpe om at bygge bro mellem Danmark og Israel.

Hvordan hjælper I danske forskere og virksomheder med at finde partnere?
I innovationscentret i Israel - ICDK Tel Aviv - konkretiserer vi de strategiske indsatsområder og faglige styrkepositioner, hvor det giver mening, at danske forskere danner partnerskab med israelske forskere. De fleste af vores forskningsrelaterede aktiviteter tager sigte på, at deltagerne på et senere tidspunkt sammen søger om finansiering til projekter gennem Horizon 2020. Via tematiske workshops og seminarer i Israel og i Danmark hjælper vi danske vidensinstitutioner og virksomheder med at møde israelske partnere inden for et konkret opslag. På den måde skaber vi den indledende kontakt mellem forskere og virksomheder i Danmark og Israel og gøder jorden for fremtidigt samarbejde.

Hjælper I udenlandske forskere med at finde danske partnere?
Ja, og naturligvis særligt israelske forskere. Det sker gennem vores generelle aktiviteter, f.eks. ved matchmaking- aktiviteter under besøg fra danske delegationer. Men vi har også løbende samarbejde med vores kolleger i UFM samt gode kontakter til alle relevante miljøer i Danmark, og så benytter vi os af tætte bånd til den israelske ambassade i Danmark. Ambassaden afholder f.eks. møder og seminarer med israelske partnere i Danmark.

Hvordan kan man finde internationale partnere via innovationscentrene?
Det er altid en god idé at kontakte innovationsattachéen i det land, hvor man er på udkig efter partnere. Og så selvfølgelig holde øje med vores arrangementer på ICDK hjemmesiden og sociale medier. En anden mulighed er at organisere en delegationsrejse til landet, hvor man kan få identificeret de rette partnere og afholde de indledende møder. Her kan vi også hjælpe – både med at identificere relevante partnere og med at sammensætte et stærkt fagligt program for turen. Man er naturligvis altid velkommen til at tage en snak med vores kolleger hjemme i Danmark i UFM om, hvilke muligheder centrene tilbyder.

Hvad er innovationscentrenes styrke?
Vores styrke er, at vi har viden om og en stærk tilknytning til landenes vidensmiljøer. Vi kender landenes styrkepositioner og har tætte relationer til mange vidensinstitutioner. Dermed kan vi kvalificere valget af partnere og hjælpe med det indledende strategiske arbejde, som forskerne og virksomhederne ikke nødvendigvis selv har det store overblik over eller ressourcer til. Derudover har vi et indgående kendskab til den lokale kultur og kan fungere som oversættere af kulturelle koder.

Er vi rustede til internationalt samarbejde?
Vores oplevelse er, at danske forskere er meget opmærksomme på de positive gevinster ved internationalisering og derfor er godt rustede til at søge Horizon 2020. Vi oplever til gengæld, at videnstunge virksomheder har sværere ved at afsætte tid og ressourcer til at indgå i et længere ansøgningsforløb med internationale partnere. Og den indledende investering er ofte afgørende for, om samarbejdet strander eller bliver en succes.

Facts

Innovationscentre

De 7 innovationscentre ligger i Shanghai, Silicon Valley, München, São Paulo, Seoul, New Delhi og Tel Aviv