CASEINTERVIEW

Affald er det nye sort – også i Kina

Interview med Morten Birkved, DTU Management Engineering

Halmstrå, visne vinstokke og skaller fra ris er ikke bare affald. De er kilder til biogas. Et nyt projekt med deltagelse fra DTU vil nå helt ud til de kinesiske rismarker for at udvikle og miljøvurdere ny biogasteknologi.

Det globale projektkonsortium NoWA har nye bæredygtige biogasteknologier på menukortet. En af forskerne i projektet er Morten Birkved, lektor på DTU og ekspert i miljøvurdering af landbrugssystemer og -teknologier. ”Vi vil i projektet NoWA afprøve, miljøvurdere og sammenligne teknologier, der kan håndtere og udnytte forskellige former for landbrugsaffald og omdanne det til blandt andet biogas og kemikalier.” På DTU vil man blandt andet udvikle forskningsbaserede metoder til at miljøvurdere de biogasteknologier, som udvikles i NoWA. Morten præciserer: ”Hvordan påvirker disse teknologier miljøet? Har de en positiv eller negativ effekt på miljøet? Vores teknologiske ambition er selvfølgelig, at det bliver bedre. Men om det reelt er det, der sker, ved vi først, når teknologien bliver afprøvet i praksis og testet i forskellige landbrugsmiljøer og affaldssammensætninger.”

“Mangfoldigheden fra nord til syd i Kina er både teknologisk og afgrødemæssigt meget større end fra nord til syd i Europa.”

Plusserne
Med på holdet i NoWA er også Kina, fremhæver Morten og pointerer, at et projektkonsortium uden Kina ville have en begrænset mulighed for at afprøve og vurdere biogasteknologien og dens globale potentiale. Med de kinesiske partnere får NoWA adgang til en større variation i landbrugsaffald, så man undgår at udvikle ekstremt dyre teknologier, der kun egner sig til europæiske forhold og afgrøder. ”Med Kina får vi afprøvet teknologier og teser under helt andre regionale og geografiske betingelser og med mere ’eksotiske’ afgrøder end dem, vi kender i Europa. Det betyder, at vi udvikler et setup, der er meget mere robust og bredt anvendeligt,” siger Morten og fortsætter: ”Mangfoldigheden fra nord til syd i Kina er både teknologisk og afgrødemæssigt meget større end fra nord til syd i Europa.” Udover de teknologiske gevinster ved det kinesiske samarbejde, så er der også en klar markedsmæssig gevinst ved at have kineserne med: ”Hvis man som forsker eller virksomhed vil igennem til de nye økonomier i verden, så er Kina et godt sted at starte. Kina repræsenterer et gigantisk marked. Vi udvikler en rigtig dyr teknologi, som i Kina bliver tilpasset de problemstillinger, som lande med Kinas udviklingsniveau repræsenterer.”

Kend den kinesiske kultur
Morten anbefaler, at man sætter sig ind i den kinesiske kalender og kultur. ”Man skal oparbejde en åbenhed i konsortiet, så de kinesiske forskere ikke fortier ting af ren og skær høflighed,” forklarer Morten. Hans personlige erfaring er, at ansøgningsprocessen kan være hård, og at det er centralt at få kinesernes input til ansøgningen og forpligtelse til tiden. Men for Morten har det været det hele værd: ”Bagefter har det været en meget positiv oplevelse at samarbejde med Kina. De kinesiske partnere er meget engagerede, kommunikative og fuldt ud på højde med de europæiske partnere i konsortiet. Så jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle have Kina med,” slutter Morten, der sender en ny ansøgning til Horizon 2020 i rigtig god tid – og igen med forskere fra riget i midten.

Læs mere:

Forskningsprojektet NoWa:

noaw2020.eu

VIL DU VIDE MERE

img

Morten Birkved

Lektor, DTU Management Engineering